Spørgsmål

Kan X anvende ratepensionsmidler til køb af unoterede anparter i Y uden skattemæssige konsekvenser?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X er administrerende direktør i A.

Som led i et aktieincitamentsprogram til ledelsen i selskabet har A tilbudt X at købe B-anparter i et dansk selskab, Y, som indirekte ejer aktier i A. Anparterne i Y er unoterede.

X ønsker at købe de pågældende B-anparter for ratepensionsmidler efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, han har stående i en pulje i C bank.

Der kan ved besvarelsen lægges til grund, at betingelserne i Puljebekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr. 1203 af 9. december 2005 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.) § 11, stk. 2, vil være opfyldt.

X investerer således mindst 100.000 kr. i Y, ligesom værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet maksimalt vil svare til de i nævnte bestemmelse størrelse af X's samlede opsparing i C bank, som er placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter.

X vil ikke komme til at eje 25 pct. eller mere af kapitalen i Y.

Y vil få en anpartskapital på EUR 400.100, heraf EUR A-anparter og EUR 40.000 B-anparter.

Et udenlandsk selskab vil eje A-anparterne, mens B-anparterne vil blive ejet af hovedinvestorer, topledelse og nøglemedarbejdere.

B-anparterne udgør 1/100.000 af A-anparternes stemmevægt.

Det fremgår af samme bestemmelse, at en anpartshaver kan forpligtes til at lade sine anparter indløse, hvis dennes ansættelsesforhold hos A eller dettes datterselskaber ophører.

Det fremgår af vedtægterne, at anparterne ikke må overdrages eller pantsættes, medmindre dette på forhånd er godkendt af bestyrelsen, og at anparterne ikke må anvendes til sikkerhedsstillelse, medmindre det er fra at finansiere investeringen i Y og den långivende bank indvilger i at være underkastet aktionæroverenskomsten.

Selskabets aktionærer vil indgå en aktionæroverenskomst, i hvilken der vil være sædvanlige forkøbsrettigheder og købe/salgsretter.

X er således i aktionæroverenskomsten tillagt en salgsret til sine anparter i tilfælde af, at X fratræder sin stilling i koncernen, ligesom de anpartshavere, der er hovedinvestorer, er tillagt en køberet i så tilfælde.

I aktionæroverenskomsten er der endvidere aftalt sædvanlige tag-along og drag-along rettigheder, d.vs at X som anpartshaver er sikret en ret til at kunne sælge sine anparter i tilfælde af et salg af A's aktier til tredjemand, ligesom X vil kunne forpligtes hertil i så tilfælde.

C bank har udtrykt tvivl om, hvorvidt X kan erhverve de pågældende B-anparter for ratepensionsmidler, uden at dette anses som en disposition, der i medfør af pensionsbeskatningslovens § 30 udløses afgift, hvilket er baggrunden for anmodningen.

SKATs indstilling og begrundelse

Af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 3 fremgår:

"De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut mv. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 4 og 5. pkt., tilsvarende anvendelse."

I pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 4. pkt. hedder det:

"Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i § 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed."

Af § 50 i lov om finansiel virksomhed fremgår:

"Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering."

I medfør af denne bestemmelse har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse nr. 1203 af 9. december 2005 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. ("Puljebekendtgørelsen").

Det fremgår af Puljebekendtgørelsens § 11, stk. 2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele under visse nærmere betingelser - en mulighed der blev skabt ved en ændring af bekendtgørelsen den 30. juni 2005.

Muligheden for at placere pensionsmidler i unoterede anparter er således hovedsageligt reguleret af Finanstilsynet.

I forbindelse med indførelsen af muligheden for at placere pensionsmidler i unoterede aktier og anparter blev der foretaget visse konsekvensændringer i pensionsskattelovgivningen (lov nr. 423 af 6. juni 2005).

I de generelle bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a.:

"For at skabe bedre vilkår for investeringer i unoterede aktier og anparter foreslås det, at det skal være muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter, når den enkelte investering i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at værdien af unoterede aktier og anparter højst udgør 20 pct. af de samlede midler på investeringstidspunktet, når den samlede pensionsformue i samme pengeinstitut er under 25 mio. kr. For pensionsformuer mellem 25 og 50 mio. kr. kan værdien af unoterede aktier og anparter højst udgøre 35 pct. af de samlede midler på investeringstidspunktet, og for pensionsformuer over 50 mio. kr. kan højst 50 pct. af de samlede midler placeres i unoterede aktier og anparter. Initiativet gennemføres primært ved at ændre Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen).

....

Udover en ændring af Finanstilsynets puljebekendtgørelse medfører initiativet ændringer, primært konsekvensændringer på Skatteministeriets område".

Lovændringen vedrørte hovedsagligt pensionsbeskatningslovens § 30 B, men berører også § 30.

Pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1 har følgende ordlyd i uddrag:

"Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen mv. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B..."

Opnår en kontohaver med en ratepension at eje 25 pct. af anpartskapitalen i et unoteret anpartsselskab, hvis anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1.

Det følger endvidere af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, at falder den samlede værdi af ratepensionen, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, jf. stk. 1 til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede anparter eller erhverve de pågældende anparter for frie midler.

I SKATs ligningsvejledning 2006-3, afsnit A.C.1.4.3 står skrevet, at ved hel eller delvis overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant betales en afgift på 60 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition, m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. pensionsbeskatningslovens § 30.

Det fremgår af samme ligningsvejledning, afsnit A.C.1.5, at de opsparede midler ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 3 og 12, stk. 1, nr. 1, skal indsættes på indlånskonti i det pågældende pengeinstitut mv.

Midlerne kan anbringes i unoterede aktier eller anparter samt i andele af kommanditselskaber eller kommanditaktieselskaber, jf. pensionsbeskatningslovens 30 B. Kontohaverens ejerandel må dog ikke udgøre mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

Reglerne har virkning fra 1. oktober 2005 for unoterede aktier m.v. og fra 1. januar 2006 for andel i kommanditselskaber m.v.

Det er SKATs opfattelse, at X vil have mulighed for at investere dele af sin ratepension i de nævnte unoterede anparter.

SKAT har lagt til grund, at Puljebekendtgørelsens bestemmelser er overholdt, som spørgeren har oplyst.

Spørgeren har samtidig oplyst, at X ikke vil komme til at eje 25 pct. eller mere af anpartskapitalen i Y.

Dermed opfylder X også betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 30 B.

SKAT mener ikke, at selve købet af de unoterede anparter for midler fra X's ratepension er i strid med pensionsbeskatningslovens § 30.

I relation til købet af unoterede anparter vil der således "kun" blive udløst afgift, hvis X pantsætter anparterne eller overdrager disse uden der indgår et tilsvarende beløb i pensionsdepotet.

Hvis bestyrelsen f.eks. i medfør af Y's vedtægter godkender pantsætning af anparterne og denne faktisk foretages, vil der skulle betales afgift af værdien af de pantsatte anparter i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1. Anparterne kan herefter ikke længere indgå i depotet.

Den omstændighed, at paragraffen findes i Y's vedtægter, er efter SKATs opfattelse ikke nok til, at pensionsbeskatningslovens § 30 træder i kraft. Det er således først, hvis der reelt sker en overdragelse eller pantsætning af anparterne, at der skal betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1.

SKAT skal derfor indstille, at der svares "ja" til det stillede spørgsmål.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra datoen for Skatterådets afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.