Parter

A
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Peter Blok, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen og Oliver Talevski.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 20. juni 2008.

Sagens baggrund og parternes påstande

Appellanten, A har principalt gentaget sin påstand.

A har subsidiært påstået, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han er berettiget til fradrag for de i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 tilskrevne renter af sit lån hos G1 Stiftung, henholdsvis 749.425 kr., 843.485 kr. og 949.350 kr., og at sagen hjemvises til ligningsmyndighederne til afgørelse af, i hvilke eller hvilket indkomstår fradragsretten kan udøves.

Indstævnte, Skatteministeriet, har over for A´s principale påstand påstået stadfæstelse og over for hans subsidiære påstand frifindelse.

Anbringender

Parterne er enige om, at den subsidiære påstand kun bliver aktuel, hvis Højesteret lægger til grund, at der blev etableret et reelt gældsforhold med pligt til at betale renter, men at A som følge af udskydelse af forfaldstidspunktet alligevel er afskåret fra rentefradrag for årene 1995-1997. Spørgsmålet i relation til den subsidiære påstand er, om fordringen på A i givet fald er ophørt på grund af personsammenfald mellem kreditor og debitor (konfusion).

A har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at han ikke har overtaget kreditors rettigheder i låneforholdet efter BA' død, hvorfor låneforholdet ikke er ophørt ved konfusion.

G1 Stiftung var kreditor for lånet, og det forhold, at han var indsat som residualarving i BA´s testamente, har ingen retsvirkning i relation til de for G1 Stiftung gældende regler. En testator kan naturligvis begunstige en person ved testamente, uden at dette medfører, at vedkommende bliver begunstiget i en fond oprettet af den pågældende testator. Skal vedkommende begunstiges også i fonden, kræves egnede fondsretlige skridt, som da også er taget ved oprettelse af den nye fundats af 23. april 1998, som er det eneste grundlag for, at han kan begunstiges af fonden. A er såkaldt skønsbegunstiget i G1 Stiftung i kraft af og alene i kraft af den nye fundats. Testamentet er i så henseende uden betydning. Hertil kommer, at arvingsindsættelsen var uden betydning, da boet var insolvent. Skattemyndighederne har da heller ikke afkrævet ham boafgift i anledning af den hævdede overgang af fondsformuen fra BA til ham.

Selv om man måtte anse DD og BA som de reelle ejere af aktiverne i G1 Stiftung, herunder fordringen mod A, og selvom man anså fordringen for ophørt ved BA´s død eller som resultat af bobehandlingen, ville dette ikke føre til, at de før dødsfaldet påløbne renter, herunder de i nærværende sag omhandlede, ikke kunne fradrages. Der ville være tale om, at A havde arvet tilgodehavendet i BA´s (og eventuelt tillige DDs) bo. Det er ganske almindeligt forekommende, at der i et dødsbos aktiver indgår tilgodehavender ifølge lån til arvinger, og sådanne tilgodehavender arves af debitor. Det er ganske utvivlsomt, at der i denne situation er sædvanlig fradragsret for renter frem til udlægstidspunktet, hvor gæld og renter udlignes ved modregning i arv, og på den anden side kræves boafgift af arven, som også omfatter de påløbne renter.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse over for den subsidiære påstand anført, at A inden det aftalte indfrielsestidspunkt den 1 juni 1998 fik yderligere henstand i henhold til vilkårene i gældsbrevet af 28. maj 1998. således at forfaldstidspunktet - og betalingen - blev udskudt yderligere. Først i 1999 begyndte A at betale, og i 2005 foretog han indfrielse. Såvel den 28. maj 1998 som på det senere betalingstidspunkt var gælden i realiteten ophørt ved konfusion. Långiverne (DD og BA) var således afgået ved døden, og A var trådt i deres sted som kreditor. Han var universalarving og havde også overtaget deres rettigheder i forhold til fonden - i øvrigt helt uden om dødsboerne. Det kan ikke udløse et rentefradrag at betale (til sig selv), efter at gælden er ophørt ved konfusion.

Supplerende sagsfremstilling

Østre Landsrets dom af 14. januar 2005 (SKM2005.67.ØLR)

Af landsrettens begrundelse i sagen om G1 Stiftungs skattesubjektivitet fremgår bl.a. følgende:

"...

At en fond efter danske regler kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet, forudsætter en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondskapitalen fra stifterens formue.

Landsretten må lægge til grund, at BA i årene 1991 - 1996 og DD i årene 1992 - 1996 reelt udøvede en ejers råden over fondskapitalen.

Landsretten har herved blandt andet lagt vægt på fondens vedtægter, som åbner mulighed for, at stifterne bevarer rådigheden over fondens formue, og at formuen ved fondens eventuelle opløsning kan føres tilbage til stifterne, sammenholdt med udtalelsen fra advokat VM af 26. april 2000, hvoraf det fremgår, at der ikke efter liechtensteinsk ret gælder et krav om effektiv udskillelse. Hertil kommer, at blandt andet kredsen af fondsbegunstigede i medfør af vedtægternes § 15 kan fastlægges i tillægsvedtægter. Den 25. september 1997 har DD på et møde med Skattevæsenet forklaret, at de i henhold til tillægsvedtægten selv kunne træffe beslutninger om at disponere, og at de selv kunne trække på midlerne. Sagsøgerne har ikke, på trods af skattemyndighedernes opfordringer, fremlagt disse tillægsvedtægter. Af DDs og BA´s skrivelse af 21. september 1997 til G1 Stiftung fremgår det imidlertid, at BA´s nevø, A, er indsat som "andenbegunstiget" i en tillægsvedtægt.

Landsretten har endvidere lagt vægt på DDs detaljerede forklaringer til Skattevæsenet ved de møder, som blev afholdt i andet halvår af 1997, samt på den hermed forbundne brevveksling. DD har blandt andet forklaret, at fuldmagterne gav ham og BA ret til at disponere over fondens konti, købe og sælge værdipapirer, uddele legater og træffe beslutning om lån, at de ikke selv har modtaget beløb fra fonden, da det ikke har været nødvendigt som følge af deres egne, gode indkomst- og formueforhold, at fondsbestyrelsens funktion alene har været at kontrollere, at regnskabet er til stede og udføre et overordnet opsyn med at vedtægterne overholdes, at alle beslutninger om tildeling af lån og legater er truffet af BA og DD, at LL, BA og DD lige siden fondens oprettelse har været berettiget til at give instruktioner til forvaltningsfirmaet Treuhand om forvaltningen af fondens midler, og at DD overfor skattevæsenet har forklaret, at fonden i Liechtenstein ikke har været orienteret om, hvorledes de 8 mio. kr., som blev overført til Danmark i foråret 1993, blev disponeret. Der foreligger således ikke regnskabsmæssige registreringer i fonden herom, og fondens regnskaber er da heller ikke, på trods af flere opfordringer, blevet fremlagt for skattemyndighederne.

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at DD og BA ved brev af 23. april 1993 kunne instruere G1 Stiftung om at sælge omfattende aktiver, hvilket resulterede i en overførsel af ca. 8 mio. kr. til Danmark kort efter denne instruktion.

Endelig er der lagt vægt på den af DD og BA udarbejdede, udaterede erklæring om G1 Stiftung. Heraf fremgår det blandt andet, at fondens midler fortsat skulle være til rådighed for stifterne som en økonomisk sikkerhed.

Landsretten finder det herefter godtgjort, at der ikke er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondskapitalen fra stifternes formue. Der er således ikke grundlag for at statuere, at G1 Stiftung har haft selvstændig skattesubjektivitet i årene 1991 - 1996.

..."

G1 Stiftungs vedtægter

Af en erklæring af 1. juni 2001 afgivet af Profile Management Trust reg. på vegne af G1 Stiftung fremgår, at advokat SS var protektor for G1 Stiftung.

Ved kendelse af 24. juli 2009 (SKM2009.489.HR) pålagde Højesteret advokat SS at afgive forklaring til brug for sagen om forhold, der var kommet til hans kundskab ved udøvelsen af hans virksomhed som advokat for DD og BA og som protektor i og advokat for G1 Stiftung, samt at give sagens parter en fuldstændig udskrift af G1 Stiftungs vedtægter (Statuten) af 21. april 1998.

Advokat SS har herefter udleveret en fuldstændig udskrift af den engelske version af vedtægterne for G1 Stiftung, hvoraf bl.a. følgende fremgår af en uautoriseret oversættelse:

"...

1. Navn

Under navnet

G1 STIFTUNG

eksisterer siden 21. oktober 1983 i henhold til art. 552 ff. i den Lichtensteinske Person- og Selskabsret (PGR) en Stiftelse med selvstændig juridisk personlighed.

2. Hjemsted og værneting

2.1. Stiftelsens hjemsted skal være ...1 i Fyrstendømmet Liechtenstein, hvor stiftelsen også skal have sit ordinære værneting.

...

4. Formål

4.1. Stiftelsens formål skal være den økonomiske understøttelse af medlemmerne af bestemte familier så vel som, supplerende, af naturlige og juridiske personer uden for familiekredsen.

...

8. Stiftelsens Ledelsesorganer

Stiftelsens ledelsesorganer skal være

-	Bestyrelsen som det øverste ledelsesorgan
-	Protektor

9. Bestyrelsen

9.1. Bestyrelsen skal være Stiftelsens øverste Ledelsesorgan, som skal bestå af et eller flere medlemmer.

9.2. Indledningsvis udpeges Bestyrelsen af Stifteren i Stiftelsesdokumentet. Efter stiftelsen skal Bestyrelsen være berettiget til at udpege nye Medlemmer. I tilfælde af alle Bestyrelsens Medlemmers tilbagetræden, skal nye Bestyrelsesmedlemmer udpeges af den Fyrstlige Domstol, ...1 efter forslag fra den Juridiske Repræsentant.

...

9.9. Fjernelse af Bestyrelsen, af enkelte Medlemmer og Suppleanter på foranledning af Stiftelsens Begunstigede (§ 50, stk. 2 i loven om Treuhandsforetagender) skal udtrykkeligt være udelukket.

...

11. Protektor

11.1. Indledningsvis skal Protektor udpeges af Stifteren. Ved udpegelsen skal Protektor udpege sin efterfølger. Fjernelse fra embedet kan til enhver tid ske ved modstående akt af den, der har foretaget udpegelsen.

11.2. Protektor skal påse overholdelsen af Stiftelsens Fundats og generelt overvåge Stiftelsens forvaltning. Protektor har ikke repræsentationsret. Han skal være underlagt fuldstændig tavshedspligt.

11.3. For at sikre og dokumentere, at bestyrelsens beslutninger, herunder beslutninger om ydelse af legater/lån, sker overensstemmende med denne Fundats, kræver alle beslutninger om

1.	Ændring af denne Fundats
2.	Udpegelse af Begunstigede
3.	Ydelse af legater/lån
...
5.	Udpegelse af bestyrelsesmedlemmer
...
8.	Stiftelsens opløsning

Protektors skriftlige godkendelse.

12. Stiftelsens Begunstigede

12.1. Stiftelsens Bestyrelse skal ved skriftligt dokument og med Protektors skriftlige samtykke udvælge og udpege Begunstigede i Stiftelsen blandt de nedenfor angivne klasser af Begunstigede:

12.2. De nedenfor opregnede personer og deres descendenter uden hensyn til køn og alder

BA (adresse)

A (adresse)

CA (adresse)

DA (adresse)

...

12.3. De i 12.2 nævnte personers ægtefælle eller samlever, forudsat at han/hun samlever med sin ægtefælle eller samlever, eller enkemanden/enken efter sådanne personer.

12.4. Fysiske eller juridiske personer, organisationer og foreninger som forfølger humanitære formål og personer nomineret af nogen af de Begunstigede.

12.5. Fysiske eller juridiske personer, organisationer og foreninger som forfølger formål inden for medicinsk forskning især i områderne kredsløbsforstyrrelser i hjertet, kræft og sclerose.

12.6. Stiftelser eller Trusts etableret til fordel for fysiske eller juridiske personer som defineret foran.

12.7. Endvidere er det Stiftelsens formål at understøtte og bevare BA familiens tilknytning til ejendommen "H1", herunder tilvejebringelse af kapital, om nødvendigt, til etablering af et selskab, som kan overtage ejendommen og ansvaret for dens fremtidige ledelse.

13. Almindelige Bestemmelser

13.1. Stiftelsens Bestyrelse skal have den eksklusive ret til, sammen med Protektor, endeligt at udpege begunstigede. Sådanne udpegninger kan være genkaldelige eller uigenkaldelige. Sammen med udpegelsen som begunstiget bestemmes indholdet af begunstigelsen.

13.2. Under ingen omstændigheder skal et juridisk krav, der kan gøres gældende ved domstolene opstå af en begunstigelse. Enhver disposition, med eller uden vederlag, over en begunstigelse er udelukket.

...

15. Pligt til at oplyse, Inspektionsret og Iagttagelse af Tavshed

15.1. Efter skriftlig anmodning og så langt deres rettigheder angår, skal Stiftelsens bestyrelse give Begunstigede, men ikke eventualbegunstigede .... rimelige oplysninger om alle kendsgerninger og forhold og med passende mellemrum gøre beretning og aflægge regnskab og give dem adgang til indsigt for egen regning i forretningsbøger og papirer.

15.2. Skulle Stiftelsens Bestyrelse være af den opfattelse, at den ønskede information kan misbruges eller anvendes med en ikke tilladelig hensigt eller på en med Stiftelsens eller den Begunstigedes interesser afvigende måde, kan den ikke meddele oplysningerne. Alene Bestyrelsen afgør om disse forudsætninger er til stede.

15.3. Denne fundats, eventuelle Beistatuten og i det hele taget Stiftelsens faktiske eller retlige forhold må ikke bringe[s] til udenforståendes kendskab, medmindre Bestyrelsen enstemmigt anser dette for at være i Stiftelsens eller de Begunstigedes interesse.

...

20. Fortolkning af Fundatsen

20.1. Denne Fundats skal fortolkes efter dens mening og formål... Derved skal i tvivlstilfælde tages udgangspunkt i den formodentlige stiftervilje, hvorved skal henses til den efterfølgende udvikling.

...

21. Opløsning af Stiftelsen

...

21.4. I tilfælde af Stiftelsens opløsning skal Fondens midler anvendes i henhold til bestemmelserne om begunstigelse. I fravær af sådanne bestemmelser skal Bestyrelsen vedtage en resolution om midlernes anvendelse. En sådan resolution skal også vedtages enstemmigt.

..."

A´s lån hos fonden

Den 12. maj 1993 blev der afholdt et møde mellem repræsentanter for F1 Bank A/S, A og advokat IM. Det fremgår af advokat IMs referat af mødet, at man på mødet drøftede sikkerhedsstillelse over for G1 Stiftung i forbindelse med, at fonden ydede et lån på 5.000.000 kr. til A. Han havde på det tidspunkt stillet et ejerpantebrev på 4.000.000 kr. som sikkerhed over for F1 Bank, og man drøftede på mødet to forskellige modeller for A´s betaling til og sikkerhedsstillelse over for F1 Bank. Begge modeller havde til formål, at ejerpantebrevet skulle udleveres til G1 Stiftung, som herefter skulle have sikkerhed i ejerpantebrevet forud for banken. Det var dette ejerpantebrev, som den 27. maj 1993 fik en påtegning om, at meddelelser til kreditor skulle gives til G1 Stiftung. På det tidspunkt var ejerpantebrevet forhøjet til 6.000.000 kr. Ejerpantebrevet havde prioritet efter et privat lån på oprindeligt 20.000 kr. og to lån til F2 Bank (jordbrugslån) på tilsammen oprindeligt 8.000.000 kr.

Som nævnt i landsrettens dom blev der i april 1994 af A og nogle selskaber givet G1 Stiftung sekundær pant i effekter beroende i F3 Bank.

Den 13. februar 1989 fik A tinglyst et ejerpantebrev på 5.000.000 kr. i ejendommen H1. Ejerpantebrevet havde prioritet efter ovennævnte pantebrev på oprindeligt 4.000.000 kr. Ved håndpantsætningserklæring af 16. oktober 1997 fik G1 Stiftung primær håndpanteret i ejerpantebrevet til sikkerhed for skadesløs betaling af alt, som fonden måtte have eller få til gode hos A, herunder renter og omkostninger af enhver art. Den 14. april 2005 blev ejerpantebrevets rente, som indtil da havde været variabel, fastsat til 20 %.

De to ejerpantebreve, som lå til sikkerhed for G1 Stiftungs lån, er flere gange påført rykningspåtegninger vedrørende ændringer i foranstående hæftelser som følge af omprioriteringer. Der er i den forbindelse fremlagt breve af 19. januar 2000, 3. juni 2003 og 12. december 2003 fra A til G1 Stiftung, hvor han anmodede fonden om at afgive rykningspåtegninger.

I et brev fra november 2000 til G1 Stiftung meddelte A, at han ønskede at refinansiere sit lån og i den forbindelse indfri det aktuelle lån fra fonden.

Ved brev af 2l. februar 2003 anmodede G1 Stiftung A om ved underskrift bekræftet af en notar eller advokat at tiltræde, at lånet den 31. december 2002 var på i alt 9.776.345,18 kr., hvilket A gjorde den 12. marts 2003.

Den 28. januar 2000 og den 24. april 2003 vurderede en ejendomskonsulent, at H1 ville kunne sælges til en kontantpris af 33.000.000 kr.

Der er fremlagt yderligere korrespondance vedrørende A´s indfrielse af lånet, hvoraf bl.a. fremgår, at han den 13. januar 2005 meddelte fonden, at han kunne betale 9.400.000 kr., og spurgte, om fonden kunne eftergive renter således, at betalingen i givet fald kunne ske til fuld og endelig indfrielse.

Endelig er der fremlagt 18 breve fra perioden 24. maj 1993 til 18. januar 1998, hvor A for de respektive perioder anmoder om, at renterne tillægges den samlede gæld på lånet.

Skattesagerne

I et brev af 15. juli 1999 gjorde advokat SS på vegne af A indsigelse imod den af kommunen fremsendte agterskrivelse af 13. juni 1999 om bl.a. rentefradragene for indkomstårene 1996 og 1997. Det fremgår af advokat SSs brev, at han den 31. maj 1999 havde påklaget kommunens ændrede skatteansættelse for 1995.

Ved brev af 14. oktober 1999 ændrede kommunen A´s skatteansættelser for indkomstårene 1996 og 1997, idet kommunen bl.a. ikke godkendte fradrag for forrentning af lån hos G1 Stiftung.

Skatteankenævnet udarbejdede den 6. marts 2000 en sagsfremstilling vedrørende A´s klage over kommunens ændringer i skatteansættelserne for 1996 og 1997. Under afsnittet "Nævnets vurdering" anføres bl.a., at nævnet på det foreliggende grundlag ikke kunne afgøre,

"om der er tale om en reel gældsforpligtelse eller et helt eller delvist arrangeret proformalån."

Med henvisning til Østre Landsrets dom af 14. januar 2005 (SKM2005.67.ØLR) har Skat med virkning for 2001 og frem anset A for skattepligtig af skønsmæssigt opgjorte renteindtægter for G1 Stiftung. Man har herved anført, at den uindskrænkede rådighed over kapitalen i fonden må antages at være overgået til A efter BA' død. Skat har givet tilsagn om, at skatteansættelserne vil blive genoptaget, hvis A får helt eller delvis medhold i denne sag.

Andre oplysninger

A skrev ved brev af 25. marts 2009 til G1 Stiftung. I brevet er bl.a. anført:

"...

If I am a beneficial from the G1 Stiftung I would very much like to have my name removed as soon as possible, as long as my wife baronesse CA may be a beneficial.

..."

Den 8. oktober 2009 blev der afholdt et møde i advokatfirmaets R1s kontor. I mødereferatet hedder det bl.a.:

"...

Deltagere:

PS, G1 Stiftung og G2

mag.jur. KS, G2

A

Advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen (ELA)

Rechtsanwalt, lic.jur. IL

...

PS angav, at han har været involveret i G1 Stiftung siden 1998. Han har ikke personligt kendt hr. LL, hr. DD eller hr. BA.

G1 Stiftung er en skønsbaseret ("discretionary") fond og kan ikke modtage instrukser fra A. A er ikke i "førersædet" og betragtes ikke som klient.

PS og KS fremlagde et dokument (kopi vedhæftet dette referat), som angiver G1 Stiftungs nettoformue pr. udgangen af hvert år fra 1998 til 2008. Dokumentet viser endvidere udlodninger foretaget til A eller til A i forening med andre med angivelse af valuta og anmodning. Modtageren er anført enten som F, F+1, F+1+1 eller L. F betyder A (F står for "Far') og F+1 betyder A og en yderligere person. og F+1+1 betyder F plus to andre personer. Det er ikke tilladt for G1 Stiftung at oplyse, hvem disse yderligere personer er. L står for H1 og er et beløb betalt for at støtte vedligeholdelsen af H1.

På ELA´s spørgsmål tydeliggjorde PS og KS, at dokumentet ikke viser udlodninger til nogen andre og at det ikke er tilladt for G1 Stiftung at give oplysninger til A om udlodning til andre. G1 Stiftung kan ikke oplyse identiteten af andre begunstigede, ej heller kan G1 Stiftung give oplysning om størrelsen af udlodninger til tredjemand, selv om tredjemands identitet ikke røbes. ELA oplyste, at der forelå beviser i sagen om udlodninger til adskillige andre personer af de midler (2 mio CHF) som blev overført til Danmark og om G1 Stiftung' eftergivelse af gæld ifølge lån ydet til personer af disse midler.

G1 Stiftung er rede til at udfærdige en ny version af dokumentet, der viser betydningen af forkortelserne F, F+1, F+1+1 og L og med tilføjelse af, at der ikke udestår yderligere udlodninger til A.

A oplyste, at F+1 betyder ham og hans hustru og F+1+1 betyder ham, hans hustru og deres søn.

...

Hvad angår spørgsmålet, om der havde været udlodninger til A for 1998, bekræftede PS, at det ikke var tilfældet. A blev først begunstiget i 1998.

ELA påpegede, at før den nye fundats i 1998 var identiteten af de begunstigede angivet i "Beistatuten" som vi ikke har. KS og IL påpegede, at hvis A havde været indsat som begunstiget i Beistatuten, ville han have været berettiget til at modtage en positiv bekræftelse herpå. Det er ikke muligt at få en negativ bekræftelse, men det er korrekt at slutte fra det faktum, at A ikke kan tillades at se de tidligere Beistatuten, at han ikke er nævnt i dem og derfor ikke var begunstiget før 1998, da den nye fundats blev udarbejdet.

...

PS tilkendegav, at G1 Stiftungs bestyrelse udførte sine opgaver ihukommende hvad oprindelig de tre herrer, så to af dem og til sidst den længstlevende BA havde tilsigtet.

PS tilkendegav, at i henhold til Liechtensteinsk lov kunne de ikke røbe om BA, da han levede, var i stand til at kontrollere stiftelsen. Men både KS og IL bekræftede, at der efter Liechtensteinsk ret ikke er muligt at arve en stifters ret til kontrol/ret til tilbagekaldelse af stiftelsen.

...

ELA spurgte om lånet ydet af G1 Stiftung til A var på armslængde. PS tilkendegav, at lånet var "klart på armslængde", ELA spurgte om han kunne bekræfte dette skriftligt, men PS svarede, at det ikke var muligt. ELA spurgte PS om han kunne afgive vidneforklaring for den danske Højesteret. PS sagde. at det kunne han ikke, hvilket KS bekræftede.

..."

Det dokument, som blev udleveret på mødet, har følgende indhold:

"...

		Balance sheet			Distributions
as per		amount	date		amount	to	request
31.12.1998	DKK	23.868.893,81	28.05.1998	GBP	2.649.00	F	(*)
31.12.1999	DKK	25.683.403,75	07.04.1999	DKK	14.000,00	F	(*)
				CHF	10.000,00	F	verbally
31.12.2000	DKK	25.045.159,58	27.04.2000	CHF	11.000,00	F	verbally
31.12.2001	DKK	25.033.781,37
31.12.2002	DKK	24.180.881,63	29.04.2002	CHF	1.000,00	F+1	verbally
			29.04.2002	EUR	16.000,00	F+1	verbally
31.12.2003	DKK	25.535.820,68	02.05.2003	CHF	1.000,00	F+1+1	verbally
			02.05.2003	EUR	40.000,00	F+1+1	verbally
31.12.2004	DKK	26.499.084,15
31.12.2005	DKK	27.086.189,20	04.05.2005	DKK	200.000,00	"L"	written "L"
			04.05.2005	CHF	800,00	F+1	written
31.12.2006	DKK	27.186.728,64	10.07.2006	EUR	7.000,00	F+1	verbally
31.12.2007	EUR	3.581.838,76
31.12.2008	EUR	3.053.146,69

(*) distribution to cover travel expenses

As per today's date there are no pending requests and/or distributions from/to A and/or H1.

..."

Det er oplyst, at "L" står for H1.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af A og advokat IM. Der er endvidere afgivet forklaring af advokat SS og advokat (Rechtsanwalt) IL.

A har supplerende forklaret, at mødet i april 1998, som advokat SS har forklaret om, fandt sted i lufthavnen i Schweiz. Opholdet i lufthavnen varede i alt halvanden time. BA var på daværende tidspunkt meget svagelig, og han kunne ikke gå selv. A deltog ikke i selve mødet. Advokat SS ledsagede dem på flyrejsen derned. Mødet mellem LS, BA og advokat SS tog højst 20 minutter. A havde ikke efterfølgende noget selvstændigt møde med LS eller andre repræsentanter for fonden.

Han har modtaget uddelinger på 50.000-60.000 CHF. Beløbene dækkede hans rejseomkostninger i forbindelse med møder afholdt i Liechtenstein. Han deltog i hvert fald i to møder vedrørende låneomlægningen. Beløbet på 50.000-60.000 CHF dækker i alt mellem 5 og 6 møder, hvor han har fået dækket omkostningerne. Et hotelværelse i ...1 koster minimum 1.000 CHF.

Han er bekendt med, at hans søn har fået i hvert fald to legater fra fonden. Sønnen har selv indgivet ansøgninger herom. Han er overrasket over de beløb, som advokat SS har oplyst. Han har ikke givet samtykke til legaternes udbetaling. Det kan ikke have været hans ansøgning, der i sin tid blev sendt til advokat SSs kontor.

Han har ikke haft nogen indflydelse på udfærdigelsen af de nye fondsvedtægter. Han kan ikke huske, hvornår han første gang fik at vide, at han i henhold til vedtægterne havde status som begunstiget. Han var ikke klar over det, da han rejste hjem fra mødet i Schweiz, men han havde en ide om, at han var begunstiget, da han havde fået et lån, og da han ikke gik ud fra, at man kunne låne penge fra fonden, hvis man ikke var begunstiget. Han er først blevet sikker på, at han er begunstiget i henhold til fondsvedtægterne, da han i går blev gjort bekendt med indholdet af vedtægterne.

Da han i sin tid afgav forklaring for skifteretten, mente han nok, at han var begunstiget. men ikke "anden begunstiget". Han vidste ikke på daværende tidspunkt, og ved stadig ikke, hvad det betyder at være "anden begunstiget". Foreholdt landsrettens dom, hvoraf det fremgår, at han har forklaret, at han i tiden mellem DDs og BA' død ikke har været i Liechtenstein, og at BA heller ikke har været det, har han forklaret, at han ikke fandt det naturligt at nævne, at han havde været i Schweiz.

Han har ansøgt om uddelinger fra fonden i forbindelse med møder med fondsbestyrelsen. Disse ansøgninger har ikke været vedlagt rejseregnskab. Med hensyn til den bestemmelse i fondsvedtægten, hvoraf fremgår, at bestyrelsen efter skriftlig anmodning skal give begunstigede, men ikke eventualbegunstigede, rimelige oplysninger, så langt deres rettigheder angår, har han forklaret, at han aldrig har bedt om at se fondens regnskaber. Han var ikke bekendt med, at han havde en sådan ret til aktindsigt. Det er ikke er ham, der har udfærdiget fuldmagterne til bobestyrer, advokat LN. Han har blot skrevet dem under. Han har ikke diskuteret fuldmagterne med nogen. Han ved ikke, hvorfor der blev givet afslag på anmodningen om aktindsigt i regnskaberne. Han har ikke forsøgt at påvirke nogen til at undlade at give aktindsigt i fondens materiale.

Han har ikke indgivet en ansøgning om gældseftergivelse for så vidt angår hele gælden til fonden. Årsagen hertil var, at han anså det for helt urealistisk at opnå gældseftergivelse, navnlig under henvisning til gældens størrelse og den omstændighed, at fonden havde fuld sikkerhed for lånet i form at et ejerpantebrev på 11 mio. kr. Han anser det for mere naturligt. at der blev givet gældseftergivelse til de øvrige familiemedlemmer, idet der ikke var oprettet gældsbrev på mange af disse låneforhold, og da det drejede sig om væsentligt mindre beløb. Hans overværelse af de andre familiemedlemmers vidneforklaringer fik ham ikke til at ændre opfattelse for så vidt angik muligheden for at få gældseftergivelse.

Han begyndte først at betale af på lånene i 1999. Baggrunden herfor var, at hans likviditet nu tillod det. Det kan godt passe, at lånet blev udbetalt ratevis over tre gange. Han kan dog ikke huske datoerne herfor. Vedrørende gældsbrev, fuldmagt og allonge til ejerpantebrev, alle dateret 27. maj 1993, forklarede han, at de første 400.000 kr. var udbetalt til ham, før dokumenterne blev underskrevet. De 400.000 kr. skulle bruges til betaling af restancer. Han er næsten sikker på, at de følgende to udbetalinger var klausuleret, da G1 Stiftung fik pant i H2-koncernens aktiver i F4 bank.

Erklæringerne til G1 Stiftung om, at de påløbne renter skulle tillægges den samlede gæld på lånene, overbragte han til DD.

Baggrunden for, at han fik advokat SS som advokat i skattesagen, var, at han havde IM som advokat, men at denne ikke tog sig af skattesager. Advokat IM henviste til sin kompagnon. advokat SS. SSs bistand bestod i at gøre indsigelse mod den af kommunen fremsendte agterskrivelse som sket i brevet af 15. juli 1999, og derudover deltog han i et møde med kommunen. Han kan ikke huske, om brevet blev skrevet før mødet eller omvendt. Baggrunden for, at han ophørte med at bruge advokat SS, var formentlig, at IM flyttede til et andet kontor. Advokat IM mente herefter, at han skulle bruge en advokat fra dette kontor. Det ønskede han imidlertid ikke, og han valgte herefter advokat SI til at føre skattesagen.

Han blev ikke overrasket over at se, at han var begunstiget i henhold til fondsvedtægterne.

Han er ikke i besiddelse af kopier af sine legatansøgninger, som blev udarbejdet på stedet i Liechtenstein. Han har ikke selvangivet legaterne. Baggrunden herfor var, at han efter Østre Landsrets dom, som fastslog, at fondens midler var hans egne, ikke fandt grundlag for det.

Han har formentlig også fået udbetalt legater inden landsrettens dom.

Forhandlingerne om forlængelsen af lånet blev ført med LS, som fastsatte rentesatsen på 5 %. LS har ikke antydet, at lånet ville kunne eftergives. LS optrådte i særdeleshed som kreditor. Han havde selv foreslået en rentesats på 4 %.

Advokat IM har supplerende forklaret, at han blev advokat for A og NS samt deres selskaber engang i firserne. Derefter havde man løbende kontakt.

I 1992 blev den økonomiske situation i selskaberne meget anstrengt. Man havde engagementer med tre banker, F1, F3 og F5 Bank. Disse havde alle opsagt deres engagementer og krævet diverse lån indfriet. Dette var særligt belastende for A og NS, da de havde påtaget sig personlig hæftelse i forhold til lånene. H2-koncernen havde desuden overtaget en grund i 1992. som viste sig at være forurenet. Dette medførte, at F5 Bank krævede lånet hertil indfriet. Herefter blev grunden solgt og lånet indfriet.

Terminerne for december 1992 var ikke betalt. Der var mange møder både på H1 og med F1 Bank og F3 Bank for at finde en løsning. Bankerne havde sikkerhed både i selskaberne og i personlige ejendele hos A og NS. Efterfølgende blev der lavet en omprioritering på H1 i 1993. Der skulle altså penge ind i selskaberne. Tidligt i 1993, mellem marts og april, blev vidnet kontaktet af A, som oplyste, at der muligvis ville kunne skaffes midler fra G1 Stiftung.

Før mødet i F1 Bank den 12. maj 1993 holdt han et møde med A og DD. Mødet fandt sted i et sommerhus på Sjælland, og formålet var at undersøge, om der kunne gives et lån gennem G1 Stiftung. Der blev ikke givet noget endeligt tilsagn. Når han deltog i mødet, var det nok, fordi han allerede var involveret i at finde en løsning med bankerne. Det havde været et stort problem, såfremt der ikke var kommet et lån i stand. På mødet deltog BA, DD, A og vidnet selv. Mødet, og i det hele taget lånet fra G1 Stiftung, var ikke den første mulighed, man havde undersøgt. Der var med bankerne blevet talt om indefrysning af engagementer. På mødet var der ud over almindelig kaffesnak tale om en løs præsentation af mulighederne omkring lånet. DD og BA kunne ikke sige noget endeligt. Dette skulle ske gennem advokat OP, som repræsenterede G1 Stiftung i Danmark.

BA og DD sagde, at han skulle tale med advokat OP om vilkårene for et eventuelt lån. Han husker ikke, om det præcise lånebeløb blev nævnt, men det vil være imod formodning, hvis ikke der er blevet nævnt et bestemt beløb. Det lå dog fast, at der var tale om et stort lån. Mødet fandt sted mellem marts og april, måske i starten af maj.

Han afholdt herefter i hvert fald to møder med advokat OP på dennes kontor angående lånet. Man drøftede vilkårene for lånet. Advokat OP var hård at forhandle med, og det tilkom ikke A at stille krav til lånet. Man forsøgte at opnå en lavere rente, da 12 % syntes af meget, eftersom renteniveauet for pantebreve dengang var på 8-9 %. OP krævede sikkerhed, såfremt G1 Stiftung skulle låne pengene ud. Der skulle derfor frigøres et ejerpantebrev, som på daværende tidspunkt lå i F3 Bank, der havde primær pant i godset. Derudover krævede OP, at der også blev givet sekundær pant i nogle af de pantsætninger, som F3 Bank havde. Dette var de ikke begejstrede for i banken.

Han og A krævede, at renterne kunne tilskrives hovedstolen. På grund af den ringe likviditet i H2-koncernen var dette et helt grundlæggende krav, hvilket også affødte, at OP krævede sekundære pantsætninger. Det var først i sommeren 1993, at man kom ind i en ny bank og fik mere likviditet.

Det er hans indtryk, at advokat OP kommunikerede med G1 Stiftung, det vil sige folkene i Liechtenstein. Det var i hvert fald ikke BA og DD. Det var fra bestyrelsen i Liechtenstein, at advokat OP skulle have sin tilladelse. Det lå i luften, men han erindrer ikke, at advokat OP har sagt noget præcist herom.

Foreholdt, at han i landsretten forklarede, at det var OP, der senere forlangte, at der blev givet sekundær pant i effekter, har han forklaret, at udsagnet afspejler, at der var flere møder, herunder telefonmøder, hvor man diskuterede vilkårene for lånet. Der var i det hele en masse snak, også med bankerne, for at få lånet til at falde på plads.

Mødet i F1 Bank blev afholdt den 12. maj 1993. Mødet fandt altså sted efter det første møde med OP. Vilkårene omkring lånet var endnu ikke på plads på dette tidspunkt.

Han bekræfter, at han skrev til vitterlighed på skødet i forbindelse med salget af H1. Han kom ind i denne sag i midten af 1990'erne. Der var en selvejende institution, et museum, på ejendommen, som man havde en meget ringe lejekontrakt med. Ejendommen bestod af en grund, bygninger samt en masse museumsinventar. Ideen var, at man skulle sælge ejendommen til museet, fordi lejekontrakten var så dårlig, og fordi man ikke kunne lave noget andet på ejendommen. På et tidspunkt blev der afholdt et møde med advokat IS, idet der skulle fremskaffes midler til indfrielse af lånet til G1 Stiftung. IS repræsenterede museet på H1.

G1 Stiftungs panteret fra 1993 omfattede også H1.

For A var det afgørende, at salget af H1 ville give tilstrækkelige midler til at indfri lånet til G1 Stiftung. Det blev derfor anført over for køber, at hvis ikke man kunne fremskaffe midler til handlen, kunne køberen overtage lånet delvist. G1 Stiftung hørte til i LTG Bank, og det blev derfor drøftet med IS, hvorvidt der skulle tages kontakt til banken med henblik på overtagelse af lånet. Det endte dog med, at Kulturministeriet købte ejendommen i stedet.

Han har haft meget kontakt med A igennem de snart 30 år, han har fungeret som advokat for ham. Han er ikke bekendt med, at A skulle have beføjelser i forhold til G1 Stiftung i dag, og heller ikke, at han skulle have haft nogen beføjelser i forhold til fonden på et tidligere tidspunkt. Det er hans klare indtryk, at lånet, der blev indgået med G1 Stiftung i 1993, var reelt. Ellers ville der ikke være blevet forhandlet omkring lånevilkårene som sket.

Han har ikke har udført opgaver for A siden salget af H1 i 2004. Han har primært haft opgaver for H2-koncernen, og disse er nu overtaget af en anden advokat.

Advokat SS blev bragt ind i forbindelse med oprettelsen af et testamente for BA, fordi SSs speciale er arveret. Hans eget speciale er finansiering i bred forstand.

SS og han ophørte med at være kompagnoner i 1998. Foreholdt advokat SSs klage af 15. juli 1999 til Kommunen vedrørende ændring af A´s skatteansættelse for årene 1996 og 1997 har han forklaret, at SS udtrådte af partnerkredsen i 1998 eller ved udgangen af 1998. 14 dage efter brevet af 15. juli 1999 flyttede hans arbejdsplads til ...2 uden SS.

Advokat SS var også skatteadvokat. Det er derfor naturligt, at SS har tilskrevet skattemyndighederne i andre sager, således også i starten af denne sag i forhold til kommunen.

Han har sandsynligvis anbefalet SS i forbindelse med oprettelsen af BA´s testamente, men han har ikke anbefalet advokat SS i forbindelse med skattesagen. A var sandsynligvis bekendt med, at han ikke beskæftigede sig med skatteret, mens dette var SSs speciale.

Foreholdt brev af 10. marts 1998 fra advokat SS til NJ bilagt et brev fra advokat SS til F5 Bank, hvor advokaten bl.a. anmoder om, at banken sender kontoudtog til G1 Stiftung, har han forklaret, at han ikke har set brevet før. Han havde ikke kendskab til, at advokat SS skulle have repræsenteret G1 Stiftung. Han synes ikke, at det er underligt, at advokat SS har skrevet disse breve, da han ikke kender baggrunden herfor. Han har heller ikke senere fået kendskab til sagen, ud over hvad han har kunnet læse ud af dommen fra Østre Landsret. Det undrer ham ikke, at han ikke har kendskab til sagen, da han heller ikke har kendskab til alle andre sager på kontoret. Han har ikke drøftet andet end sin egen rolle i sagen med A. Han har kun kendskab til advokat SSs dispositioner i forhold til, hvad han har kunnet læse ud af dommen.

Der bestod ikke en interessekonflikt, såfremt advokat SS har repræsenteret G1 Stiftung imod NJ. Han ved heller ikke, om advokat SS vidste, at han havde repræsenteret A i forbindelse med optagelse af lånet ved G1 Stiftung.

Advokat SS har forklaret, at han har været advokat siden 1986. Han har delt kontor med advokat IM i ca. 10 år. Deres samarbejde sluttede i 1998 eller 1999. Med hensyn til samarbejdets ophør er det, som advokat IM har forklaret, korrekt.

Han har ydet advokatbistand for DD, der kontaktede ham med henblik på afklaring af nogle familie- og arveretlige spørgsmål opstået i forbindelse med, at DD indgik registreret partnerskab med BA. I den forbindelse havde han et møde med DD. Efter hans erindring blev der ikke talt om G1 Stiftung ved den lejlighed. Det var IM, der formidlede kontakten mellem ham og DD. BA var IMs klient. DD og BA indgik registreret partnerskab i oktober 1989. Han har ikke haft kontakt med nogen af de involverede parter, det vil sige DD, BA og muligvis også LL, før 1997/1998, og han har heller ikke forud for dette tidspunkt haft noget med G1 Stiftung at gøre.

Efter DDs død oprettede vidnet testamente for BA. Han har formentlig haft drøftelser med BA forud for oprettelsen af testamentet, men han husker ikke nærmere detaljer herom. Det midlertidige testamente, der omtales i testamentet, siger ham ikke noget. Han har ikke ydet bistand i forbindelse med oprettelsen af det gensidige testamente af 2. maj 1997. Han ved ikke, om han bistod i forbindelse med DDs død, f.eks. med anmodning om privat skifte.

Han har ikke ydet bistand i forbindelse med udarbejdelsen af vedtægterne for G1 Stiftung af 21. april 1998. Udkastet forelå allerede, da han blev bedt om at blive protektor for fonden.

Han har helt sikkert gennemgået vedtægterne med BA. Han kender ikke noget til de tidligere fondsvedtægter. og han ved ikke, hvorfor de blev ændret.

Det var BA, der bad ham om at blive protektor for fonden. Da DD døde, kontaktede BA ham og fortalte, at der var et problem med nogle lån, som DD havde administreret på vegne af fonden. Han påtog sig i den forbindelse at skrive til låntageren og gøre opmærksom på, at al fremtidig korrespondance skulle foregå direkte til fonden. Han sendte kopi af sin korrespondance til banken og til fonden. Korrespondancen med låntagerne fortsatte også efter BA´s død, da vidnet blev kontaktet af fonden, der bad ham følge op i forhold til nogle få låntagere. Han kan ikke huske præcis hvem, men det var primært medlemmer af LLs familie.

Han er ikke klar over, om han var fondens første protektor. Han er ikke i sit hverv som protektor underlagt nogen instruktionsbeføjelser fra A. BA bad ham om at påse, at vedtægterne blev overholdt, og at der blev aflagt regnskab for fonden i overensstemmelse med vedtægterne. Han skal tiltræde, at det, fonden beslutter, er i overensstemmelse med vedtægterne, men han skal ikke på nogen måde følge A´s ønsker. Han har aldrig været involveret i beslutninger om uddeling af legater eller om ydelser af lån udover det, der følger af kontrolfunktionen som protektor.

Der er aldrig blevet udpeget andre begunstigede end dem, der fremgår af vedtægten. Han får forelagt de uddelinger, der allerede er besluttet. Uddelingerne behøver ikke nødvendigvis at have fundet sted, men han skal konstatere, om udlodningsbeslutningen er i overensstemmelse med vedtægterne, han kender ikke til beslutninger, hvorefter A kan få udbetalt efter forgodtbefindende eller beslutninger om fremtidige udlodninger til A.

Han har kendskab til de tidligere foretagne udlodninger i form af legater til A. A har gennem en ca. 12-årig periode modtaget legater i størrelsesordenen 60.000-70.000 EUR i alt. A´s søn, DA, har fået uddelt ca. 300.000-350.000 EUR over en årrække, som han ikke præcist kan angive. A´s hustru, CA, har ikke modtaget nogen uddelinger ham bekendt. Han har heller ikke set ansøgninger fra hende. Vidnet bekendt er alle uddelinger sket efter ansøgning. Det gælder også uddelingerne til A.

Han har intet haft at gøre med det oprindelige lån til A. Han var heller ikke involveret i forhandlingerne om forlængelsen af lånet. Han har højst foretaget nogle tinglysningsmæssige ekspeditioner i den forbindelse. Han deltog i 2002 i en besigtigelse af H1. Formålet var at sikre, at værdien af ejendommen var som forudsat. Han deltog i mødet på fondens vegne sammen med en repræsentant fra Liechtenstein, PS. Lånet var efter hans klare opfattelse et reelt lån. Fonden, som var kreditor, bad ham bistå med at sikre, at der var tilstrækkelig sikkerhed for fondens lån i forbindelse med, at lånet skulle rykke.

Han har ikke været involveret i forbindelse med A´s indfrielse af lånet, men han har efterfølgende tiltrådt, at det er sket. Han har heller ikke været involveret i forhandlinger om rentevilkår for lånet eller lignende. Alle de lån, som fonden har ydet, har efter hans opfattelse været reelle. Han er bekendt med, at nogle lån efterfølgende er blevet eftergivet, men han ved ikke meget om det. Fonden betragtede lånene som reelle, og han havde ikke selv nogen anden opfattelse.

A var oprindelig klient hos advokat IM, men han ydede bistand til A i forbindelse med starten på dennes skattesag.

Hans første møde med repræsentanter fra fonden fandt sted den 21. april 1998 i enten Liechtenstein eller Schweiz. BA var med til mødet. Han kan også huske, at Dr. LS fra fondsbestyrelsen var med, men kan ikke huske andre. A deltog ham bekendt ikke i mødet. A var med på rejsen som ledsager for BA, der var svagelig. A havde muligvis et selvstændigt møde med fondens bestyrelse efterfølgende.

Med hensyn til korrespondancen med låntagerne var der nogle af disse, der ansøgte om legater til deres børn, men han var ikke involveret i beslutningen om uddeling af legater til låntagernes børn. Han kan ikke huske, hvorfor korrespondancen med låntagerne hørte op, men det kan have hængt sammen med, at familien LL på et tidspunkt fik tildelt et ikke ubetydeligt legat i størrelsesordenen 2-2.5 mio. kr. Beløbet var inklusive låneftergivelse. Udbetalingen fandt sted for ca. 10 år siden. Han har ikke hørt om, at lånene skulle være proforma.

A henvendte sig til ham via IM vedrørende skattesagen. Han kan ikke huske, hvorfor han udtrådte af skattesagen, men det har formentlig været, fordi han flyttede kontor.

Han er stadig protektor for fonden. Han afregner sit salær over for fonden efter medgået tid. Det sker typisk en gang om året. Han bliver orienteret om fondens regnskab og formueforhold. Det sker typisk på møder i Liechtenstein. Hans kontrol foregår på skriftligt grundlag i Liechtenstein, hvor han får forelagt beslutningsprotokollerne, regnskaber og bilag. Han har ingen sagsakter i Danmark. Alt materialet, herunder regnskaber, ligger i Liechtenstein. Muligvis ligger der noget korrespondance på hans kontor i Danmark.

Fondens formue i dag er ca. 20 mio. kr. Der har ikke været væsentlige forandringer i formuen i den periode, hvor han har været protektor for fonden ud over regnskabsmæssige udsving. Han ved ikke, om fonden er blevet rigere eller fattigere i den periode, han har været protektor. Forud for møderne med fondsbestyrelsen har han ingen drøftelser med A, herunder drøftelser om hvordan han bør agere. Den tavshedspligt, der fremgår af fondens vedtægter, gælder også i forhold til A. Han er blevet gjort bekendt med, at der i et enkelt tilfælde er sendt en ansøgning fra enten A eller DA via hans kontor til fonden. Han erindrer i øvrigt ingen drøftelse med A om dennes status som begunstiget i fonden.

Advokat (Rechtsanwalt) IL har forklaret, at han er uddannet jurist og har læst på universitetet i Schweiz. To år efter færdiggørelsen af sin uddannelse blev han advokat. Han er for to år siden også blevet uddannet i international erhvervsret ved universitet i Schweiz. Han har været advokat siden 2005 og har sideløbende hermed arbejdet som direktør i et treuhand i Liechtenstein.

Han hørte første gang om sagen i oktober 2008 fra advokat Eigil Lego Andersen, som han ikke har haft at gøre med for. Han har heller ikke tidligere arbejdet for A og har ikke haft noget at gøre med hverken BA, DD eller LL. Han har heller ikke haft noget at gøre med As søn, DA, og havde ikke inden oktober 2008 hørt om G1 Stiftung. Han talte første gang med A i forbindelse med mødet, der blev afholdt den 8. oktober 2009 i advokatfirmaet R1s lokaler. Han har ikke modtaget instrukser fra andre end advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen. Hans opgave var at indhente information om As stilling som begunstiget i G1 Stiftung. Det referat, som advokat Lego Andersen har udarbejdet af mødet, er korrekt.

De oplysninger, han har tilvejebragt som led i sin undersøgelse, er tilvejebragt via en fuldmagt fra A. Med denne fuldmagt henvendte han sig til fondsbestyrelsen og gjorde de informationsrettigheder, man har som begunstiget i henhold til liechtensteinsk ret, gældende. Under henvisning til fuldmagten og sagens omstændigheder gav fondsbestyrelsen ham herefter aktindsigt i oplysninger vedrørende A. I den forbindelse mødtes han også én gang med bestyrelsen i ...1. Til stede ved det pågældende møde var PS og den juridiske rådgiver KS. Det var uproblematisk at få aktindsigt, fordi han med fuldmagten rådede over en begunstiget persons adgang til aktindsigt.

Det er korrekt, at en større del af den liechtensteinske fondsret først trådte i kraft 1. april 2009.

Han har derfor formentlig ikke fået aktindsigt før denne dato, idet han dog ikke kunne sige dette med sikkerhed. Foreholdt et brev af 1. december 2008 fra G1 Stiftung til ham bekræftede han, at brevet viser, at han har korresponderet med bestyrelsen inden april 2009. Han udtalte derefter først, at han så med temmelig stor sikkerhed har fået aktindsigt inden 1. april 2009. Foreholdt et brev af 9. april 2009 fra ham til G1 Stiftung, bekræftede han, at det heraf fremgår, at han beder om aktindsigt. Han udtalte derpå, at han først har fået aktindsigt efter 1. april 2009.

Højesterets begrundelse og resultat

Tre dommere - Asbjørn Jensen, Marianne Højgaard Pedersen og Oliver Talevski - udtaler:

A har bevisbyrden for, at de beløb på i alt 5 mio. kr., som han fik udbetalt i 1993, angik et reelt gældsforhold til G1 Stiftung med retlig forpligtelse til at betale renter. Det tiltrædes, at beviskravene hertil er skærpet som følge af de familiemæssige relationer mellem A og en af stifterne af fonden, BA.

Det lægges til grund, at de 5 mio. kr., der blev udbetalt til A, stammede fra det beløb på 2 mio. CHF, svarende til knap 8.5 mio. kr., som blev overført til Danmark i henhold til brevet af 23. april 1993 til fonden. I dette brev er det anført, at BA og DD havde besluttet at reducere fondens formue til fordel for medlemmer af stifternes familie.

Som anført af landsretten fremgår det af det udaterede notat om G1 Stiftung bl.a., at DD og BA fandt det mest hensigtsmæssigt, at fondens midler

"gives som proformalån, altså et lån, hvor modtageren af beløbet selv administrerer rentetilskrivning og nedskrivning af lånet."

Det anføres endvidere, at rentetilskrivningen.

"som formentlig vil være nødvendig af hensyn til skattevæsenet, kan tillægges hovedstolen eller restbeløbet og derved være uden praktisk betydning."

Selv om der blev udstedt gældsbrev og stillet sikkerhed til fordel for fonden vedrørende det udbetalte beløb på 5 mio. kr., forblev dokumenterne herom hos DD og BA i Danmark. DD og BA orienterede endvidere først fondens bestyrelse om det påståede lån ved brev af 21. september 1997, efter at bestyrelsen havde modtaget en forespørgsel herom fra Kommunen. Fondens bestyrelse kan således ikke have deltaget i beslutningen om betaling af 5 mio. kr. til A eller i fastsættelsen af vilkårene herfor, herunder kravet om sikkerhedsstillelse. Et tilgodehavende fremgik følgelig heller ikke af fondens regnskaber, ligesom fondens bestyrelse ikke kan have modtaget A' meddelelser om rentetilskrivninger i tiden indtil brevet af 21. september 1997.

A tilbagebetalte ikke beløbet på 5 mio. kr. med tilskrevne renter den 1. juni 1998, på hvilket tidspunkt det påståede lån skulle være tilbagebetalt, men indgik en aftale med fonden den 28. maj 1998. På dette tidspunkt var såvel DD som BA afgået ved døden, men DD havde allerede fra juni 1997 været i kontakt med skattemyndighederne i anledning af de beløb, som var udbetalt til en række familiemedlemmer som lån, herunder de 5 mio. kr. til A.

Med hensyn til A´s indbetalinger til fonden i 1999 og 2000 bemærkes, at Kommunen i 1999 havde nægtet at godkende rentefradragene for indkomstårene 1995, 1996 og 1997, og at Skatteankenævnet i 2000 havde givet udtryk for, at der muligvis var tale om et proformalån. As indbetaling til fonden i 2003 skete på et tidspunkt, hvor Landsskatteretten i denne sag havde truffet afgørelse om at nægte ham rentefradrag for de omhandlede indkomstår. Da A betalte 9,4 mio. kr. til fonden i 2005, havde Østre Landsret ved dom af 14. januar 2005 truffet afgørelse om, at G1 Stiftung ikke havde haft selvstændig skattesubjektivitet i årene 1991-1996, ligesom denne sag om rentefradrag verserede ved landsretten.

For Højesteret er det kommet frem, at det i første række er A og hans familie, der skal begunstiges af fondens midler. jf. pkt. 12 i de ændrede vedtægter for fonden af 21. april 1998. Det er endvidere oplyst, at fonden i perioden 1998-2006 har udbetalt betydelige beløb til A og hans familie. A forklarede for skifteretten den 18. december 2002, at han ikke havde modtaget andre beløb fra fonden end de 5 mio. kr. Først under den subsidiære afhøring for Højesteret den 13. august 2009 forklarede han, at han havde modtaget legater fra fonden, men at han ikke havde selvangivet legaterne.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, finder vi, at A ikke har godtgjort, at der med hensyn til de 5 mio. kr. forelå et reelt gældsforhold til G1 Stiftung med en retlig forpligtelse for ham til at betale renter.

Vi finder således, at det under de foreliggende omstændigheder ikke kan tillægges afgørende betydning, at der formelt blev udstedt gældsbrev og stillet sikkerhed til fordel for fonden. Det kan heller ikke tillægges afgørende betydning, at A foretog indbetalinger til fonden, når henses til tidspunkterne herfor sammenholdt med begunstigelsen i fondens vedtægter af A og hans familie og udbetalingen af legater til dem i perioden fra 1998-2006.

Efter det anførte stemmer vi for at stadfæste landsrettens dom.

Dommerne Peter Blok og Lene Pagter Kristensen udtaler:

I forbindelse med udbetalingen af beløbet på 5 mio. kr. til A i foråret 1993 blev der den 27. maj 1993 under medvirken af advokat oprettet et gældsbrev, ved hvilket A erkendte at skylde beløbet til G1 Stiftung. Gælden var afdragsfri 15 år og skulle forrentes med en rente på 12 % p.a. med kvartårlige rentetilskrivninger, idet renterne efter A' valg kunne tillægges lånets hovedstol. Samtidig med oprettelsen af gældsbrevet indrømmede A fonden dels primær panteret i et ejerpantebrev på 6 mio. kr. med pant i H1 og med prioritet umiddelbart efter realkreditlån, dels sekundær panteret i aktiver, der primært var pantsat til F1 Bank. Der blev senere stillet yderligere sikkerhed, ligesom fonden accepterede at rykke for yderligere realkreditlån. Forud for hver rentetermin anmodede A fonden om, at renterne blev tilskrevet hovedstolen. Den 28. maj 1998, på hvilket tidspunkt gælden udgjorde 8.944.134.68 kr., blev der oprettet et nyt gældsbrev, i hvilket renten blev nedsat til 5 % p.a. A indbetalte 995.482 kr. på lånet i 1999, 500.200 kr. i 2000 og 400.000 kr. i 2003, hvorefter han i 2005 indfriede restgælden ved betaling af 9.400.000 kr., idet han i forbindelse hermed fik en rentedekort på 511.672 kr. Beløbet på 9.400.000 kr. blev fremskaffet ved salg af H1 med inventar til Kulturministeriet.

Under de beskrevne omstændigheder består der efter vores opfattelse en stærk formodning for, at der var tale om et reelt låneforhold, idet vi herved navnlig lægger vægt på sikkerhedsstillelsen og på tilbagebetalingen af det udbetalte beløb med tillæg af renter.

Heroverfor kan det efter vores opfattelse ikke tillægges afgørende betydning, at G1 Stiftung i tiden efter etableringen af lånet til A i en række tilfælde udbetalte "proformalån", dvs, beløb, som i realiteten var legater, til andre slægtninge af LL, DD og BA, jf. de to sidstnævntes udaterede notat herom. Vi lægger herved vægt på, at disse proformalån på væsentlige punkter adskilte sig fra lånet til A: de angik væsentligt mindre beløb, der blev ikke eller i hvert fald kun undtagelsesvis udstedt et lånedokument, der blev ikke stillet sikkerhed, og det modtagne beløb blev ikke tilbagebetalt, hverken med eller uden tilskrevne renter.

Det forhold, at A har tilbagebetalt det modtagne beløb på 5 mio. kr. med tillæg af tilskrevne renter, kan efter vores opfattelse ikke frakendes betydning med henvisning til tidspunktet for betalingerne og relationen mellem A og G1 Stiftung. Det mä lægges til grund, at de særlige beføjelser til at råde over en fonds midler. som stifteren af fonden efter liechtensteinsk ret kan forbeholde sig, ikke kan overføres til andre, heller ikke ved arv, og den bedømmelse af forholdet mellem G1 Stiftung og dennes stiftere, som fremgår af Østre Landsrets dom af 14. januar 2005 (SKM2005.67.ØLR), kan allerede af denne grund ikke overføres på forholdet mellem G1 Stiftung og A. I forhold til denne må G1 Stiftung efter de foreliggende oplysninger ikke alene anses for et selvstændigt retssubjekt, men også for et selvstændigt skattesubjekt. Dette gælder, selv om det i første række er A og dennes nærmeste familie, som kan begunstiges af fondens midler. Det må i denne forbindelse tages i betragtning, at udlodninger fra fonden vil være skattepligtige for modtagerne.

Vi finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at A´s lån på 5 mio. kr. i G1 Stiftung ikke var reelt, og for at nægte rentefradragsret med denne begrundelse.

Efter gældsbrevet af 27. maj 1993 kunne A vælge, at de kvartårligt tilskrevne renter skulle tilskrives lånets hovedstol, og dette udnyttede han i årene 1995, 1996 og 1997. Renterne kan herefter ikke anses for forfaldne i disse indkomstår og kan derfor ikke fradrages i disse, men først i et senere indkomstår, jf. ligningslovens § 5, stk. 1.

Herefter, og da det følger af det foran anførte, at Skatteministeriet ikke kan få medhold i sit anbringende om, at rentefradragsretten er bortfaldet som følge af konfusion, stemmer vi for at tage A' subsidiære påstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 140.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.