Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgerens afkast betegnet som "interest" af indskud af kryptovaluta på en konto på webstedet www.A.com skal anses for renter?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgerens køb af et værdipapir, der følger kursen på f.eks. bitcoin, A, skal beskattes på samme måde som ved køb og salg af kryptovaluta.

Svar:

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren køber og sælger kryptovaluta i privat regi og igennem sit anpartsselskab. Denne anmodning omhandler køb og salg af kryptovaluta mv. foretaget i privat regi.

Spørgeren har oprettet en konto i A, se www.A.com, hvor man ifølge Spørgeren risikofrit kan opnå en forrentning, der overstiger den rente, man kan opnå over en årrække ved investering i aktier. Investeringen sker med henblik på opnåelse af et afkast, der væsentligt overstiger den negative forretning ved indestående af danske kroner.

A er en banklignende platform, hvor det bl.a. er muligt at oprette en konto, på hvilken der kan indskydes nærmere bestemte typer af kryptovaluta, herunder Bitcoins, på en form for opsparingskonto. Der kan opnås et afkast - omtalt som rente - på 8,6 pct. på indeståendet. Der er ikke en minimumsgrænse på indeståendet. Der påløber rente allerede fra indskudstidspunktet. Kontoindehaverne kan derudover bl.a. låne midler samt købe og sælge udvalgte kryptovaluta på den pågældende platform.

Af hjemmesiden fremgår bl.a.:

“With a A Interest Account (BIA), your cryptocurrency can earn up to 8.6% APY. Interest accrues daily and is paid monthly. There are no hidden fees, no minimum balances, and no reason to wait.

See how much you can earn

[...]

This calculator is indicative and for informational purposes only and is not a guarantee of actual interest that may be earned. Actual earned interest will be payable in cryptocurrency and will vary depending on the actual rate that applies to the cryptocurrency in your BIA from time to time. The USD-equivalent value of earned interest will vary depending on the conversion rate between USD and the applicable cryptocurrency from time to time.

…

A Interest Account (BIA)

Annual Percentage Yield (APY)* A Interest Account clients can deposit their crypto and earn interest.

Paid out at the beginning of every month, the interest earned by account holders compounds, increasing the annual yield for our clients.

…

How are interest payments calculated?

Published September 9, 2020

Interest begins accruing the day after you deposit and accrues on a daily basis. Interest payments are then made on the first business day of each month, compounding monthly.

Note: because interest accrues daily, the Interest Payment is based on the number of days that the deposit was in the account. If you deposit on the 15th and hold for the remainder of the month, you would receive an interest for ~15 days worth of interest.

…

How do the Interest Tiers work?

Published January 27, 2021

As you may know, the interest we are able to pay is based on the yield we're able to generate. For BTC and ETH, we currently have a tiered Interest Structure.

As an example, here's how it would work across a few different scenarios:

• If you deposit 1 BTC: 0.5 BTC would earn 5% APY and the remaining 0.5 BTC would earn 2% APY.
• If you deposit 25 BTC: 0.5 BTC would earn 5% APY, 19.5 BTC would earn 2% APY and the remaining 5 BTC would earn 0.5% APY.
• If you deposit 100 ETH: 15 ETH would earn 4.5% APY and the remaining 85 ETH would earn 2% APY."

Derudover har Spørgeren påtænkt at investere i Bitcoin Tracker EUR XBT. Bitcoin Tracker EUR XBT provider er et værdipapir, der har ISIN SE0007525332, og som handles på børsen i Stockholm. Der er tale om et såkaldt tracker certifikat med retning "Bull".

Af www.nasdaq.com fremgår, at et tracker certifikat er et certifikat udstedt af en bank eller anden finansiel institution, og som afspejler udviklingen i værdien af det underliggende aktiv 1:1.

Det fremgår således, at:

“Tracker Certificates

A tracker certificate is a certificate issued by a bank or financial institution. A tracker certificate reflects the change in value of the underlying asset’s price movement 1:1.

The underlying asset can be, for example, a share, a bond, a commodity, a currency or a combination of different underlying assets. A tracker certificate usually has a long maturity and symmetrical return that follows the underlying price movement 1: 1. Tracker certificates give the possibility of returns in rising market (referred to as Bull) and falling market (referred to as Bear)."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgeren har anmode om, at de stillede spørgsmål besvares bekræftende.

Spørgsmål 1 er fuldstændigt identisk med at have dollar på en konto i udlandet, så der må være et regelsæt, der fastlægger det.

Det samme gælder ETN’er, men det er ikke umiddelbart til at finde ud af via Saxobank eller tilsvarende udbydere af disse produkter. Der må dog være truffet afgørelse om det, da førnævnte ETN har været på markedet i adskillige år.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgerens afkast betegnet som "interest" af indskud af kryptovaluta på en konto på webstedet www.A.com skal anses for renter.

Begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtige indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Personskatteloven afgrænser personlig indkomst negativt som alle indkomster for herboende fysiske personer, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, fremgår nærmere, at renteindtægter er skattepligtige. Renteindtægter er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Ved den skattemæssige definition af renter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition, se Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.11.1.1.

For at der kan siges at være tale om renter, skal der således foreligge et gældsforhold mellem parterne, hvor kreditor, der modtager rentebetalingen, har en pengefordring på debitor. Kryptovaluta anses ikke skattemæssigt for en valuta, men for et formuegode. Som sagen foreligger oplyst, herunder at der sker indskud i kryptovaluta samt tilbagelevering i kryptovaluta, foreligger der ikke et pengekrav, der udspringer af et gældsforhold mellem Spørgeren og administrator af den pågældende konto.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Spørgeren indsætter kryptovaluta på en konto, og at der løbende tilskrives et afkast i form af en procentdel af værdien af det til enhver tid værende indskud. Afkastet betales i kryptovaluta. Det fremgår endvidere af A’s hjemmeside, at afkastet vil variere afhængigt af den faktiske værdi af den pågældende kryptovaluta. Værdien af det optjente afkast afhænger af den på det relevante tidspunkt værende konverteringsrate mellem den omhandlede kryptovaluta og USD.

På grundlag af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende afkast benævnt ’interest’ af indskud af kryptovaluta på en konto på www.A.com ikke kan anses for renter af en pengefordring. Der må derimod anses at være tale om, at Spørgeren får en formidler til at sikre Spørgeren et aktiv i form af yderligere kryptovaluta.

Værdien af de modtagne kryptovaluta må anses for indkomst efter statsskattelovens § 4, da der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er etableret nogen pengefordring, hvorfor afkastet ikke kan udgøre renter. Afkastet er derimod indkomst som følge formidlerens administration af Spørgerens indskud i kryptovaluta, således at der er tale om indkomst af de indskudte kryptovaluta. Indkomsten skal henføres til den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgerens køb af et værdipapir, der følger kursen på f.eks. bitcoin, Bitcoin Tracker EUR XBT, skal beskattes på samme måde som ved køb og salg af kryptovaluta.

Begrundelse

Der spørges til, om Spørgerens investering i Bitcoin Tracker EUR XBT skal beskattes efter de samme regler, som gælder for kryptovaluta, der anses for formuegenstande, og som beskattes efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 - 5.

I den foreliggende anmodning er der tale om et såkaldt tracker certifikat i form af et værdipapir, der følger udviklingen i Bitcoins. Det pågældende værdipapir, Bitcoin Tracker EUR XBT, står på forskellige hjemmesider opført som henholdsvis en ETF (værdipapirfond) og på andre sider som et ETN (værdipapir). Det må dog lægges til grund, at der rettelig er tale om et værdipapir i form af et struktureret produkt i sig selv (ETN). Der ses ikke at være tale om et investeringsbevis i en værdipapirfond.

Efter kursgevinstlovens § 1 omfatter loven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb.

Det følger af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, at bl.a. personer skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, skal der foreligge en bindende aftale mellem parterne, der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt, og der skal foreligge en aftale om afviklingspris eller -kurs.

Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. For at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6.

Det omhandlede værdipapir udgør efter Skattestyrelsens opfattelse en pengefordring efter kursgevinstlovens § 1. Derudover lægges det til grund som ubestridt, at der er indgået en bindende aftale, at der er en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunktet og afviklingstidspunktet af certifikaterne, og at certifikaterne ikke kan opfyldes ved levering af det underliggende aktiv.

Da der er tale om en fordring, der reguleres i forhold til udviklingen i værdien på Bitcoins, og indholdet af aftalen må anses at være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende tracker certifikater skal anses for strukturerede fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og som skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Certifikaterne skal således ikke beskattes efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 -5.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares benægtende, således at certifikaterne ikke beskattes på samme måde som køb og salg af kryptovaluta (formuegenstande), der beskattes efter statsskattelovens §§ 4 -5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: […]

e. af Rente […]

Personskattelovens § 3, stk. 1

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

Praksis

SKM2017.516.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne i Spørger at modtage en rabat på baggrund af kundens låneengagement med NN. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at de kunder, der havde et låneengagement med Spørger, kunne modtage en rabat, som en nedsættelse af en fradragsberettiget udgift. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger havde fradrag for den ydet rabat, både hvor kunden havde lån hos NN og hos Spørger. Afslutningsvist kunne Skatterådet bekræfte, at kunderne ville retserhverve rabatten på udbetalingstidspunktet, og at Spørgers fradragstidspunkt tilmed var på udbetalingstidspunktet.

SKM2011.568.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger havde fradragsret for sit tab i forbindelse med en banks konkurs, for den del af tabet på fordringen mod banken, som stammede fra indskud foretaget d. 27. januar 2010 eller senere, efter der var taget hensyn til indskydergarantien samt udbetaling af dividenden.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.11.1.1 Hvad er renteindtægter?

[…]

Regel (definition)

Ved renter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, ændrer ikke herved, se SKM2014.711.SR.Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. […]

Eksempel

Et selskab påtænkte at udstede en variabelt forrentet obligation. Obligationens afkastprofil var baseret dels på en garanteret rente dels en variabel rente, hvor den variable rente skulle beregnes på baggrund af selskabets eventuelle gevinst på optioner på et bagvedliggende aktieindeks. Ligningsrådet fandt, at den del af renten, som var afhængig af resultatet af optionerne, der var baseret på udviklingen i et aktieindeks, ikke kunne anerkendes som en rente. Der blev herved henset til, at rentens størrelse først fastsættes efter den periode, som renten henføres til. Den garanterede minimumsrente kunne derimod anerkendes som en rente. Det afkast som ikke kunne kvalificeres som en rente måtte skatteretligt kvalificeres som en kursgevinst. SKM2003.409.LR. Se tilsvarende SKM2003.410.LR.

[…]"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1

Stk. 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

(…)

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Kursgevinstlovens § 2

Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

Kursgevinstloven § 29

Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Praksis

SKM2013.348.SR

Skatterådet fandt, at "betting" på forandring i markedsværdien på finansielle produkter (finansiel spread betting) var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. (Finansiel spread betting kan fx bestå i spekulation på udviklingen i kurser på fx et aktieindex). Af SKATs begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"Der er indgået en bindende aftale mellem udbyderen af finansiel spread betting og spørger. Der er en tidsmæssig forskydning mellem aftale og afviklingstidspunktet, da aftalen er indgået på et tidspunkt, og afviklingen finder sted på et senere tidspunkt. Der er aftalt en afviklingspris, da spørger får en gevinst, hvis aktier m.v. udvikler sig, som spørger har forventet. Der er således tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. (…)"

SKM2011.113.SR

Skatterådet fandt, at certifikaterne var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer. Af begrundelsen fremgik bl.a. følgende:

"Det omhandlede certifikat er kendetegnet ved, at kursen afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv, der efter det oplyste kan være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer eller valuta.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Beskatning foretages efter reglerne i KGL kapitel 6."

Om certifikaterne var det oplyst, at der var tale om værdipapirer, hvis værdi løbende fulgte udviklingen i værdien af et underliggende aktiv, eksempelvis en aktie, et aktieindeks, en råvare, et råvareindeks eller en valuta. Ejeren af certifikatet opnåede som udgangspunkt ikke ejerskab til det underliggende aktiv. Certifikaterne var gearede og havde ikke noget fast udløbstidspunkt (open end). Certifikaterne havde en stop-loss funktion.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

[…]

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende, og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se Vejledning om beskatning af pensionsafkast afsnit C.C.2.2 "Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4).

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængig af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv, kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter. (…)

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29. (…)

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.1.8.2 Strukturerede fordringer

[…]

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014.699.SR og SKM2014.711.SR.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

[…]