Klagen vedrører det forhold, at selskabet A A/S, der har lejet lokaler i X, har afskrevet indretningsudgifter med 20 % pr. år, hvorimod skatteforvaltningen alene har godkendt afskrivning ud fra en afskrivningsprocent på 10.

Det er ubestridt, at lejer og udlejer er uafhængige parter, men skatteforvaltningen har begrundet sin afgørelse med, at det af lejekontraktens § 4 fremgår, at lejemålet er uopsigeligt i 10 år fra udlejers side. Af samme bestemmelse fremgår, at lejemålet er uopsigeligt i 2 år fra lejers side.

Selskabets advokat påstår for Landsskatteretten, at der i afskrivningslovens § 39 er hjemmel til afskrivning som selvangivet, idet lejeaftalen ikke er indgået for et bestemt tidsrum. En uopsigelighedsperiode kan ikke sidestilles hermed.

Landsskatteretten skal udtale:

Fra og med indkomståret 1999 er hjemlen til at foretage afskrivninger på udgifter til ombygning m.v. af lejede lokaler afskrivningslovens nugældende § 39. I § 39, stk. 1, bestemmes følgende:

Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 % årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

Efter § 39, stk. 1, gælder således som hovedregel, at afskrivning kan foretages med indtil 20 % årligt, jf. stk. 1, 1. punktum, medens undtagelsen herfra bestemmer, at afskrivning foretages over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, jf. stk. 1, 2. punktum.

Retten må være enig med advokaten i, at begreberne ”en uopsigelighedsperiode” og ”et bestem tidsrum” ikke er synonyme. I det foreliggende tilfælde er lejekontrakten ikke indgået for ”et bestemt tidsrum”, men lejeren/selskabet er tilsikret uopsigelighed i en periode på 10 år. Forholdet findes således at være omfattet af hovedreglen i § 29, stk. 1, hvorefter indretningsudgiften kan afskrives med indtil 20 % årligt.

Der kan derfor gives medhold i påstanden, der talmæssigt er ubestridt.