A klager for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet har anset kursgevinst på terminskontrakt, 28.880 kr., for skattepligtig.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og hans hustru ved kontrakt af 26. marts 1997 indgik aftale med virksomheden B A/S om levering af et hus på klagerens byggegrund. Parterne aftalte en entreprisesum på 2.136.000 kr. Entreprisesummen skulle erlægges med 241.000 SEK ved entreprisekontraktens indgåelse og med 1.895.000 SEK ved leveringen. Samtidig med indgåelsen af byggekontrakten indgik klageren og ægtefællen en terminskontrakt med C Bank. Kontrakten blev bekræftet ved en skrivelse fra banken af 26. marts 1997, hvoraf følgende fremgår:

”Bekræftelse af indgået valutahandel – terminsforretning

Af en skrivelse fra C bank af 17. december 1997 til klageren fremgår følgende:

På leveringstidspunktet den 19. december 1997 udgjorde værdien af anskaffelsessummen omregnet efter Nationalbankens kurs på 87,28 1.658.320 DKK.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse ansat klagerens gevinst ved realiseringen af terminskontrakten til 28.880 kr. Nævnet har lagt til grund, at klageren og ægtefællen den 26. marts 1997 indgik en terminsforretning vedrørende 1.900.000 SEK, og at de den 19. december 1997 afviklede terminsforretningen af samme 1.900.000 SEK. Da anskaffelse og realisering er sket samme år, er gevinsten opgjort som forskellen mellem anskaffelsessummen pr. 26. marts 1997, 1.600.560 kr. og afståelsesværdien pr. 19. december 1997, 1.658.320 kr. Da terminskontrakten er indgået med klageren og hans ægtefælle, er klagerens andel ansat til 50 % svarende til 28.880 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at han ikke anses for skattepligtig af kursgevinsten på 28.880 kr. Til støtte for påstanden har han gjort gældende, at der ikke er tale om en reel gevinst, og at der således ikke er hjemmel til beskatning, jf. ordlyden af kursgevinstlovens §§ 1 og 29, at beskatning er i strid med lovens formål om beskatning af reelle gevinster ved spekulation, at beskatning er i strid med generelle skatteretlige grundsætninger om kun at beskatte reelle indtægter, at en eventuel gevinst i givet fald tilfalder byggefirmaet, at forholdet må sidestilles med kurssikring af realkreditlån, som er et sædvanligt led i privates huskøb og udtrykkeligt fritaget for beskatning, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, og at forholdet er et led i en sædvanlig aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat brug og dermed er fritaget for beskatning, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, at skattepligtige der er omfattet af lovens § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i lovens kapitel 6 og i kapitel 7.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, at § 29 ikke anvendes på kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, at § 29 ikke anvendes på sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs.

Retten bemærker, at terminskontrakten af 26. marts 1997 ikke er indgået for at kurssikre ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Terminskontrakten er derfor ikke omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3.

Retten finder, at terminskontrakten må anses for indgået i forbindelse med entreprisekontrakten, og at den derfor må anses for omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7. Der er herved lagt vægt på, at valutaterminskontrakten er indgået samme dag som entreprisekontrakten, at beløbet i valutaterminskontrakten svarer til entreprisesummen, og at det på denne baggrund må lægges til grund, at kontrakten udelukkende er indgået med henblik på opfyldelse af entreprisekontrakten, og at formålet med kontrakten har været at afdække den valutakursrisiko, der var forbundet med entreprisekontrakten.

Den påklagede ansættelse nedsættes i overensstemmelse hermed.