Dato for udgivelse | 21 Dec 2006 10:12 |
SKM-nummer | SKM2006.778.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 06-159047 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | Omlægning af indkomstår, sambeskatning, koncernforbindelse |
Resumé | Ved etablering af koncernforbindelse fik administrationsselskabet meddelt tilladelse til at omlægge sit indkomstår, så det faldt sammen med datterselskabets. |
Hjemmel | 06-015397 |
Reference(r) | Selskabsskatteloven § 31 Selskabsskatteloven 31 b Selskabsskatteloven § 31 c og 10 |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2006-4 S.D.4.1.1.4 |
Et selskab stiftet i 2001 havde som eneste aktivitet at eje kapitalandele i et andet selskab. Selskabet anvendte kalenderåret som indkomstår. Pr. 15. februar 2006, erhvervede det de resterende andele i datterselskabet hvorved der blev etableret koncernforbindelse med datterselskabet jf. SEL § 31 c. Som konsekvens heraf skulle selskaberne sambeskattes jf. SEL § 31. Datterselskabets indkomstår løb fra 1/7- 30/6. Administrationsselskabet ønskede af forretningsmæssige årsager sit indkomstår omlagt, således at dets indkomstår 2006 udløber den 30. juni 2006 samtidigt med datterselskabets indkomstår 2006.
Skatterådet imødekom selskabets anmodning.
I sambeskatningsindkomsten indgår administrationsselskabets indkomst for hele omlægningsperioden, mens datterselskabet skal medregne indkomsten i perioden 15/2 -06 til 30/6-06. For den del af indkomståret der ligger forud for etableringen af koncernforbindelse, skal der laves en særskilt opgørelse.
Såfremt man havde valgt at omlægge datterselskabets indkomstår efter SEL § 10, stk. 5, skulle datterselskabets indkomstår 2006 have været forlænget, så det sluttede samtidigt med administrationsselskabets indkomstår 2006 dem 31/12-2006.