Spørgsmål

Vil "rentebyttet" på de beskrevne swaps A, B og C være omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29.

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Forespørger har indtil nu primært solgt swaps til erhvervsmæssige formål. Forespørger mærker en øget efterspørgsel på swaps til private kunder.

Forespørger ønsker at efterkomme denne forespørgsel, hvorfor det er vigtigt at få fastslået de skattemæssige konsekvenser af dispositionerne. Indgåelsen af swaps kan være et alternativ til en låneomlægning, idet swaps er billigere at etablere, samtidig med at den ønskede rentebesparelse opnås.

Forespørger ønsker klarhed over kundernes beskatning ved indgåelse af swaps i stedet for omlægning af lån.

Forespørgers gældspleje består primært af renteswaps, således at kunden i stedet for at omlægge sit kreditforeningslån, kan indgå en renteswap, hvilket sparer kunden for omkostningerne ved en låneomlægning, men samtidig opnår kunden rentebesparelsen.

Forespørger ønsker afklaret, om den "rente" der "byttes" på en swap, skal anses for en kursgevinst omfattet af kursgevinstlovens § 29, eller om renten skal anses for en rente omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e.

Swap A kan beskrives ved følgende eksempel:

Kunden tror på en rentestigning på lang sigt, men et rentefald på kort sigt. Kunden indgår derfor en 5-årig renteswap i danske kroner, hvor den faste rente omlægges til en variabel rente.

Differencen mellem den faste rente og den variable rente afregnes med kunden hvert kvartal de næste 5 år - hvis ikke kontrakten ophæves før udløb. 

Rentebyttet er i dette eksempel forskellen mellem den faste og den variable rente.

Kunden betaler løbende renter m.v. på realkreditlånet, som er i danske kroner. Denne rente er ikke omfattet af spørgsmålet.

Swap B kan beskrives ved følgende eksempel:

Kunden har et variabelt forrentet lån i CHF, som han gerne vil have konverteret til et fastforrentet dansk lån.

Kunden indgår derfor en swapaftale med Forespørger. Kunden betaler den faste danske rente og modtager den variable schweiziske rente. Afregningen sker ved differenceafregning.

Rentebyttet er i dette eksempel forskellen mellem den variable schweiziske rente og den faste danske rente.

Kunden afregner selv afdrag, renter mv. på CHF lånet. Denne rente m.v. er ikke omfattet af spørgsmålet.

Swap C kan beskrives ved følgende eksempel:

Kunden har et dansk rentetilpasningslån med variabel rente, kunden ønsker i stedet den noget lavere variable rente i Schweiz, hvorfor han "omlægger" lånet ved hjælp af en swap.

Kunden afregner hvert kvartal differencen mellem den variable schweiziske rente og den variable danske rente.

Rentebyttet består her i forskellen mellem den variable schweiziske rente og den variable danske rente.

Kunden betaler selv den variable danske rente på sit kreditforeningslån. Denne rente er ikke omfattet af spørgsmålet."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

"Den skatteretlige rentedefinition er jf. Ligningsvejledningen, Almindelig del, A.E.1 Renteudgifter m.v:

"beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed",

I det konkrete tilfælde bliver der udbetalt en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld.

Kapitalen stilles ikke til rådighed for Forespørgers kunder og Forespørger får ikke stillet kapital til rådighed fra kunden, hvorfor der ikke i det konkrete tilfælde er tale om renter omfattet af den skatteretlige rentedefinition.

I kraft af at den udbetalt gevinst ikke kan anses for omfattet af den skatteretlige rentedefinition, må det undersøges om kursgevinsten/kurstabet er omfattet af kursgevinstloven.

Af kursgevinstlovens § 29 fremgår det:

"Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7."

Det skal derfor afgøres, om de konkrete swaps anses for omfattet af KGL § 29. Af ligningsvejledningens afsnit A.D.2.18.2 Kontraktstyper fremgår det:

"En swapaftale er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af f.eks rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

...

Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, sker beskatningen efter §§ 29-33 for disse elementers vedkommende.

For swaps gælder derfor, at det ved en konkret vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i denne."

De enkelte dele i swapkontrakten skal derfor vurderes særskilt.

I det konkrete tilfælde skal der hvert kvartal "byttes" renter, der må derfor være tale om både en købsret og en salgsret, hvorfor selve swapaftalen anses for omfattet af KGL § 29. Det må også følge heraf, at den rente (som der er salgsret og købsret til) bliver omfattet af KGL § 29.

Til underbygning heraf kan henvises til TfS 2006.767 SR (SKM2006.451.SR), hvor der foretages en nøje gennemgang af, hvornår swaps kan anses for omfattet af kursgevinstlovens §§ 29-32.

I afgørelsen gennemgås diverse karakteristika for swaps. I afgørelsen kommer Skatterådet til den konklusion, at de beskrevne renteswaps er finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. De beskrevne swaps A, B og C er ligeledes renteswaps, og med de samme karakteristika som i TfS 2006.767 (SKM2006.451.SR).

Swap A, B og C må derfor anses for omfattet af kursgevinstlovens § 29.

I TfS 1997, 127 LSR, anses et tab på en renteswap ikke for at være en renteudgift omfattet af SL § 6, stk. 1, litra e, men som tab på en finansiel kontrakt omfattet af den tidligere KGL §§ 8 C-8 G nu § 29.

Landsskatteretten udtalte, at tabet på den omhandlede renteswap ikke kunne karakteriseres som en renteudgift i sædvanlig forstand, dvs. vederlag for udlån af en kapital, der løbende blev beregnet som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Tabet var derfor ikke fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra, e. Der var herved henset til, at tabet var afhængigt af forskellen på valutakursudviklingen mellem D-mark og lire. Retten fandt herved, at der i omhandlede swapaftale indgik elementer i form af terminskontrakter, idet der i henhold til aftalen ikke skulle ske udveksling af hovedstole, ligesom den løbende afregning skulle ske ved differenceafregning. Herefter fandt retten, at omhandlede swapaftale var en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens §§ 8 C-8G, hvorfor tabet skattemæssigt skulle behandles efter disse bestemmelser.

Differenceafregningen på de beskrevne swaps A, B og C vil både kunne være positiv og negativ. Den rente, der udbetales, er ikke afhængig af valutakurs for swap A´s vedkommende, men for både swap B og C vil der tillige med rentebyttet være en kursregulering.

I kraft af de mange lighedspunkter mellem kendelsen og de beskrevne swaps, er Forespørger af den opfattelse at rentebyttet vedrørende swap A, B og C er omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Svaret på spørgsmål 1 er derfor "Ja" for alle 3 kontrakttyper."

SKATs indstilling og begrundelse

I SKM2006.451.SR (TfS 2006.767 SR) har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt en renteswap skulle behandles efter kursgevinstlovens §§ 29 - 33 om finansielle kontrakter. I den konkrete sag blev swapen indgået for at modvirke en rentestigning på kreditforeningslån.

Det fremhæves i nævnte sag, at det er en konkret vurdering, hvorvidt en swap-aftale er omfattet af kursgevinstlovens §§ 29- 33. Momenter der kan indgå i denne vurdering er, hvorvidt der sker udveksling af hovedstole og om der sker differenceafregning.

Det som adskiller en renteswap fra en aftale om ændring af renten på et lån, er, at ved indgåelse af en renteswap, så kommer renteswapen til at eksistere sideløbende med en låneaftale, mens ved en ændring af et låns rente, så vil der kun eksistere en låneaftale med en ny rente.

I den konkrete sag fremgår det, at swap A, B og C ikke medfører nogen ændringer på kundens låneforhold (renter og afdrag m.m. forbliver uændrede). Det er derfor SKATs vurdering, at swap A, B og C skal behandles som selvstændige aftaler.

Med henvisning til SKM2006.451.SR finder SKAT, at de i sagen nævnte renteswap (A, B og C) skal behandles efter kursgevinstlovens §§ 29 - 33.

I Ligningsvejledningen A.E.1 fremgår det, at renter defineres som:

"Renten skal være et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed."

I selve aftalen for en renteswap er der ikke nogen "rigtig" hovedstol (gæld). Der er ikke ved aftalens indgåelse blevet afleveret et lånebeløb til debitor.

SKAT finder med baggrund i ovenstående, at "renten der byttes" ikke er omfattet af den skatteretlige rentedefinition og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens §§ 29 -33.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.