Reglerne vedrørende udlæg i luftfartøjer svarer i hovedtrækkene til reglerne for udlæg i fast ejendom og registreret skib og skal ikke nærmere gennemgås her.
Bestemmelserne om registrering af luftfartøjer findes i lov om registrering af ret over luftfartøjer. Af lovens § 1 fremgår, at rettigheder over luftfartøjer skal registreres i et rettighedsregister, der føres af Statens Luftfartsvæsen. Statens Luftfartsvæsen har ingen formulartvang. Ved anmeldelse af rettigheder fra inddrivelsesmyndigheden modtager rettighedsregisteret normalt en kopi af udlægsbogen, der skal være forsynet med original fogedunderskrift og indeholde de i loven påkrævede oplysninger.