Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomhed, må indgå lønaftale med sin ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelser
• Brug af lønaftaler
• Skatteberegningen
• Ægtefællerne driver flere virksomheder i fællesskab.

Regel

En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis følgende pligter bliver overholdt:

• Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens regler
• Indeholdelse af de beløb, som skal indeholdes ifølge reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Se KSL § 25 A, stk. 7.

I de indkomstår, hvor lønaftalen gælder i hele eller dele af året, må ægtefæller ikke benytte følgende regler:

• bestemmelserne om overførsel til medarbejdende ægtefælle. Se afsnit C.A.8.4.1.3 om dette.
• Friere fordeling efter KSL § 25 A, stk. 8. Se afsnit C.A.8.4.2 om dette.

Betingelser

Lønaftalen får først skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Gyldigheden er desuden betinget af, at pligterne i kildeskatteloven om indeholdelse og indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. Opfylder arbejdsgiverægtefællen ikke disse forpligtelser, eller indbetales de indeholdte beløb så sent, at det kan medføre strafansvar, bortfalder ægtefællernes mulighed for at opretholde lønaftalen. Har virksomheden samtidig andre ansatte, dækker indbetalinger af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag de øvrige ansattes tilsvar før ægtefællens.

Ved lønindeholdelse efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 10 skal det indeholdte beløb være afregnet, før godskrivning for lønmodtagerægtefællen må finde sted. 

Skattemyndighederne skal også sikre sig, at aftalen dækker over et reelt arbejdsforhold, og at der ikke er et åbenbart misforhold mellem den faktiske aflønning og den præsterede arbejdsindsats. Ved vurderingen af aftalen skal der tages hensyn til karakteren af det udførte arbejde og den tidsmæssige udstrækning. Det aftalte vederlag kan også vurderes i forhold til, hvad der kan opnås i et tilsvarende ansættelsesforhold i en anden virksomhed.

Brug af lønaftaler

Med en lønaftale er der mulighed for at aflønne den deltagende ægtefælle i overensstemmelse med dennes kvalifikationer og den præsterede arbejdsindsats. På denne måde kan den medarbejdende ægtefælle få udbetalt mere end maksimumbeløbet i forhold til reglerne om medarbejdende ægtefælle i KSL § 25A, stk. 3.   

En lønaftale kan også benyttes i tilfælde, hvor betingelserne for overførsel til medarbejdende ægtefælle eller brug af reglen om den friere fordeling ikke er opfyldt. Det er ikke en betingelse, at arbejdsindsatsen i virksomheden skal være væsentlig. Lønaftalen kan også godkendes skattemæssigt, hvor arbejdsindsatsen er af begrænset omfang, fx 1-2 timer dagligt eller ved lejlighedsvis deltagelse i driften.

Som led i en lønaftale kan der indgås aftale om indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning efter PBL § 19, ligesom lønmodtagerægtefællen er sikret et bedre beregningsgrundlag ved tildeling af sociale ydelser. 

Skatteberegningen

Bestemmelsen om lønaftale betragtes som en statusregel, hvor den ægtefælle, der deltager i driften af virksomheden, behandles som lønmodtager, og den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, betragtes som arbejdsgiver med arbejdsgiverpligter i henhold til kildeskatteloven. Der er fradrag i virksomheden for lønudgiften, og der må oprettes en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Den ægtefælle, der har status som arbejdsgiver, skal hver måned indberette oplysninger til e-indkomstregistret.

Ægtefællerne driver flere virksomheder i fællesskab

Driver ægtefællerne flere erhvervsvirksomheder i fællesskab, er der intet til hinder for, at den ene ægtefælle er lønmodtager i den anden ægtefælles virksomhed og omvendt.