Parter

A
(Adv.fm. Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Advokat H. C. Vinten)

Afsagt af kst. byretsdommer

Mette Søndergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et sommerhus i 2005 og 2006 var stillet til rådighed for sagsøgeren, A af selskabet H1.2 A/S, som han kontrollerer via H1.1 ApS, således at A skal beskattes af værdien heraf. Ligeledes vedrører sagen størrelsen af en eventuel beskatning.

A har principalt nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006 nedsættes med henholdsvis 121.875 kr. og 135.937 kr., subsidiært at skatteansættelsen for de samme år nedsættes med henholdsvis 116.187,50 kr. og 115.999,50 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysninger i sagen

Landsskatterettens kendelse

Den 2. april 2009 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse

"...

Klagen vedrører beskatning af rådighed over sommerhus.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

Skattecentret har beskattet klageren af rådighed over sommerhus med 9.375 % af 1.300.000 kr. eller 121.875 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Indkomståret 2006

Skattecentret har beskattet klageren af rådighed over sommerhus med 9.375 % af 1.450.000 kr., eller 135.937 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant i Landsskatteretten, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren er direktør i H1.2 A/S, som han kontrollerer via H1.1 ApS.

H1.2 A/S ejer et sommerhus beliggende ...1. Huset, der er opført i 1992, er ifølge BBR-registeret udstyret med swimmingpool, sauna og spa. Pr. 1. oktober 2004 og pr. 1. oktober 2005 udgør ejendomsværdien henholdsvis 1.300.000 kr. og 1.450.000 kr. Der er modtaget specifikation af lejeindtægten for 2005 og 2006, og begge år har huset været udlejet i 20,5 uger. Når de udlejede uger vægtes med faktoren 0,5 % og 0,25 % afhængig af årstiden, svarer "udlejningsprocenten" for begge år til 6,875 %.

SKATs afgørelse

Klageren er direktør i selskabet og har bestemmende indflydelse i dette.

Ved indførelse af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, er der vedtaget en formodningsregel, hvorefter en ansat hovedaktionær anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ved rådighed over sommerhuset i et helt år beregnes værdien, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, til 16.25 % af ejendomsværdien, specificeret således

13 uger á 0,5 % (uge 22-34)	6,50 %
39 uger á 0,25 % (resten af året)	9,75 %
Ialt	16,25 %

Sommerhuset har både i 2005 og 2006 været udlejet i 20,5 uger. Når de udlejede uger vægtes med faktoren 0,5 % og 0,25 % afhængig af årstiden svarer udlejningsperioden for begge år til 6,875 %. Den skattemæssige værdi af rådigheden over sommerhuset vil derfor kunne beregnes således

Skattemæssig værdi af et helt års rådighed efter ligningslovens § 16, stk. 5	16,250 %
Reduktion for udlejningsperioder	6,875 %
Rest til beskatning	9,375 %

Klageren skal derfor efter skattecentrets opfattelse beskattes med følgende beløb

2005	9,375 % af 1.300.000 kr. =	121.875 kr.
2006	9,375 % af 1.450.000 kr. =	135.937 kr.

Klagerens indkomst forhøjes af skattecentret med de anførte beløb. Beløbene kan efter skattecentrets opfattelse betragtes som yderligere løn, således at det alene er klagerens indkomst, der skal forhøjes.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 121.875 kr. og for indkomståret 2006 nedsættes med 135.937 kr.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 116.187,50 kr., og for indkomståret 2006 nedsættes med 115.999,50 kr.

Klageren er direktør i H1.2 A/S. Dette selskab ejer han gennem H1.1 ApS, hvor han ejer alle anparter.

H1.2 A/S bygger i gennemsnit mellem 5 og 6 fritidshuse om året til videresalg. Det er sædvanligt, at selskabet ligger inde med et antal fritidshuse, som endnu ikke er solgt. Dette antal kan variere mellem 1 og 12 huse.

I 1992 byggede et selskab ejet 50 % af NK, der var stifter af H1, og klageren, samt 50 % ejet af NN, der tidligere var ejer af udlejningsbureauet G1 A/S, fire fritidshuse til udlejning og videresalg. Det viste sig efterfølgende, at fritidshusene var svære at sælge og umulige at finansiere i selskabsform. Derfor valgte klageren og NK den 1. januar 1993 at erhverve to fritidshuse hver. NN ønskede i kraft af sin virksomhed ikke personligt at eje huse til udlejning, men bistod i stedet med finansieringen af husene.

I 1996/1997 blev de fire fritidshuse udbudt til salg, og det lykkedes at sælge to af fritidshusene til tredjemænd. Efterfølgende er de to sidste fritidshuse, herunder fritidshuset ...1, blevet solgt til et selskab under H1. I forbindelse med etableringen af en ny selskabskonstruktion i 2000 blev husene solgt over i H1.2 A/S. I 2001 blev det ene af de to sidste fritidshuse solgt til en af NKs gode bekendte. Efter NKs død i november 2001 blev klageren i 2003 eneejer af selskabet.

I H1.2 A/S behandles fritidshuset som et omsætningsaktiv. Fritidshuset har ikke været sat til salg siden H1.2 A/S erhvervede det, og det har været lejet ud gennem G1 A/S alle år og udlejes fortsat. Årsagen til at det ikke har været sat til salg er, at der på grund af udlejningen har været kraftigt slid på huset, der således ikke umiddelbart er salgbart. Selskabet ønsker dog at sælge fritidshuset, og huset gennemgår derfor i øjeblikket en gennemgribende renovering. Selskabet har haft rådighed over huset få uger om året, hvor det er blevet istandsat som følge af sliddet. I disse egenbelægningsperioder er huset således ikke blevet anvendt privat af klageren, og klageren har som følge heraf aldrig selvangivet privat brug af fritidshuset.

I skrivelse dateret den 14. februar 2008 fra G1 A/S er det angivet, at G1 A/S i indkomståret 2005 har haft rådighed over sommerhuset på følgende tidspunkter

• Fra den 1. januar til den 11. april
• Fra den 16. april til den 23. september
• Fra den 25. september til den 15. oktober
• Fra den 22. oktober og til den 31. december.

Af samme skrivelse fremgår, at G1 A/S i indkomståret 2006 har haft rådighed over sommerhuset på følgende tidspunkter

• Den 1. og 2. januar
• Fra den 11. februar og til den 31. december.

Klageren har siden 1993 ejet et sommerhus på .... Dette sommerhus benytter klageren med sin familie i alle ferier.

...

Til støtte for den principale påstand gøres det således sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at anse klageren for værende skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, af udlejningsværdien af fritidshuset beliggende ...1, idet betingelserne for beskatning efter formodningsreglen ikke er tilstede, da klageren på intet tidspunkt de facto har haft privat rådighed over fritidshuset, eftersom huset alene er blevet anvendt til udlejning gennem G1 A/S. Det gøres tillige gældende, at der alene er grundlag for at beskatte klageren i en situation som den foreliggende, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at klageren de facto har haft privat rådighed over fritidshuset. Der kan således ikke blot gennemføres beskatning i forhold til den periode, hvor det kan konstateres, at fritidshuset ikke har været udlejet.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., skal den skattemæssige værdi af en sommerbolig nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen er stillet til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærstående.

...

Yderligere udtalelse

Repræsentanten har fremlagt kopi af udlejningsaftaler med G1 A/S i 2005 og 2006.

Udlejningsaftalerne har været forelagt skattecentret, der  i den forbindelse har fremlagt udskrift af det regneark, der dannede grundlag for beregning af det beløb klageren er beskattet af. Dette regneark er udarbejdet på grundlag af de bilag, der blev indsendt ved gennemgang af selskabets regnskab.

Skattecentret har sammenholdt regnearket med de udlejningsaftaler fra G1 A/S, der nu er modtaget fra Landsskatteretten.

I de nu fremsendte udlejningsaftaler fra G1 A/S er skattecentret stødt på en enkelt reservering, som ikke tidligere er set, og som derfor ikke er medtaget i regnearket. Der er tale om en reservering til OU for perioden 21. januar 2006 - 28. januar 2006. Der ses ikke at foreligge noget egentligt afregningsbilag for husleje for denne uge, så lejemålet er måske senere afbestilt.

Har huset ikke været udlejet denne uge, stemmer den beregnede lejeværdi for klageren for 2005 og 2006 med de indsendte afregningsbilag. Såfremt huset rent faktisk har været udlejet i ugen fra 21. januar 2006 - 28. januar 2006 skal "udlejningsprocenten" forøges med 0,25 % fra 6,875 til 7,125, således at klageren beskattes af 9,125 % (16,25 % - 7,125 %) af 1.450.000 kr. = 132.312 kr. og ikke 135.937 kr. som i den oprindelige opgørelse. Denne ændring forudsætter dog, at det dokumenteres, at huset har været lejet ud i perioden 21. januar 2006 - 28. januar 2006.

Repræsentanten har hertil anført, at SKAT i udtalelsen henviser til et vedlagt regneark, der er en opgørelse over H1.2 A/S' lejeindtægter for fritidshuset beliggende ...1, i indkomstårene 2005 og 2006.

Som det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, er det en betingelse for hovedaktionærbeskatning, at hovedaktionæren har rådet over et sommerhus privat. Kun hvis hovedaktionæren faktisk har haft rådighed over sommerhuset, kan formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., anvendes.

H1.2 A/S har gennem G1 A/S udlejet fritidshuset i overensstemmelse med opgørelsen over lejeindtægterne for indkomstårene 2005 og 2006. Klageren har dog ikke haft rådighed over fritidshuset i de perioder, hvor det ikke har været udlejet, idet han udelukkende anvender sit private sommerhus på .... Det fastholdes, at der kun er grundlag for at beskatte klageren, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at klageren de facto har haft privat rådighed over fritidshuset. Der kan ikke blot gennemføres beskatning i forhold til den periode, hvor det kan konstateres, at fritidshuset ikke har været udlejet, hvorfor den principale påstand fastholdes, således at klageren ikke skal beskattes af udlejningsværdien af fritidshuset.

Der er fremlagt kopi af skrivelse fra G1 A/S, dateret den 14. februar 2008, hvoraf fremgår, at G1 A/S kun i 11 dage ikke havde rådighed over fritidshuset i indkomståret 2005. Af skrivelsen fremgår tillige, at G1 A/S i indkomståret 2006 kun i 39 dage ikke havde rådighed over fritidshuset.

Fritidshuset har således stået tomt i sammenlagt 50 dage i indkomstårene 2005 og 2006. Klageren har som følge heraf maksimalt haft rådighed over fritidshuset beliggende ...1, i 50 dage i indkomstårene 2005 og 2006, hvorfor sagens subsidiære påstand fastholdes, idet den skattemæssige værdi af en sommerbolig nedsættes i forhold til antallet af dage sommerboligen er stillet til rådighed for eller udlejes til andre personer. jf. ligningslovens 16, stk. 5, 4. pkt.

Skattecentret har efterfølgende udtalt, at klageren har haft mulighed for at benytte sommerhuset, at huset ikke var sat til salg og at der var tale om et 4- stjernet sommerhus med pool beliggende tæt på kysten. Sommerhuset indbragte en lejeindtægt på 6.230 kr. pr. uge.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, pkt. 1 og 2, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til ½ % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året for rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22 - 34 og ¼ % for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Endvidere fremgår af 4. pkt., at den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes af andre personer, som ikke er omfattet af pkt. 3, eller som ikke er nærtstående.

Landsskatteretten finder efter det oplyste, at klageren som hovedaktionær må anses for at have haft sommerhuset til rådighed, jf. SKM2008.950.VLR. Retten har herved lagt vægt på, at han ikke over for udlejningsbureauet har fraskrevet sig retten til at benytte sommerhuset, ligesom huset ikke var annonceret til salg. Det forhold, at sommerhuset har været under istandsættelse, samt at klageren ejer et sommerhus på ..., kan ikke føre til et andet resultat. Da det er rådigheden, der i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5 beskattes, og da retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte skattecentrets opgørelse over udlejningsperioderne, stadfæstes den påklagede afgørelse.

..."

Supplerende sagsfremstilling

For byretten er der ud over Landsskatterettens kendelse blandt andet oplyst følgende

H1.1 ApS ejer datterselskabet H1.2 A/S og H1.3 A/S.

Af vedtægterne for H1.2 A/S og H1.3 A/S fremgår det i § 1, at selskabets formål er at drive byggeri, handel og anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Af vedtægterne for H1.1 ApS fremgår det i § 1, at selskabets formål er at eje og drive datterselskaber og finansielle aktiviteter samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Det fremgår af den interne årsrapport for H1.2 A/S for 2004/2005 at lejeindtægterne udgjorde 38.253 kr., og at der samlet set for selskabet var underskud på udlejningen. Af samme regnskab fremgår ligeledes, at grunde og sommerhuse udgjorde et samlet aktiv på 1.526.315, hvoraf huset på ...1 udgjorde 1.098.598. Det fremgår også, at der ikke i selskabet var ansatte eller produktion.

Af den interne årsrapport for H1.2 for 2005/ 2006 fremgår det, at lejeindtægten udgjorde 102.984 kr. medens provisionen til G1 udgjorde 75.000 kr. Samtidig fremgår det af regnskabet at grunde og sommerhuse udgjorde et samlet aktiv på 3.502.565 kr., hvoraf huset på ...1 udgjorde 1.098.598 og at der ikke i selskabet produktion eller ansatte.

Det er endvidere oplyst, at huset på ...1 er eneste udlejede hus og at de øvrige huse/grunde opført under anlægsaktiver er solgt indenfor 3 år.

Af den oprindelige lejekontrakt mellem G1 A/S og H1 fremgår det i afsnittet udlejerens forpligtelser overfor G1 følgende

"...

Dispositionsretten overdrages helt og holdent til G1 i den aftalte periode (jf. vor skriftlige aftale), dog altid mindst 7 uger ud af perioden fra sidste lørdag i juni til første lørdag i september (10 uger). Da udlejningen hvert år starter i god tid før jul, skal De i det omfang, de selv ønsker at benytte Deres sommerhus, give G1 besked herom ved aftalens indgåelse og senest den 31. oktober med virkning for næste kontraktsår. Afgrænsede perioder til ejers egen disposition overføres ikke automatisk til næstfølgende kontraktsår.

I G1s rådighedsperiode kan De ikke udleje huset til anden side, eller benytte det selv uden udtrykkelig aftale med G1. Træffes sådan udtrykkelig aftale, bekræftes denne skriftligt af G1 i løbet af få dage, hvorefter ændringen i G1s rådighedsperiode er gyldig.

..."

G1 ved NJ har den 23. marts 2009 bekræftet ovennævnte udlejningsvilkår, som har fungeret gennem hele perioden.

Forklaring

A har forklaret, at han er direktør i H1 samt i H1.2. Han blev medejer direktør i 1996 sammen med NK, som efterfølgende er død. På et tidspunkt blev H1 delt op i et ejendomsselskab, der alene skulle eje ejendomme og et produktionsselskab, der skulle bygge dem. Produktionsselskabet byggede primært til kunder, der selv ejede deres grund. I lavkonjunkturperioder byggede produktionsselskabet til sig selv for at undgå afskedigelser og for at have udstillingshuse. Udstillingshusene blev sat til salg straks de var færdige. Nogen gange blev de solgt hurtigt, og hvis de ikke kunne sælges, blev de lejet ud. Men dette skete kun af nød, idet prisen herefter ville falde. De huse, der nu bygges, lejes ikke ud som følge af prisfald. I 1992 blev der opført 4 luksushuse, som G1 gerne ville have opført med henblik på udlejning. Det var meningen, at husene skulle sælges med lejekontrakt til G1. Det var på grund af tiderne ikke muligt at sælge husene, hvorfor de blev udlejet. Det gik stærkt med nedslidningen af husene. Efterfølgende fik de solgt 2 af husene. Huset sagen omhandler blev i 2000 solgt til H1.2 A/S. Huset blev i 2009 solgt til JL, idet H1.2 skulle af med huset som følge af afgørelsen fra Landsskatteretten. Han har på intet tidspunkt anvendt sommerhuset privat. Han holder altid ferie i sit private sommerhus på ..., som han har haft siden 1993. Huset sagen omhandler ligger dårligt, og han har tillige sin privatbolig i kort afstand derfra. Huset blev tilmeldt udlejning hele året, og det har det været gennem alle årene. Årsagen til at G1 i perioder har lukket huset, er for at have foretaget reparationer. Et sommerhus kan ikke benyttes mens filtre til poolen udskiftes, da det er en stor proces. Årsagen til, at huset blev lukket i oktober måned, var for at skifte hvidevarer, herunder emhætte. Huset lukkes altid en uge af gangen, da det udlejes pr. ugebasis. I januar/februar måned 2008 skulle vinduerne skiftes, og det viste sig, at det var hele gavlen, der var rådden. Derfor var huset lukket i den pågældende periode. Hvis han ville benytte huset, skulle han meddele til G1. Det er rigtigt, at han ikke har lavet en egentlig fraskrivelsesaftale med G1, da det har hele tiden ligget i luften, at huset ikke skulle bruges af ham privat. Sommerhuset på ... blev købt i 2008. H1.1 ejer 50% af H1.4, som har mange huse til salg og udlejning.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet til støtte for sin påstand anført følgende

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende

at	sagsøger ikke er skattepligtig i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, af udlejningsværdien af sommerhuset beliggende ...1, i ledige perioder,
	idet	beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5 forudsætter, at den pågældende sommerbolig har været stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, og
	idet	sommerhuset de facto ikke har været "stillet til rådighed" for sagsøgers private brug, hvorfor ligningslovens § 16, stk. 5, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende,

at	den skattemæssige værdi af en sommerbolig skal nedsættes i forhold til antallet af dage sommerboligen er stillet til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 3. pkt., eller som ikke er nærstående, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det første gældende, at beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5 forudsætter, at den pågældende sommerbolig har været stillet til rådighed for hovedaktionærens private benyttelse.

I ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at hvis en ansat direktør, hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, skal den pågældende som udgangspunkt anses for at have rådighed over sommerboligen hele året. Det er således en betingelse for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5, at hovedaktionæren har rådet privat over et sommerhus.

Ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-7. pkt., er indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000, og af lovforslagets bemærkninger, fremsat den 29. marts 2000, er følgende anført for så vidt angår § 16, stk. 5, 2. pkt.

"...

Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset.

..."

Det fremgår som følge heraf af lovforslagets bemærkninger, at formodningsreglen i lovens § 16, stk. 5, 2. pkt., kun kan anvendes, hvis hovedaktionæren faktisk har haft rådighed over sommerhuset.

I cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter er følgende anført i pkt. 3.2.1. vedrørende formodningsreglens anvendelse

"...

Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerhuset. Det er således rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

..."

Dette citat er tillige gengivet i Ligningsvejledningen, Almindelig del 2009-1, afsnit A.B. 1.9.6 vedrørende formodningsreglens anvendelsesområde. Det fremgår klart af citatet, at formodningsreglen ikke altid fører til, at en hovedaktionær beskattes af værdi af fri sommerbolig, idet der skal foretages en konkret skønsmæssig vurdering af hovedaktionærens rådighed over sommerboligen.

I artiklen "Nye regler for beskatning af hovedaktionærers personalegoder og udbytter" af Annemette Vestergård Jacobsen, offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, 2000, nr. 12, fremgår følgende på side 12

"...

Formodningsreglen finder dog kun anvendelse under visse betingelser og den kan afkræftes. Følgende spørgsmål er relevante ved afgrænsningen af reglens afgrænsningsområde

• Har den ansatte væsentlig indflydelse på egen aflønningsform?
• Råder den ansatte i et eller andet omfang privat over sommerboligen?
• Er der tale om er personalesommerhus?

...

For det andet er det naturligvis en forudsætning, at vedkommende råder privat over sommerboligen i et eller andet omfang. At et selskab ejer eller lejer en sommerbolig, indebærer altså ikke i sig selv, at hovedaktionæren bliver beskattet heraf med mindre huset stilles til disposition for vedkommendes private rådighed.

..."

I note 4 på side 17 er følgende angivet

"...

At bestemmelsen kun finder anvendelse under forudsætning af, at der rådes privat over sommerboligen, kan synes for selvfølgeligt at nævne. Men Skatteministeriet har haft mange henvendelser - også fra fagfolk - om denne problematik.

..."

Det følger klart af bemærkningerne til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001. Ligningsvejledningen Almindelig del 2009-1, afsnit, A.B.1.9.6 samt artiklen "Nye regler for beskatning af hovedaktionærers personalegoder og udbytter" af Annemette Vestergård Jacobsen, at en hovedaktionær kun anses for at have rådighed over en sommerbolig, hvis sommerboligen faktisk har været stillet til rådighed for denne hovedaktionær. At et selskab ejer en sommerbolig, medfører derfor ikke automatisk, at den ansatte hovedaktionær har haft rådighed over sommerboligen og er skattepligtig af udlejningsværdien.

Når det skal bedømmes, om en given sommerbolig kan anses for at være stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, skal der foretages en konkret skønsmæssig vurdering med inddragelse af samtlige relevante forhold, som har betydning for, om der i den pågældende situation er tale om, at den omhandlede sommerbolig kan siges at være stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug.

Ved denne vurdering kan en hovedaktionærs mulighed for faktisk benyttelse selvsagt indgå som et bevismoment ved vurderingen af, om sommerboligen er stillet til rådighed. Alt efter de øvrige forhold i den konkrete sag, eksempelvis om der er en forretningsmæssig begrundelse for selskabets køb af sommerboligen, kan hovedaktionærens mulighed for privat råden tillægges større eller mindre vægt ved den konkrete vurdering at om sommerboligen er stillet til rådighed for privat brug. Formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk, 5, 2. pkt. kan således afkræftes.

Det skal særligt fremhæves, at det ikke fremgår af hverken forarbejderne eller de administrative udsagn, at der består en generel formodning for, at en hovedaktionær skal beskattes af værdien af fri sommerbolig, hvis denne ikke har fraskrevet sig retten til at råde over den pågældende sommerbolig.

På baggrund af den seneste retspraksis kan det konstateres, at det tillægges betydning i den skønsmæssige vurdering af, hvorvidt en hovedaktionær har rådet over en sommerbolig, hvorvidt hovedaktionærens selskab har en interesse i at erhverve en sommerbolig. Har selskabet ikke en interesse heri, medfører det skærpede krav til afkræftelse af formodningsreglen.

Der skal henvises til Veste Landsrets dom af den 3. december 2007, offentliggjort i SKM2008.8.VLR, hvor Vestre Landsrets flertal udtalte følgende

"...

Det må lægges til grund, at selskabet, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, erhvervede en enkelt hotellejlighed på vilkår, der må anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug for ejeren. Selskabets forpligtelse til udlejning var således ved begge de af ejerforeningen indgåede udlejningsaftaler begrænset af bestemmelser om forbehold af en ret for ejeren af den enkelte ejerlejlighed til selv at benytte ferielejligheden i et nærmere beskrevet omfang.

..."

Der skal endvidere henvises til Kammeradvokatens procedure i Vestre Landsrets dom af den 11. november 2008. offentliggjort i SKM2008.950.VLR, hvoraf følger

"...

Det er i sig selv særegent, at et selskab, der driver revisionsvirksomhed - R1 A/S - og som ikke i øvrigt drev virksomhed med fast ejendom, køber en sommerbolig.

Derfor må der stilles skærpede krav til NVs afkræftelse af, at sommerboligen ikke var stillet til rådighed for hende, der svarer til de foreliggende skatteansættelser.

..."

Følgende fremgår af Landsrettens præmisser i SKM2008.950.VLR

"...

NV ejede frem til den 31. maj 2001 halvdelen af aktierne i R1 A/S og derefter alle aktierne.

Erhvervelsen af sommerhuset var ikke et led i driften af selskabet eller i øvrigt et led i selskabets sædvanlige aktiviteter, Herefter må det lægges til grund, at NV fik stillet ejendommen til rådighed.

..."

I SKM2008.8.VLR og SKM2008.950.VLR drev de omhandlede selskaber ikke virksomhed med fast ejendom eller udlejningsvirksomhed. De pågældende selskabers erhvervelse af en sommerbolig/hotellejlighed var således ikke et led i den almindelige drift eller led i selskabernes sædvanlige aktiviteter. Som følge heraf lagde Veste Landsret i begge domme til grund, at hovedaktionærerne havde fået stillet ejendommene til rådighed.

De faktiske forhold i nærværende sag adskiller sig fra de faktiske forhold i de citerede domme fra Vestre Landsret. H1.2 A/S har haft en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for selskabets opførelse og køb af sommerhuset beliggende ...1, idet det ikke var muligt på opførelsestidspunktet at afstå sommerhuset. H1.3 A/S beskæftiger sig udelukkende med opførelse af sommerhuse. Selskaberne i H1-koncernen har i alt registreret 1.034 byggesager i tiden fra 1991 til 2008, jf. bilag 20.

Medregnet heri er byggesager i eget regi, der i alt har udgjort 135 byggesager.

De skærpede krav til at kunne afkræfte formodningsreglen, der opstår, når et selskab erhverver et sommerhus, og selskabet ikke har forretningsmæssige interesser i at erhverve dette, er ikke tilstede i nærværende sag, hvor H1.3 A/S og H1.2 A/S har en forretningsmæssig begrundelse for at erhverve grunde og opføre sommerhuse. At opføre og sælge sommerhuse er netop selskabernes formål. Det fremgår udtrykkeligt af vedtægterne for H1.3 A/S og vedtægterne for H1.2 A/S, jf. bilag 27 og 28, at selskabernes formål er at drive byggeri, handel og anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det andet gældende, at sommerhuset ikke har været stillet til rådighed for sagsøgers private benyttelse.

Sommerhuset beliggende ...1, blev opført med henblik på videresalg til tredjemand. H1.3 A/S opfører hvert år mellem 40 og 50 sommerhuse, enten for kunder med egen byggegrund, eller på en af selskabet ejet byggegrund med henblik på videresalg. Sommerhuset var et af fire sommerhuse, der blev opført i 1992, som det senere viste sig at være umulige at sælge. Da H1.3 A/S og H1.2 A/S' formål er at opføre sommerhuse, hersker der som anført ovenfor ikke tvivl om, at opførelsen af sommerhuset var forretningsmæssigt begrundet.

Sommerhuset har stedse været forsøgt solgt siden opførelsen i 1992. At sommerhuset fortsat har været forsøgt solgt bekræfter, at H1.2 A/S ikke har erhvervet sommerhuset til privat brug, men at opførelsen af sommerhuset, og den efterfølgende beslutning om at erhverve dette, har været begrundet i økonomiske overvejelser.

H1.2 A/S valgte som følge af nærværende skattesag at sælge sommerhuset med overtagelse den 15. april 2009, for kr. 1.250.000, jf. bilag 16.

Sommerhuset er udelukkende blevet anvendt til udlejning gennem G1 A/S fra opførelsen i 1992 og indtil salgstidspunktet i april 2009.

Af udlejningsaftalerne mellem G1 A/S og H1.2 A/S fremgår, at G1 A/S har åbnet kalenderen for udlejning for hele indkomståret 2005 og indkomståret 2006, jf. bilag 8 og 9. G1 A/S har således haft rådighed over sommerhuset i hele indkomståret 2005 og hele indkomståret 2006.

Dette understreges tillige af skrivelsen fra G1 A/S af den 23. marts 2009, jf. bilag 10, hvoraf følger, at sommerhuset er til rådighed for G1 A/S hele året, og at G1 A/S til enhver tid kan booke huset uden varsel, og ligeledes uden varsel bruge huset til løsning af akutte omplaceringsproblemer. Det fremgår endvidere, at huset, herunder poolafdelingen, altid skal stå indflytningsklart.

G1 A/S har i overensstemmelse med udlejningsaftalerne afregnet over for H1.2 A/S, jf. de fremlagte ejerafregninger fremlagt som sagens bilag 12 og 14. Der kan ikke herske tvivl om, at G1 A/S har haft rådighed over sommerhuset i hele indkomståret 2005 og hele indkomståret 2006, og at sommerhuset har været udlejet gennem G1 A/S i overensstemmelse med de perioder, der er angivet i G1 A/S' skrivelse af den 14. februar 2008, jf. bilag 15.

Sagsøger har på intet tidspunkt anvendt sommerhuset privat. Sagsøger har sammen med sin familie udelukkende anvendt sit private sommerhus på ..., hvor alle ferier afholdes. Der findes ingen rationel årsag til, at sagsøger skulle vælge at køre 15 kilometer fra sit pæne private hjem med udgang til vandet til et gammelt sommerhus, som ligger et stykke fra vandet.

Sagsøger har desuden ingen nøgle til sommerhuset, idet G1 A/S er i besiddelse af alle nøgler til sommerhuset. H1.2 A/S har en enkelt hovednøgle, der anvendes, når huset skal tilses, eller der skal udføres reparationsarbejder i huset.

Det skal bemærkes, at det forekommer inkonsekvent af skattemyndighederne, at sagsøger skal beskattes af værdien af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, af sommerhuset, når det selskab, hvori sagsøger er hovedaktionær, i indkomstårene 2005 og 2006 ejede henholdsvis 6 og 7 sommerhusgrunde og sommerhuse. H1-koncernen er for indeværende ejer og medejer af 40 sommerhuse, og alligevel anses sagsøger udelukkende for at have rådet privat over sommerhuset omfattet af nærværende sag. Det er helt normalt i branchen for opførelse af sommerhuse, at selskaber opfører huse med videresalg for øje, og at disse selskaber ligger inde med flere huse ad gangen, der ønskes solgt, og som alternativt i en periode bliver udlejet.

Det fremgår af oversigten fremlagt som bilag 35, at selskaberne under H1.1 ApS, hvor sagsøger er hovedanpartshaver, er medejer af et større antal udlejningsejendomme, herunder et motel, helårshuse, lejligheder, sommerhuse, erhvervsejendomme med videre, hvilket tillige var tilfældet i indkomstårene 2005 og 2006. Sagsøger ejer således udlejningssommerhuse i andre selskaber, eksempelvis i selskabet H1.4 A/S.

Der skal henvises til Højesterets dom afsagt den 1. september 2009, offentliggjort i SKM2009.558.HR. Sagen omhandlede en eneanpartshaver, hvis selskab havde erhvervet en hotellejlighed. Højesteret lagde ved afgørelsen for det første til grund, at der var tale om et selskab, der ikke drev udlejningsvirksomhed. For det andet lagde Højesteret til grund, at selskabet havde erhvervet lejligheden på vilkår, der måtte anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis brug for ejeren, hvorfor eneanpartshaveren var skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i ikke-udlejede perioder, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, og § 16, stk. 5.

SKM2009.558.HR adskiller sig faktuelt fra nærværende sag, idet sagsøger er hovedanpartshaver i et selskab, der har som formål at opføre sommerhuse. Selskabet har opført i alt 1.034 sommerhuse for fremmed og egen regning fra 1991 til 2008. Der er således en forretningsmæssig begrundelse for, at sommerhuset beliggende ...1 blev opført, og en forretningsmæssig begrundelse for, at H1.2 A/S efterfølgende erhvervede sommerhuset.

Herudover adskiller SKM2009.558.HR sig fra nærværende sag på den måde, at sommerhuset ikke er opført på vilkår, der kan anses for udformet med henblik på at sikre sagsøger en vis brug. Tværtimod har sommerhuset været udlejet gennem G1 A/S siden opførelsen i 1992 og frem til salget i 2009. Opførelsen af sommerhuset og udformningen af udlejningsaftalen med G1 A/S er ikke sket med henblik på at sikre adgang for sagsøger til sommerhuset. På baggrund af Højesterets præmisser i SKM2009.558.HR gøres det således gældende, at sommerhuset ikke har været stillet til rådighed for sagsøgers private brug.

Der skal tillige henvises til Landsskatterettens kendelse dateret den 25. maj 2009, offentliggjort i SKM2009.459.LSR. I sagen havde klagerens selskab som hovedaktivitet at opføre og udleje ejendomme. Det fremgår af Landsskatterettens begrundelse og resultat, at erhvervelsen af 2 sommerboliger var et led i driften af selskabet. De var endvidere anskaffet på grund af klagerens lokalkendskab, og lå i meget kort afstand til klagerens bolig.

Sommerboligerne havde karakter af driftsaktiver, og klageren ansås som følge heraf ikke for at have haft rådighed over sommerboligerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

De faktiske forhold i nærværende sag er sammenlignelige med de faktiske forhold i SKM2009.459.LSR. Sagsøgers selskab, H1.2 A/S har som hovedaktivitet at opføre sommerhuse. Dette fremgår eksplicit af selskabets vedtægter. Ydermere har sagsøger et stort lokalkendskab, og sommerhuset omfattet af nærværende sag ligger kun 15 kilometer fra sagsøgers private bopæl. Sagsøger har derfor ingen interesse i at have rådighed over sommerhuset beliggende ...1, idet hans private bopæl både er pænere og i langt bedre stand, og bopælen er tillige placeret umiddelbart ud til strand og vand, jf. bilag 22-25. Når sagsøger og hans familie tager i sommerhus, benytter de sig således af deres private sommerhus beliggende på ..., jf. bilag 26.

Det gøres gældende, at Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2009.459.LSR er i overensstemmelse med intentionerne for ligningslovens § 16, stk. 5. Af bemærkningerne til det lovforslag, hvor § 16, stk. 5. indsættes i ligningsloven, fremgår følgende

"...

Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset.

..."

Som anført på side 8 i stævningen følger det således direkte af lovforslagets bemærkninger,  at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., kun kan anvendes, hvis hovedaktionæren faktisk har haft rådighed over sommerhuset. Dette følger tillige af cirkulære nr. 1. af den 2. januar 2001, punkt 3.2.1 og Ligningsvejledningen, Alm. del. 2009-1, afsnit A.B.1.9.6 vedrørende formodningsreglens anvendelse. Formodningsreglen fører derfor ikke altid til, at en hovedaktionær beskattes af værdi af fri sommerbolig. Tværtimod skal der foretages en konkret skønsmæssig vurdering af hovedaktionærens rådighed over sommerboligen.

I skrivelse dateret den 14. februar 2008 fra G1 A/S, jf. bilag 15, er det angivet, at G1 A/S i indkomståret 2005 har haft rådighed over sommerhuset i perioderne den 1. januar til den 11. april, den 16. april til den 23. september, den 25. september til den 15. oktober og den 22. oktober til den 31. december. Det er tillige angivet i skrivelsen, at G1 A/S i indkomståret 2006 har haft rådighed over sommerhuset i perioden den 1. til den 2. januar og den 11. februar til den 31. december. Desuagtet gøres det gældende, at sagsøger ikke har haft rådighed over sommerhuset i de mellemliggende perioder.

Det fremgår af den som bilag 36 fremlagte oversigt over G1 A/S' bemærkninger til sommerhuset beliggende ...1 i indkomståret 2005, at sommerhuset utvivlsomt har været lukket i perioden fra den 12. april til den 15. april 2005, på grund af udskiftning af et sandfilter.

Herudover skal det bemærkes, at sommerhuset tillige var lukket den 24. september 2005 på grund af hovedrengøring efter massiv udlejning i sommerferien, og at sommerhuset var lukket i perioden fra den 16. oktober til den 21. oktober 2005, idet det var nødvendigt at udskifte en vaskemaskine, at foretage reparation af en emhætte og herudover foretage diverse reparationer af elinstallationer m.v.

Det fremgår af oversigten vedrørende indkomståret 2006, jf. bilag 37, at sommerhuset var lukket i perioden fra den 3. januar til den 10. februar 2006, på grund af udskiftning af et stort vinduesparti i poolområdet i sommerhuset. Vinduespartiet kan ses på billedet fremlagt som bilag 38. Det fremgår af billedet, at størstedelen af siden af huset skulle udskiftes, hvorfor det tog i alt fem uger inden arbejdet var færdiggjort.

Det følger derfor af oversigterne for indkomstårene 2005 og 2006, at sommerhuset utvivlsomt har været lukket ned i de perioder, hvor G1 A/S angiver, at G1 A/S ikke har haft rådighed over sommerhuset, jf. bilag 15. I disse perioder var sommerhuset ubeboeligt på grund af reparationer, hvorfor sagsøger selvsagt ikke har benyttet sommerhuset i disse perioder.

Såfremt sagsøger havde ønsket at bruge sommerhuset privat, ville G1 A/S have noteret dette i oversigterne fremlagt som bilag 36 og 37. Sagsøger skulle således gøre noget aktivt for at få rådigheden over sommerhuset. Det fremgår ikke af oversigterne for indkomstårene 2005 og 2006, at sagsøger har givet en sådan meddelelse til G1 A/S.

Når henses til,

at	der var en forretningsmæssig begrundelse for, at H1.3 A/S opførte sommerhuset,
at	der var en forretningsmæssig begrundelse for, at H1.2 A/S efterfølgende erhvervede sommerhuset,
at	sommerhuset straks blev tilmeldt udlejning efter opførelsen,
at	sommerhuset siden opførelsen stedse har været søgt udlejet hele året,
at	selskabets ret til eget brug af sommerhuset skyldes istandsættelse grundet det store slid på sommerhuset som følge af udlejningen,
at	det ubestrideligt er en del af H1.3 A/S og H1.2 A/S' vedtægter at opføre sommerhuse, hvilket selskabet har gjort 1.034 gange fra 1991 til 2008. og
at	selskaberne har opført sommerhuse siden 1960'erne,

ses der ikke at være fornødent grundlag for at fastslå, at sommerhuset har været stillet til sagsøgers rådighed.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., skal den skattemæssige værdi af en sommerbolig nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen er stillet til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærstående.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, er det antallet af dage, hvor sommerhuset beliggende ...1 har været til rådighed for sagsøger, der skal beskattes. Det vil sige, at de dage, hvor sagsøger ikke har haft rådighed over sommerhuset, skal fratrækkes i den skattemæssige beregning efter § 16, stk. 5. I denne sammenhæng er det ikke relevant, hvorvidt sommerhuset har været udlejet eller ej. Den skattemæssige beregning på baggrund af udlejning i 20,5 uge i indkomstårene 2005 og 2006 skal således tilsidesættes, jf. nedenfor.

I skrivelse dateret den 14. februar 2008 fra G1 A/S, jf. bilag 15, er det angivet, at G1 A/S i indkomståret 2005 har haft rådighed over sommerhuset på følgende tidspunkter

• Fra den 1. januar til den 11. april
• Fra den 16. april til den 23. september
• Fra den 25. september til den 15. oktober
• Fra den 22. oktober og til den 31. december

Dette betyder, at sagsøger maksimalt har haft rådighed over huset i 11 dage i indkomstàret 2005, hvilket svarer til 1,75 uger. Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., skal værdien af en sommerbolig på oven for nævnte tidspunkter sættes til ¼ % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret. Sagsøger skal således beskattes af sin rådighed over sommerhuset med 0,4375 % af ejendomsværdien på kr. 1.300.000, svarende til kr. 5.687,50.

Ifølge Landsskatterettens kendelse af den 2. april 2009, skal sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2005 forhøjes med kr. 121.875. Da ovenstående beregning viser, at sagsøger kun skal beskattes af kr. 5.687,50, skal sagsøgers personlige indkomst nedsættes med kr. 116.187,50, svarende til den subsidiære påstand.

Af skrivelsen fra G1 A/S fremgår, at G1 A/S i indkomståret 2006 har haft rådighed over sommerhuset på følgende tidspunkter

• Den 1. og 2. januar
• Fra den 11. februar og til den 31. december

I indkomståret 2006 har sagsøger således maksimalt haft rådighed over sommerhuset i 39 dage, hvilket svarer til 5,5 uge. Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5. 1. pkt., skal værdien af en sommerbolig på oven for nævnte tidspunkter sættes til ¼ % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret. Sagsøger skal således beskattes af sin rådighed over sommerhuset med 1.375 % af ejendomsværdien på kr. 1.450.000, svarende til kr. 19.937,50.

Ifølge Landsskatterettens kendelse af den 2. april 2009, skal sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2006 forhøjes med kr. 135.937. Da ovenstående beregning viser, at sagsøger kun skal beskattes af kr. 19.937,50, skal sagsøgers personlige indkomst nedsættes med kr. 115.999,50, svarende til den subsidiære påstand.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand anført følgende

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt et sommerhus i indkomstårene 2005 og 2006 var stillet til sagsøgerens rådighed, således at han er skattepligtig af værdien heraf efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Sagsøger er direktør i H1.2 A/S, som han kontrollerer via H1.1 ApS.

H1.2 A/S ejer et sommerhus beliggende ...1. Huset, der er opført i 1992, er ifølge BBR-registret udstyret med swimmingpool, sauna og spa. H1.2 A/S erhvervede i 2000 det i sagen omhandlede sommerhus. Efter selskabets vedtægter er dets formål at drive byggeri, handel og anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Det fremgår af selskabets regnskab, at det ingen ansatte har. Af selskabets resultatopgørelse fremgår, at lejeindtægten fra sommerhuset netto var negativ med 38.253.- kr. og provision fra G1 80.000,- kr. Årets resultat efter nettofinansieringsudgifter var på 1.957.534.- kr.

De tilsvarende tal for 2005/06 er 1.433.560,- kr. Nettolejeindtægten - 102.984.- kr. og provision fra G1 75.000.- kr. Årets resultat før skat og efter finansielle indtægter var 1.250.700,- kr.

Efter de foreliggende regnskaber og de fremlagte bilag skal det lægges til grund, at selskabet ikke, ud over ejendommen ...1, i de år drev udlejningsvirksomhed.

Det kan endvidere efter de indgåede lejeaftaler, herunder overenskomsten med sommerhusudlejning gennem G1 A/S konstateres, at sagsøger - ejeren af selskabet og dermed hovedaktionæren - efter nærmere aftale med G1 havde ret til selv at benytte sommerhuset. Endelig havde hverken sagsøgeren eller selskabet udtrykkelig givet afkald på denne ret til egen brug.

Under disse omstændigheder må sommerhuset anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed til privat brug.

Det følger af Højesterets dom, SKM2009.558.HR, at sagsøger derfor skal beskattes af den blotte rådighed over sommerhuset, dvs. for hele året, bortset fra den tid, sommerhuset faktisk har været udlejet. Det er uden retlig betydning, at sagsøgeren faktisk ikke har benyttet sommerboligen.

Det kan af samme grund ikke tillægges nogen betydning, at sagsøgeren personligt havde et sommerhus på ..., og/eller at han er bosiddende i nærheden af ...1.

Det bemærkes, at der under hensyn til, at H1.2 A/S' vedtægter og selskabets faktuelle virksomhed, ikke er nogen forretningsmæssig begrundelse for, at sommerhuset i 16 år ikke er blevet afhændet, men forblevet udlejet.

Det kan endvidere ikke tillægges nogen betydning, at andre selskaber i H1-koncernen som påstået måtte have haft væsentlig udlejningsvirksomhed. Det er i øvrigt udokumenteret, hvilket omfang og tidsmæssig udstrækning den påståede udlejningsvirksomhed har haft. Det fremlagte bilag 35 udgør ikke en sådan dokumentation. I øvrigt bemærkes, at hovedparten af de i bilag 35 nævnte udlejningsejendomme er erhvervsejendomme og helårsbeboelse. Der foreligger ikke dokumentation for - og er i øvrigt i strid med det i stævningen side 6, 5. nye afsnit, anførte - at selskabet også har udlejet et sommerhus beliggende ...

Det er udokumenteret, at sommerhuset i de pågældende år var ubeboeligt pga. reparation. Det bemærkes videre, at sagsøgerens rådighed over sommerhuset ikke er påvirket af, at G1 A/S i perioder vælger "at lukke" sommerhuset for udlejning. Det er udokumenteret, at sommerhuset i øvrigt har været "lukket" i 2005.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår som ubestridt, at A er eneejer af selskabet H1.2 A/S gennem sit Holdingselskab H1.1 ApS.

Efter As forklaring udlejede H1.2 A/S i 2004-2006 alene sommerhuset beliggende på ...1. Denne forklaring støttes tillige af de regnskabsmæssige tal for selskabet for årene 2004-2006. Herefter og efter vedtægterne for H1.2 A/S lægger retten til grund, at selskabets hovedformål er handel og ikke udlejning.

Efter udlejningsaftalen med G1 A/S havde A mulighed for en vis privat brug af sommerhuset under nærmere angivne forhold, idet bemærkes at A ikke i lejeaftalen gav afkald på retten til at benytte sommerhuset privat. Under disse omstændigheder, og da sommerhuset blev erhvervet af selskabet for mere end 9 år siden, anses sommerhuset som stillet til rådighed for A. Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5 finder derfor anvendelse, hvorfor A skal beskattes af sommerhusets værdi.

Det fremgår af oplysningerne fra G1 A/S i hvilke perioder, sommerhuset var udlejet til anden side. Herefter lægger retten til grund, at sommerhuset i de øvrige perioder har været stillet til rådighed for A, idet eventuelle ikke nærmere dokumenterede reparationer ikke kan ændre herpå. Som følge heraf, og da skattecenteret har opgjort udlejningsperioderne af huset til anden side i overensstemmelse med skrivelsen fra G1 A/S, tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr., der udgør udgifter til advokatbistand.

Retten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.