Dato for udgivelse | 12 okt 2001 15:05 |
SKM-nummer | SKM2001.424.LR |
Myndighed | Ligningsrådet |
Sagsnummer | 99/01-412-00370 |
Dokument type | Bindende forhåndsbesked |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | SKAT internt |
Emneord | Direktør, bestemmende indflydelse, helårsbolig |
Resumé | En koncerndirektør blev anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform uanset, at et udvalg under bestyrelsen fastsatte lønnens størrelse og sammensætning. Den skattemæssige værdi af rådigheden over boligen skulle derfor ske efter de særlige værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 9. Direktøren kunne efter Ligningsrådets opfattelse ikke undgå at blive beskattet efter bestemmelsen ved, at arbejdsgiveren undlod at stille boligen frit til rådighed, og direktøren i stedet ville leje helårsboligen af arbejdsgiveren til den objektive leje. |
Reference(r) | Ligningsloven § 16 Ligningsvejledningen 2000 A.B.1.9.5 |
Ligningsrådet har den 18. september 2001 givet bindende forhåndsbesked, hvorefter den øverste direktør i en koncern blev anset for at tilhøre den personkreds, der har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, og han skulle derfor beskattes af værdien af en helårsbolig efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, hvis koncernen stillede den til rådighed for ham. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at direktøren sad i en højt placeret stilling, med en høj løn i størelsesordenen over 5 mill. kr. plus andre personalegoder, og at den bolig, der var påtænkt stillet til rådighed, havde en værdi af et tocifret millionbeløb.
Der gælder efter ligningslovens § 16, stk. 5 for denne persongruppe en formodning for at boligen stilles til rådig hele året, hvis den er stillet til rådighed en del af året.
Direktøren kunne ikke undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9 ved at leje helårsboligen af koncernen til den objektive leje (leje baseret på eksperters udtalelse). Afgørelsen herom lagde til grund, at en af begrundelserne for at Folketinget indførte bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, netop var, at forhindre at hovedaktionærer og andre med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform skulle kunne udnytte, at der ikke altid findes et marked for udlejning af meget dyre boliger til en pris, der står i forhold til værdien af disse boliger.