I den hidtidige praksis er KL § 46, stk. 3 blevet udlagt på forskellige måder i forhold til spørgsmålet om lønomlægning. Derfor skal man være forsigtig, når man henviser til tidligere praksis.

Når et gode er finansieret ved en nedgang i den kontante løn, er der en risiko for, at aftalen ikke indebærer en reel ændring af vederlagets sammensætning, men at den i stedet er en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Hvis det er betaling for et privat gode, er finansieringen over bruttolønnen i strid med KL § 46, stk. 3.

For at afgøre om en aftale om lønomlægning er i strid med KL § 46, stk. 3, er det derfor nødvendigt at klarlægge om de faktiske forhold indebærer en reel ændring af lønnens sammensætning eller om det er betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Hvis SKAT vurderer, at lønomlægningen reelt er en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler, er det en uretmæssig modregning i allerede erhvervet kontantløn. Medarbejderen er derfor skattepligtig af den kontantløn, der uretmæssigt er sket modregning i. Se SKM2011.204.SR.

Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over, hvad der kan indgå i denne afklaring af de faktiske forhold - alt, der er egnet til at belyse de faktiske forhold, kan indgå. De følgende fire afsnit er typisk relevante at tage i betragtning: