Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Behandling af arbejdsskader
- Forebyggelse af arbejdsskader
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Efter statsskattelovens principper er arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader skattefri for modtageren.
Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen. Det er fordi, det kun er arbejdsrelaterede sundhedsudgifter, der er omfattet af undtagelsen.
Behandling af arbejdsskader
For at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse, skal der være en årsagssammenhæng mellem arbejdets udførelse og den skade, medarbejderen får behandlet.
Både fysiske og psykiske arbejdsskader kan være omfattet af skattefriheden efter statsskatteloven.
Eksempel på fysisk arbejdsskade
Medarbejderen får en rygskade ved at løfte en tung genstand på arbejdet. Den efterfølgende arbejdsgiverbetalte behandling af rygskaden er skattefri for medarbejderen.
Hvis skaden er en anerkendt arbejdsskade, er den arbejdsgiverbetalte behandling af skaden altid skattefri for medarbejderen. Skattemæssigt er det dog ikke et krav, at skaden er en anerkendt arbejdsskade. Fx kan en arbejdsgiverbetalt behandling af en museskade være skattefri, selv om museskader ikke er anerkendt som en arbejdsskade. Det kræver dog, at behandlingen efter en konkret vurdering er arbejdsmæssig begrundet.
Eksempel 1 på psykisk skade
I forbindelse med fyringsrunder tilbyder arbejdsgiveren psykologsamtaler til de medarbejdere, der mister deres arbejde. Psykologbistanden er skattefri for medarbejdere.
Eksempel 2 på psykiske skade
Efter et røveri i en butik får de ansatte krisehjælp. Behandlingen er skattefri for medarbejderne.
Forebyggelse af arbejdsskader
Ved forebyggelse af arbejdsskader skal der også være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften, før det er skattefrit for medarbejderne. Det er i sagens natur sværere at afgrænse, hvad der er konkret arbejdsmæssigt begrundet i forhold til forebyggelse af arbejdsskader, end det er i forhold til behandling af arbejdsskader.
Der skal være tale om forebyggelse for at undgå konkrete arbejdsskader. Det kan eksempelvis være skader på bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv. Derimod er generelt sundhedsfremmende foranstaltninger, som fx løbe- eller styrketræning, ikke forebyggelse af arbejdsskader, selvom en sådan generel træning kan minimere det samlede antal af arbejdsskader.
Der stilles efter praksis ikke krav om en bestemt sandsynlighed for skadens opståen. Eksempelvis kan en ansat, der har kontorarbejde og bruger en stor del af arbejdsdagen foran en computer, skattefrit få massage for at modvirke deraf følgende muskel- og ledskader. Det er ikke et krav for skattefriheden, at medarbejderen tilhører en bestemt risikogruppe og dermed er særligt disponeret for muskel- og ledskader.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
SKAT |
►SKM2011.610.SR◄ | Selv om medarbejderne ændrede deres kost m.v. som følge af vejledningen, fandt Skatterådet, at kurser i omlægning af kost mv. med henblik på at opnå vægttab ligesom behandling af overvægt i form af piller mv. ikke anses for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader omfattet af praksis efter statsskattelovens § 4. |
|
SKM2011.365.SR |
Skatterådet fandt det ikke dokumenteret, at kinesiologi kan medvirke til at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Kinesiologi kunne derfor ikke ydes skattefrit til medarbejderne. |
|
SKM2011.204.SR |
En massageordning var som følge af finansieringsmetoden en betaling af en privat udgift med ubeskattede midler, fordi der ikke var tale om en reel nedgang i medarbejdernes kontantløn, men derimod et bruttolønstræk i strid med KL § 46, stk. 3. Massageordningen var derfor ikke ydet i arbejdsgivers interesse som skattefri forebyggelse af arbejdsskader efter statsskattelovens praksis. Der skulle derfor ske beskatning af det uretmæssige bruttolønstræk som en A-indkomst. |
|
SKM20011.194.SR |
Medarbejderes deltagelse i motionshold og benyttelse af svømmehaller var ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, men skattepligtige goder.
En ordning med arbejdsgiverbetalt fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til ansatte over 55 år var derimod skattefri for de pågældende medarbejdere. Der blev lagt vægt på, at tilbuddet til medarbejdere over 55 år kun gjaldt i de tilfælde, hvor der er var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. |
|
SKM2011.132.SR |
En massageordning var skattefri for medarbejderne og dermed fritaget for indberetningspligt. Massagen havde til hensigt at forebygge eller helbrede de arbejdsskader, som medarbejderne ud fra en konkret vurdering havde risiko for at pådrage sig som følge af deres arbejdsopgaver/-forhold. |
|
SKM2011.73.SR |
Diagnosticering af medarbejderne hos en privat praktiserende speciallæge var omfattet af skattefriheden i LL § 30. I forbindelse med ordningen kunne syge medarbejdere få bistand fra en koordinator, hvis opgave var at hjælpe medarbejderen igennem behandlingsforløbet ved bl.a. at undersøge ventetider og orientere leder om medarbejderens status. Denne bistand var et personalegode, der ikke kunne være omfattet af statsskattelovens praksis vedrørende forebyggelse og helbredelse af arbejdsskader, LL § 30, bagatelgrænsen eller personaleplejefritagelsen.
Medarbejdere, der fik bistand fra en koordinator, ville derfor blive skattepligtige af værdien af denne bistand. |
|
SKM2010.794.SR |
Medarbejderne hos selskabet A A/S var skattepligtige af motionspakken fra B Virksomhed, der bl.a. indeholdt trænings- og kostprogrammer, træningsdagbog og -vejledning samt elektroniske nyhedsbreve med kostråd, træningstips m.m. Udgifterne til disse goder kunne hverken anses for omfattet af statsskattelovens praksis om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, personaleplejefritagelsen eller LL § 30. |
|
SKM2010.732.SR |
Skatterådet bekræftede, at deltagelse i "projektet gravid på job" efter principperne i statsskatteloven ikke ville være skattepligtig for de gravide medarbejdere. De gravide medarbejdere gennemgik et forløb på arbejdspladsen, der bestod af samtale med leder og sikkerhedsrepræsentant, ergonomivejledning på arbejdspladsen og holdundervisning med teoretisk og praktisk gennemgang af arbejdsmiljø, træning og forandringer i forhold til at være gravid på arbejdet. |
|
SKM2010.398.SR |
Kommunens ansatte (og borgere) ville blive skattepligtige af deltagelse i et satspuljeprojekt, som led i et sundhedspolitisk forebyggende initiativ, der bl.a. bestod i motion i eksterne motionslokaler og madlavningskurser. |
|
SKM2009.518.SR |
Skatterådet fandt, at en sundhedsordning med fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser og skader ville være skattefri for medarbejderne. |
|
SKM2009.516.SR |
Skatterådet fandt, at medarbejderne ville blive skattepligtige af et tilbud om forskellige former for træning i et motionscenter. Medarbejderne kunne dog skattefrit modtage forebyggende massage, zoneterapi og kiropraktisk behandling uden at blive beskattet af værdien. |
|
SKM2009.332.SR |
Skatterådet bekræftede, at betaling af tandlægeregninger, øjenlægeregninger og vaccinationer i tilknytning til udsendelse af personel til tjeneste i egentlige krigszoner efter en konkret vurdering af de forhold, hvorunder udsendelsen fandt sted, ikke skulle beskattes. |
|
SKM2007.674.SR |
Skatterådet bekræftede, at arbejdsgiver kan etablere en massageordning, således at behandlingen er skattefri for medarbejderen, og at ordningen finansieres ved nedgang i kontantlønnen. |
|
SKM2004.217.LR |
Ligningsrådet fandt, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen planlagde at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis vedrørende arbejdsrelaterede skader. Derimod var kostrådgivning til ansatte, der fik målt et BMI større end 25, ikke skattefrit. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven,LL § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller LL § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen var derfor skattepligtig. Det kunne dog blive skattefrit efter LL § 30, hvis de ansatte fik en lægehenvisning. |
|
SKM2001.254.LR |
Arbejdsgiveren ville indgå aftale med et selskab, der udbød et sundheds- og velværekoncept, som indebar at de ansatte fik tilbud om en læge- og helseservice. Behandlingerne ville være skattefri for de ansatte, under forudsætning af at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. |
|
SKM2001.253.LR |
Arbejdsgiverbetalt zoneterapi var skattefri for de ansatte, under forudsætning af at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. |
|
SKM2001.252.LR |
Arbejdsgiverbetalt akupunktur var skattefri for de ansatte, under forudsætning af at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Spørgsmålet om arbejdsgiverens fradragsret for udgiften som en driftsomkostning kunne ikke besvares generelt. |
|