Spørgsmål

1. Vil A kunne investere i unoterede kapitalandele som nærmere beskrevet nedenfor med midler fra ratepensioner, uden at dette vil blive betragtet som ophævelse i utide eller lignende?
2. Vil det have betydning for ovennævnte svar, hvis skatteyder samtidig med selv at investere i unoterede kapitalandele i et eller flere selskaber tilbyder andre skatteydere at tegne kapitalandele i samme selskab(-er)? I spørgsmålet er tænkt på skatteydere, der ikke er ejere af holdingselskabet.
3. Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 om de andre skatteydere køber kapitalandele for frie midler eller for pensionsmidler?
4. Har det nogen betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, om A ansættes som direktør på sædvanlige markedsvilkår i det unoterede kapitalselskab?
5. Vil det have nogen betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis holdingselskabet er hjemmehørende i et andet EU-land (idet det forudsættes, at det pågældende selskab er omfattet af Rådets direktiv 68/151/EØF med senere tilføjelser)?

Svar

Spørgsmål 1. Ja.

Spørgsmål 2. Nej.

Spørgsmål 3. Nej.

Spørgsmål 4. Nej.

Spørgsmål 5. Nej.

Beskrivelse af faktiske forhold

A har igennem en årrække arbejdet som investeringsrådgiver for X bank i Danmark.

I forbindelse med sit arbejde har han - såvel privat som via sin arbejdsgiver - indskudt betydelige beløb på pensionsordninger.

Disse midler ønskes naturligvis investeret bedst muligt, og i forbindelse med, at det pr. 1. oktober 2005 er blevet muligt at investere i unoterede kapitalandele kan skatteyder se en stor investeringsmulighed ved at stifte et holdingselskab for de på pensionsordningerne indskudte midler.

For at overholde kravet om, at en ejer - sammen med visse nærtstående parter - ikke må eje 25 % eller mere af kapitalen i det enkelte holdingselskab, vil holdingselskabet ifølge repræsentanten blive stiftet af mindst 5 personer. Nogle af disse personer vil anvende midler fra deres respektive ratepensionsordninger mens andre vil anvende frie midler til at investere i holdingselskabet. Alle de aktionærer, der anvender midler fra en pensionsordning, skal have en ejerandel på under 25 %.

Holdingselskabet skal herefter via en række datterselskaber investere i forskellige typer af virksomheder. Strukturen i den påtænkte konstruktion er nærmere beskrevet i bilag 1.

A har gennem sit arbejde vurderet mange virksomheder, og har herved erhvervet en stor erfaring i at "opsnuse" potentielt værdiskabende virksomheder. Det er derfor tanken, at han - nu eller på sigt - skal indsættes som direktør i holdingselskabet. Ansættelsesforholdet vil blive på markedsmæssige vilkår.

Ansættelseskontrakt mv. vil blive udarbejdet af uafhængige parter, og direktørens beføjelser vil på ingen måde afvige fra, hvad der er sædvanligt for en sådan stilling. Selskabet vil desuden have en bestyrelse, som direktøren vil være direkte ansvarlig over for. Det vil ligeledes være bestyrelsen, der som udgangspunkt vil fastlægge den investeringsstrategi inden for hvilken, direktøren skal arbejde.

De enkelte aktiviteter vil blive placeret i separate selskaber for på den måde at sikre pensionsformuen mest muligt. Skulle en enkelt aktivitet således ikke udvikle sig som planlagt, vil det ikke påvirke andre aktiviteter i negativ retning.

Af påtænkte aktiviteter kan nævnes investering i fast ejendom primært i udlandet samt overtagelse primært af hovedaktionærselskaber f.eks. i forbindelse med generationsskifte.

Da muligheden for at investere i unoterede kapitalandele er helt ny, vil A imidlertid gerne være sikker på, at de påtænkte dispositioner kan foretages uden utilsigtede skattemæssige konsekvenser for de allerede oprettede pensionsordninger.

Ved drift forstås ifølge repræsentanten alle former for virksomhed. Driften i et eller flere af selskaberne kan således bestå af investering helt eller delvist i børsnoterede papirer.

Spørgers opfattelse

Reglerne om anbringelse af midler i pensionsordninger findes i lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 613 af 21. juni 2005), hvori § 50 er affattet således:

"Stk. 1. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering."

Under henvisning til denne bestemmelse har Finanstilsynet udstedt "Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v." (senest BEK nr. 679 af 30. juni 2005). De for nærværende spørgsmål relevante bestemmelser findes i denne bekendtgørelses § 11, stk. 2 og 3, der er sålydende:

"Stk. 2. Rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, jf. stk. 3, i aktieselskaber, anpartsselskaber eller selskaber optaget på listen i art. 1 dog med undtagelse af kommanditaktieselskaber i Rådets 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 7, under følgende betingelser:

1) At kunden som minimum investerer 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab.

2) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.

3) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.

4) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr."

Herudover skal investeringen opfylde kravet om, at der i et pensionsdepot ikke må investeres mere en 20 % i et enkelt selskab.

Repræsentantens konklusion

I henhold til den såkaldte puljebekendtgørelse kan en ratepension i særskilt depot placeres i unoterede kapitalandele, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Der skal som minimum investeres 100.000 kr. i hvert selskab
• Værdien af unoterede kapitalandele må ikke overskride visse grænser som nævnt i bekendtgørelsens § 11, stk. 2.
• Skatteyder må - sammen med visse nærtstående parter - ikke eje 25 % eller mere af kapitalen i det enkelte unoterede selskab
• Der må ikke til investeringen være knyttet særlige brugsrettigheder, rabatter eller lignende.

Alle disse betingelser vil blive opfyldt af A.

Der er ikke givet nogen retningslinier for, hvad et unoteret kapitalselskab skal beskæftige sig med eller om der skal være tale om aktive eller passive investeringer. Bestemmelserne giver derfor efter vor opfattelse A mulighed for at investere i enhver af de ovenfor under "faktiske forhold" beskrevne potentielle aktiviteter.

Da den påtænkte etablering af et unoteret holdingselskab således opfylder alle de fra myndighedernes side stillede krav, er det vor opfattelse, at spørgsmål 1) derfor bør besvares med et ja.

Da der ikke i reglerne er anført noget om, hvor mange personer, der kan være selskabsdeltager i det unoterede selskab, er det vor opfattelse, at spørgsmål 2) skal besvares med et nej. Dette bør ligeledes være svaret på spørgsmål 3), da det ikke kan have betydning for behandlingen af A's investering, hvorledes andre skatteydere disponerer.

Med hensyn til besvarelsen af spørgsmål 4) er det vor opfattelse, at en ansættelse på markedsmæssige vilkår ikke forbryder sig mod betingelsen om, at der ikke må være brugsrettigheder eller lignende knyttet til investeringen. A er meget kvalificeret til en sådan stilling og ansættelseskontrakt mv. vil blive udarbejdet af uafhængige parter. Svaret på dette spørgsmål bør derfor være et nej.

I Rådets direktiv 68/151/EØF er i artikel 1 med senere ændringer angivet, hvilke selskaber direktivet finder anvendelse på. Det må derfor være vor opfattelse, at det ikke bør have nogen betydning for besvarelsen, om det pågældende holdingselskab er etableret i et andet EU-land i overensstemmelse med direktivet. Svaret på spørgsmål 5) bør således besvares med et nej.

SKATs indstilling og begrundelse

Muligheden for at investere sine pensionsordninger i unoterede aktier blev indført ved lov nr. 423 af 6. juni 2005.

Formålet med indførelsen af bestemmelsen er, at skabe bedre vilkår for investeringer i unoterede aktier og anparter.

Ad spørgsmål 1

Forespørger har redegjort for reglerne i Finanstilsynets "Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v." (senest BEK nr. 679 af 30. juni 2005).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 11, stk.2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placere i unoterede kapitalandele.

Det fremgår endvidere af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, at hvis en kontohaver med en ratepension eller en kapitalpension opnår at eje mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for fire midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse.

Hvis kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen.

Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Det fremgår desuden af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, at falder den samlede værdi af rateopsparinger og kapitalopsparinger, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelsen af ordningen.

Efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, skal der svares en afgift på 60 pct- af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen mv. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.

Det er derfor told- og skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "ja" til spørgsmål 1.

Der skal i øvrigt gøres opmærksom på, at Skatterådet kun kan tage stilling til de skattemæssige bestemmelser. Skatterådet kan ikke tage stilling til, hvorvidt Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt.

Ad spørgsmål 2

Det er told- og skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til spørgsmål 2.

Da formålet med indførelsen af lov nr. 423 af 6. juni 2005 har været, at understøtte et tættere samspil mellem virksomheder og private investorer, der vil kunne bane vejen for flere kommercielle succeser, er det told- og skatteforvaltningens opfattelse, at flere skatteydere gerne må investere i samme unoterede aktie- eller anpartsselskab.

Det fremgår heller ikke af selve pensionsbeskatningsloven, at flere skatteydere ikke må investere i samme unoterede aktie- eller anpartsselskab.

Svaret er givet under forudsætning, at pensionsbeskatningslovens § 30 B er opfyldt.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 30 B må en kontohaver med en ratepension ikke eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab.

Hvis 25 pct.'s grænsen overskrides, skal kontohaver inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler.

Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4 anvendelse.

Ad spørgsmål 3

Det er told- og skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til spørgsmål 3.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lov nr. 423 af 6. juni 2005, at det skulle have nogen betydning, at nogle investorer investerer frie midler i unoterede aktie- og anpartsselskaber, mens andre investorer investerer dele af deres pensionsformuer i unoterede aktie- og anpartsselskaber.

Formålet med indførelsen af muligheden for at investere pensionsmidler i unoterede aktier og anparter har været at skabe bedre vilkår for investeringer i unoterede aktier og anparter.

Det ville derfor, efter told- og skatteforvaltningens opfattelse, ikke harmonere med formålet med lov nr. 423 af 6. juni 2005, hvis det ikke var muligt for nogle investorer at investere frie midler mens andre investorer investerer pensionsmidler.

Ad spørgsmål 4

Det fremgår af bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens §§ 17 A og 30 B, at ordningen med muligheden for at indskyde pensionsmidler i unoterede aktier og anparter ikke skal give mulighed for finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler. Ordningen skal i stedet skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier eller anparter.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det således er afgørende, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab ikke kommer op på 25 pct. eller mere. Ved opgørelsen af, om kontohaveren har en ejerandel i selskabet på 25 pct. eller mere, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens regler er i mellemtiden ændret, så det nu er reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, der finder anvendelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd(AE) har i sit høringssvar til lovforslaget skrevet, at "AE vurderer, at det er tvivlsomt, om kravet om, at den pågældende person ikke må eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, i praksis kan forhindre, at man ad denne vej kan finansiere gode venner eller bekendtes virksomhed".

Til dette har Skatteministeriet kommenteret, at "sigtet med ordningen er, at pensionsopspareren ikke må have kontrol over det selskab, som vedkommende investerer i. Afgrænsningen af, hvornår man har kontrol over et selskab sker efter et ejerkriterium, der i forslaget er defineret som mindst 25 pct.s ejerskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der er den definition af hovedaktionærer, der sædvanligvis anvendes i skattelovgivningen. Dette indebærer, at ved opgørelsen af pensionsopsparerens ejerandel medregnes aktier og anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt kontohaverens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Til ejerandelen medregnes derimod ikke aktier og anparter, som ejes af venner og bekendte. Det ville i øvrigt blive særdeles vanskeligt at afgrænse den personkreds, hvis aktiebesiddelser i givet fald skulle medregnes. Formålet med ordningen er at sikre små og mellemstore virksomheder tilførsel af ny og kompetent kapital. Ud fra dette formål er der principielt ikke noget betænkeligt i, at pensionsopsparere får mulighed for at tilføre selskaber ny og kompetent kapital, som pensionsopspareren på forhånd har et vist kendskab til i kraft af personligt kendskab til aktionærer i det pågældende selskab".

Det er told- og skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til spørgsmål 4.

Selv om A ansættes som direktør på sædvanlige markedsvilkår og under de forudsætninger, som beskrevet af repræsentanten under faktiske forhold, i det unoterede kapitalselskab, er det told- og skatteforvaltningens opfattelse, at ansættelsen kan rummes inden for de rammer, som bemærkningerne til lovforslaget har givet. 

Ad spørgsmål 5

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, indledende bemærkninger, at efter forslaget kan kunden investere i midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Det fremgår ikke af bemærkningerne, at de investeringer, som f.eks. et unoteret holdingselskab, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, foretager, skal ske i aktie- eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Told- og skatteforvaltningen skal derfor indstille, at der svares "nej" til spørgsmål 5.

Skatterådet tiltrådte indstillingen.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra afgørelsens dato (jf. skatteforvaltningslovens § 25).