Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at ved overdragelse af aktier i A A/S kan samtlige aktionærer, som vederlag, modtage betaling delvist i aktier og delvist i kontanter, uden at nogen del af betalingen skal beskattes som et udbytte?

Svar:

1. Ja

Bemærk, at det bindende svar er er offentliggjort i en forkortet eller redigeret form af hensyn til tavshedspligten.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S ejes af en række aktionærer. Hovedparten af aktionærerne ejer en aktiepost på mindre end 10 %.

Aktionærerne og A A/S overvejer af hensyn til aktionærernes forhold en ændring i den nuværende ejerstruktur.

Omstruktureringen påtænkes gennemført som følger:

1. De nuværende aktionærer, som ønsker at deltage, stifter et Newco ApS (komplementarselskab) ved indbetaling af DKK XXX i selskabskapital i Newco ApS.
2. Komplementarselskabet og de nuværende aktionærer, som ønsker det, stifter Newco P/S. Newco P/S stiftes ved, at aktionærerne foretager apportindskud af aktier i A A/S. Newco P/S bliver herefter aktionær i A A/S. Komplementarselskabet præsterer ikke noget indskud i P/S’et.
3. Newco P/S optager et obligationslån hos en ekstern investor, og investoren indbetaler provenuet fra udstedelsen af obligationerne til Newco P/S.
4. Newco P/S anvender provenuet fra optagelsen af obligationslånet til at købe yderligere aktier i A A/S fra de aktionærer, der har indskudt aktier i Newco P/S, og i samme indbyrdes forhold. Newco P/S pantsætter de købte aktier til investoren som sikkerhed for betalingen på obligationerne. Pantsætningen giver mulighed for, at Newco P/S kan sælge aktierne med henblik på indfrielse af obligationerne, mod at provenuet fra salget af aktierne indsættes på en konto pantsat til fordel for investor. Det er tanken, at værdien af aktierne, som indskydes i Newco som led i kapitalindskuddet, jf. step 2, og aktierne, som erhverves af Newco P/S ved kontant køb fra de nuværende aktionærer, tilsammen skal overstige værdien af obligationerne med 20-25% på tidspunktet for udstedelsen af obligationerne.

I dag har de nuværende aktionærer og A A/S indgået en aktionæroverenskomst. Denne ændres således, at aktierne i A A/S, som er ejet af Newco P/S, ikke er omfattet af aftalen.

Aktionærerne i Newco P/S indgår en ny aktionæroverenskomst for deres aktiebesiddelse i Newco P/S.

Når obligationerne forfalder til betaling ved udløb, vil Newco P/S enten skulle refinansiere obligationerne ved optagelse af anden gæld og/eller sælge aktierne i A A/S og anvende provenuet fra dette salg til indfrielse af obligationerne. Løbetiden på obligationerne forventes at være 7-10 år og det forventes, at de vil skulle refinansieres. Er Newco P/S ikke i stand til at indfri obligationerne ved udløb, kan investor realisere værdien af de pantsatte aktier i A A/S og gøre et eventuelt restkrav gældende mod Newco P/S, hvis aktiver er de ikke-pantsatte aktier i A A/S.

Newco P/S’ procentuelle ejerandel i A A/S kendes ikke på nuværende tidspunkt. Skattestyrelsen kan imidlertid lægge til grund for nærværende anmodning, at Newco P/S kommer til at eje mindre end 50% af aktierne/stemmerne i A A/S.

Skattestyrelsen kan endvidere lægge følgende til grund for nærværende anmodning:

• Ingen af aktionærerne ejer eller vil eje aktier i A A/S, Newco ApS og Newco P/S gennem tomme selskaber
• Ingen direkte eller indirekte aktionærer vil anse Newco P/S for at være transparent eller være hjemmehørende i et land, der ikke udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder m.v.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at den påtænkte omstrukturering ikke vil udløse udbyttebeskatning af de deltagende aktionærer.

Nedenfor gennemgås de skattemæssige forhold i forbindelse med den påtænkte omstrukturering.

1.      Selskabsskatteloven § 2 D

I forbindelse med step 2 overdrager de deltagende aktionærer en del af deres aktier i A A/S til Newco P/S ved apportindskud. Aktionærerne modtager i den forbindelse alene aktier i Newco P/S. I forbindelse med step 4 overdrager aktionærerne yderligere aktier i A A/S til Newco P/S mod vederlag i kontantbetaling.

Selskabsskattelovens § 2 D finder anvendelse:

• Stk. 1: Hvis en juridisk person overdrager aktier mv. i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvist består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte, eller
• Stk. 2: Hvis en juridisk person overdrager aktier mv. til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget helt eller delvist består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte.

1.1. Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, finder anvendelse, hvis en juridisk person (sælger), overdrager aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab, fond eller trust (køber), og vederlaget helt eller delvist består af andet end aktier i køber eller hermed koncernforbundne selskaber.

De overdragende aktionærer er alle danske juridiske personer.

Køber skal være et "selskab" og skal således være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Det erhvervende selskab er imidlertid et P/S, der er skattemæssigt transparent. Eftersom Newco P/S er skattemæssigt transparent, anses aktionærerne for at have overdraget en forholdsmæssig del af de overdragne aktier i A A/S til de øvrige deltagende aktionærer svarende til deres andel af de overdragne aktier, og for at have købt en tilsvarende andel fra de øvrige deltagende aktionærer.

For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at der er en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person og det erhvervede selskab før overdragelsen, og en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person henholdsvis det erhvervende selskab og det erhvervede selskab efter overdragelsen. Se hertil bemærkningerne til § 2, nr. 4 i lovforslag L 10 2012/13.

Spørgsmålet er således, om A A/S er koncernforbundet med de sælgende aktionærer og om de deltagende aktionærer er indbyrdes koncernforbundne.

Det følger af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 5, atved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse.

I ligningslovens § 2, stk. 3, er begrebet "koncernforbundet selskab" defineret som selskaber, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse.

Ved bestemmende indflydelse forstås i henhold til ligningslovens § 2, stk. 2, ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50% af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50% af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Som anført skal følgende to betingelser blandt andre være opfyldt, for at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, finder anvendelse:

1. Det erhvervede selskab er koncernforbundet med overdrager
2. Overdrager og erhverver er koncernforbundne.

Ad 1 - Det erhvervede selskab er koncernforbundet med overdrager

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50% af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50% af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk person, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Som anført ejer de enkelte aktionærer hovedsageligt en aktiepost på mindre end 10%, idet et par aktionærer dog ejer mere end 10% af aktiekapitalen.

Bestemmelsen om aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse blev indsat ved lov nr. 308 af 19. april 2006. (Lovforslag L 116 2005/06). Bestemmelsen fik sin ordlyd med et ændringsforslag til lovforslaget, se Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006.

I bemærkningerne hertil er anført:

"Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samtidig foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for selvstændige selskabsskattesubjekter så som aktieselskaber. Transfer pricing-reglerne m.fl. vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50).

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltagere vil blive anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at indskyde et mellemliggende holdingselskab.

Det vil bero på en konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører

• fælles råden over flertallet af stemmerettigheder,
• fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan. eller
• fælles bestemmende indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. De deltagende kapitalfonde vil således i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Disse kan eksempelvis være følgende:

• Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.
• Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along & drag along).
• Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exitmåde).
• Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser, som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger m.v.).
• Retningslinjer for strategien for den købte virksomhed.

En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder eksempelvis bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Før en konkret investering foretages, vil der ofte ikke være kontraktlige forpligtelser selskaberne og fondene imellem."

Der er mellem aktionærerne i A A/S indgået en aktionæroverenskomst som primært omhandler nominering af bestyrelsesmedlemmer i selskabet samt overgang af aktier mellem aktionærerne.

Aktionæroverenskomsten udgør derfor, efter vores opfattelse, ikke en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, henset til at:

• Bestyrelsesmedlemmer nomineres efter bestemte retningslinjer. Der er således ikke tale om fælles udnævnelse eller afsættelse.
• Alle beslutninger i selskabets bestyrelse træffes ved simpelt stemmeflertal.
• Alle beslutninger på selskabets generalforsamling træffes ved simpelt stemmeflertal, bortset fra tilfælde hvor lovgivning eller vedtægter kræver kvalificeret flertal. I medfør af selskabets vedtægter kræves der alene kvalificeret flertal ved ændring af selskabets vedtægter eller ved beslutning om selskabets opløsning.
• Hverken vedtægter eller aktionæroverenskomsten indeholder bestemmelser om
  • selskabets finansielle eller driftsmæssige ledelse.
  • selskabets strategi
  • fælles strategi med investeringen
  • tag along & drag along
  • Krav til minimumsinvestering/ejerandel

Aktionæroverenskomsten udgør således ikke en aftale om fælles bestemmende indflydelse i ligningslovens § 2’s forstand. Der henvises i den forbindelse til SKM 2017.599, hvor Byretten fandt, at der ikke forelå en aftale om fælles bestemmende indflydelse, da der ikke var nogen aftale om fælles råden over flertallet af stemmerettigheder, fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller fælles bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse. Endvidere udgjorde den indgåede anpartshaveroverenskomst i det væsentlige en standardkontrakt, der ikke begrænsede den enkelte anpartshavers indflydelse på selskabet, eller overlod denne til en anden. Anpartshaverne bevarede tværtimod på en række områder blokerende rettigheder.

Aktionærerne i A A/S har således ikke bestemmende indflydelse i selskabet.

Ad 2 - Overdrager og erhverver er koncernforbundne.

For at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, finder anvendelse, er det som anført tillige et krav, at overdrager og erhverver er koncernforbundne efter overdragelsen.

Overdragelsen af aktierne i A A/S sker til Newco P/S. P/S’et er skattemæssigt transparent, hvorfor overdragelsen skattemæssigt anses for at ske forholdsmæssigt til de øvrige aktionærer i Newco P/S.

Aktionærerne i A A/S og Newco P/S er ikke koncernforbundne. Dette gælder, uanset at Skattestyrelsen måtte mene, at aktionæroverenskomsten i A A/S skal anses for en "aftale om fælles bestemmende indflydelse". I medfør af ligningslovens § 2 vil dette i givet fald medføre, at aktionærerne i A A/S anses for koncernforbundne med A A/S. Det vil dog ikke medføre, at aktionærerne anses for indbyrdes koncernforbundne.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til selskabsskattelovens § 2 D i betænkningen til lovforslag L 116 (Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006), hvor det anføres:

"Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab."

Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelse af 26. juni 2019, (LSR af 26.06.2019 Journalnr. 17-0227412). Sagen vedrørte overdragelse af aktier i et selskab (virksomhed 1), der var ejet ligeligt af fire holdingselskaber (virksomhed 2-5), hvor Skattestyrelsen blev spurgt, om et holdingselskabs salg af aktier i virksomhed 1 kunne sælges til de øvrige aktionærer for 1 kr. i det tilfælde, at det pågældende holdingselskabs eneanpartshaver afgår ved døden, uden skattemæssige konsekvenser for de involverede partner. SKAT besvarede spørgsmålet med "nej". Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse. Der var i sagen indgået en anpartshaveroverenskomst.

SKAT udtalte:

"Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS har aftalt fælles bestemmende indflydelse over [virksomhed1] A/S og følgende aftaleforhold er lagt til grund:

…

Det er SKATs opfattelse, at en ændring af ejeraftalen for [virksomhed1] A/S ikke er på armslængdevilkår, da det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS har aftalt fælles bestemmende indflydelse over [virksomhed1] A/S, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt."

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse med følgende begrundelse:

"Landsskatteretten finder, at aktionærerne kan udarbejde en ejeraftale, hvoraf det fremgår, at såfremt en af de indirekte aktionærer i selskabet afgår ved døden, skal vedkommendes holdingselskab afstå sin ejerandel af aktierne i [virksomhed1] til de øvrige aktionærer for 1 kr., uden at tilføjelsen får skattemæssige konsekvenser for køber eller sælger.

Der er henset til, at de påtænkte handler ikke vil blive omfattet af ligningslovens § 2.

De påtænkte handler vil ikke blive omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, da ingen af de fire holdingselskaber udøver bestemmende indflydelse over de andre holdingselskaber.

De påtænkte handler vil heller ikke blive omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, da der hverken er samme kreds af selskabsdeltagere med bestemmende indflydelse, eller fælles ledelse i de fire holdingselskaber.

De fire holdingselskaber anses heller ikke i øvrigt at være interesseforbundne."

Sagen vedrører begrebet "koncernforbundne" i ligningslovens § 2, og Landsskatteretten konkluderede i overensstemmelse med bemærkningerne til ligningslovens § 2, at det forhold, aktionærer har indgået en aktionæroverenskomst, ikke medfører, at aktionærerne skal anses for indbyrdes koncernforbundne. Aktionærerne i A A/S er således ikke interesseforbundne, blot fordi de har indgået en aktionæroverenskomst vedrørende deres aktier i A A/S.

Aktionærerne i A A/S har endvidere ikke fælles ledelse. Aktionærerne er indbyrdes uafhængige.

Det følger heraf, at overdragelsen af aktierne i A A/S ikke sker til koncernforbundne selskaber, da der ikke foreligger koncernforbindelse mellem aktionærerne i A A/S i henhold til ligningsloven § 2, jf. selskabsskatteloven § 2 D, stk. 5.

På denne baggrund, finder selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, ikke anvendelse på den påtænkte overdragelse af aktier i A A/S til Newco P/S.

1.2. Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, finder alene anvendelse, hvis det erhvervende selskab på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Køber skal derfor for det første være et "selskab" og for det andet i det væsentlige være "uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet".

Køber skal således være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Det erhvervende selskab er imidlertid et P/S, der er skattemæssigt transparent. Køber anses i skattemæssig henseende således for at være de øvrige deltagende aktionærer. Ingen af disse er uden erhvervsmæssig aktivitet. Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, finder allerede af den grund ikke anvendelse.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, ikke finder anvendelse på den påtænkte overdragelse af aktier i A A/S til Newco P/S.

2.      Ligningslovens § 3

I henhold til ligningslovens § 3, stk. 1, skal skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. stk. 2.

Den ønskede overdragelse af aktier fra aktionærerne i A A/S til Newco P/S er ikke tilrettelagt med det hovedformål, eller som et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Den påtænkte overdragelse er forretningsmæssigt begrundet af hensyn til aktionærerne .

Formålet med omstruktureringen er, som anført, begrundet i aktionærernes forhold.

Omstruktureringen er således tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse på den påtænkte omstrukturering.

3.      Konklusion

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at ingen del af vederlaget til aktionærerne i forbindelse med overdragelse af aktierne i A A/S til Newco P/S skal beskattes som udbytte.

Spørgsmålet skal derfor, efter vores opfattelse, besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ved overdragelse af aktier i A A/S kan samtlige aktionærer, som vederlag, modtage betaling delvist i aktier og delvist i kontanter, uden at nogen del af betalingen skal beskattes som et udbytte.

Begrundelse

Aktionærer og A A/S overvejer en ændring i den nuværende ejerstruktur. Ændringen skal ske af hensyn til aktionærernes forhold og knytter sig udelukkende til hensyn efter anden lovgivning end skattelovgivningen.

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte omstrukturering af ejerstrukturen ikke udløser udbyttebeskatning af de deltagende aktionærer, jf. selskabsskattelovens § 2 D. I forlængelse heraf ønskes det bekræftet, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke vil finde anvendelse på den påtænkte omstrukturering.

Skattestyrelsen anser ikke, at den påtænkte omstrukturering vil være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3.

Skattestyrelsen bemærker, at selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel der har til formål at sikre mod omgåelse af udbyttebeskatning ved koncerninterne overdragelser af aktier m.v. Bestemmelsen skal imødegå, at en skattepligtig udbyttebeskatning konverteres til en skattefri aktieavance via sådanne koncerninterne overdragelser.

Selskabsskattelovens § 2 D finder anvendelse i tre situationer:

•  Koncerninternt aktiesalg, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1.
•  Salg til tomme selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.
•  Overdragelse i forbindelse med skattepligtig fusion eller spaltning, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4.

Der sker ved den påtænkte omstrukturering ikke overdragelse i forbindelse med skattepligtig fusion eller spaltning, hvorfor det kun skal vurderes om selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller stk. 2 kan finde anvendelse.

Vedrørende selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1

I henhold til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt. finder bestemmelsen anvendelse når (1) en juridisk person (2) overdrager (3) aktier, andelsbeviser og lignende (4) i et koncernforbundet selskab (5) til et andet koncernforbundet selskab og (6) vederlaget herfor består helt eller delvis i andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Hvis alle seks betingelser er opfyldt, vil den del af vederlaget for overdragelsen, der består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber blive anset for udbytte.

Dog gælder, at selv om betingelserne er opfyldt, finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis sælger opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det erhvervede selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c eller selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Efter betingelse 5 skal der være tale om overdragelse af aktier m.v. til et andet koncernforbundet selskab. Det er derved en betingelse, at overdrager og erhverver er koncernforbundne.

Ved den påtænkte omstrukturering sker der overdragelse af aktier m.v. i to omgange.

I det beskrevne step 2 sker der overdragelse ved, at de deltagende aktionærer foretager et apportindskud af aktier i A A/S til Newco P/S og herfor modtager vederlag i form af partneraktier i Newco P/S.

I det beskrevne step 4 sker der overdragelse ved, at de deltagende aktionærer overdrager aktier i A A/S til Newco P/S og herfor modtager vederlag i form af kontanter.

Der vil således ske overdragelse af aktier til et partnerselskab, Newco P/S.

Selskabsretligt er partnerselskaber omfattet af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), kapitel 21. Skatteretligt er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten er derved hos den enkelte selskabsdeltager. Der henvises til Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.3.3.3.

Idet Newco P/S er skattemæssigt transparent vil partnerselskabet ikke være køber af aktierne i skatteretlig henseende. Køber af aktierne vil være de enkelte selskabsdeltagere i partnerselskabet, hvilket vil være de øvrige deltagende aktionærer.

Hvorvidt der er koncernforbindelse, afgøres efter ligningslovens § 2, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 5.

I henhold til ligningslovens § 2, stk. 3 defineres koncernforbundne selskaber som selskaber, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Bestemmende indflydelse er defineret i ligningslovens § 2, stk. 3 og forstås som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Ved bedømmelsen heraf medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 3 sidste led om fælles ledelse vil eksempelvis finde anvendelse, hvis to selskaber (f.eks. aktieselskaber) administreres af den samme ledelse, eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse. Se betænkning af 22. marts 2006 til L 116 (2005/06).

Ud fra de foreliggende oplysninger er Skattestyrelsen enig med Spørger i, at aktionærerne i A A/S ikke er indbyrdes koncernforbundne eller har fælles ledelse/administration i henhold til ligningslovens § 2, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 5.

Som ovenfor beskrevet skal alle seks betingelser i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt. opfyldes før bestemmelsen finder anvendelse. Allerede af den ovenfor anførte årsag kan selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 ikke finde anvendelse. Skattestyrelsen har således ikke vurderet om de øvrige betingelser er opfyldte.

Vedrørende selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2

I henhold til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, finder bestemmelsen anvendelse når (1) en juridisk person (2) overdrager (3) aktier, andelsbeviser og lignende (4) til et tomt selskab og (5) vederlaget delvis består af andet end aktier i køber eller hermed koncernforbundne selskaber. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v.

Hvis alle fem betingelser er opfyldt, vil den del af vederlaget for overdragelsen, der består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber blive anset for udbytte.

Dog gælder, at selv om betingelserne er opfyldte, finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis sælger opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det erhvervede selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c eller selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Efter betingelse 4 skal der være tale om overdragelse af aktier til et tomt selskab.

Med tomt selskab menes et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Herved forstås selskaber, hvor den erhvervsmæssige aktivitet er ophørt, eller hvor den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet er ubetydelig. Efter selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3 skal der både medregnes aktivitet i selskabet selv og i dets datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 % af aktiekapitalen.

Som det fremgår af betingelsen, skal køber være et selskab. Der skal således være tale om et selskab, der udgør et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

Ved den påtænkte omstrukturering er køber imidlertid et partnerselskab, Newco P/S.

Som anført ovenfor er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten er derved hos den enkelte selskabsdeltager.

Idet Newco P/S er skattemæssigt transparent vil partnerselskabet ikke være køber af aktierne i skatteretlig henseende. Køber af aktierne vil være de enkelte selskabsdeltagere i partnerselskabet, hvilket vil være de øvrige deltagende aktionærer.

Det er oplyst, at ingen af de deltagende aktionærer er uden erhvervsmæssig aktivitet.

På denne baggrund lægger Skattestyrelsen til grund, at der ved den påtænkte omstrukturering ikke sker overdragelse af aktier til selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Som ovenfor beskrevet skal alle fem betingelser i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 opfyldes før bestemmelsen finder anvendelse. Betingelse nr. 4 er ikke opfyldt, idet de købende aktionærer ikke er tomme selskaber.

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 kan allerede af den grund ikke finde anvendelse. Skattestyrelsen har ikke vurderet om de øvrige betingelser bestemmelsen er opfyldte.

Vedrørende ligningslovens § 3

I henhold til ligningslovens § 3, stk. 1 skal skattepligtige selskaber og foreninger m.v. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer,

• der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og
• som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Ligningslovens § 3, stk. 2, fastsætter, at et arrangement eller serie af arrangementer betragtes som ikke reelle, hvis de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Hvis den generelle omgåelsesklausul finder anvendelse, skal indkomstopgørelsen og skatteberegningen foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer. Se ligningslovens § 3, stk. 3.

Parterne i den påtænkte omstrukturering er skattepligtige selskaber og der er tale om et arrangement, jf. ligningslovens § 3, stk. 1. Se Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.2 og C.I.4.1.3.

Spørgsmålet er herefter om den påtænkte omstrukturering er et arrangement, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 3, at der kan være flere hovedformål ved et arrangement. For at ligningslovens § 3 kan finde anvendelse, er det således tilstrækkeligt, at et af hovedformålene med arrangementet strider imod hensigten og formålet med skatteretten.

Det påhviler Skattestyrelsen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Skulle dette være tilfældet, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Se også Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.6 og afsnit C.1.4.1.9.

Ud fra de foreliggende oplysninger er Skattestyrelsen enig med spørger i, at formålet med den påtænkte omstrukturering ikke er at opnå en skattefordel, men derimod udelukkende at opnå fordele for aktionærerne af hensyn til anden lovgivning end skattelovgivningen.

Skattestyrelsen anser således ikke, at ligningslovens § 3 kan finde anvendelse, idet der ikke er tale om et arrangement tilrettelagt med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2 D

Stk. 1. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.

Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte.  Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.

Stk. 4.  Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Ligningslovens § 2

Stk. 1. Skattepligtige,

1)      hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)      der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)      der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)      der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. 

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. 

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.  Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.

Ligningslovens § 3

Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

(…)

Forarbejder

Lovforslag L 10 af 3/10 2012

(…)

Til § 2

(…)

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der skal hindre omgåelse af beskatning af udbytter til et selskab, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbyttet.

Den foreslåede bestemmelse skal anvendes i tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til anden form for betaling opnås ved f.eks. en skattefri aktieombytning, som ville medføre, at udbyttet ikke længere beskattes. Bestemmelsen skal med andre ord ikke anvendes, når overdrageren i forvejen kan modtage udbytterne skattefrit. Det vil sige tilfælde, hvor overdrageren er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2. For så vidt angår et udenlandsk selskab m.v., er det en forudsætning, at det er retmæssig ejer af udbyttet.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, når en juridisk person overdrager aktier m.v. i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvist består af andet end aktier i det erhvervende selskab.

Med juridisk person sidestilles selskaber og foreninger m.v., som er hjemmehørende i udlandet, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsskatteretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Denne afgrænsning svarer til afgrænsningen i ligningslovens § 2, stk. 1, sidste pkt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter således også tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktierne i et dansk koncernforbundet selskab.

I praksis vil bestemmelsen typisk omfatte dels tilfælde, hvor overdrageren er et udenlandsk selskab m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og hvor de overdragne aktier er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, dels tilfælde, hvor overdrageren er et dansk eller udenlandsk selskab, og de overdragne aktier ikke opfylder betingelserne for at være datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at der er en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person og det erhvervede selskab før overdragelsen, og en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person henholdsvis det erhvervende selskab og det erhvervede selskab efter overdragelsen. Hvorvidt der er tale om en koncernforbindelse, fastlægges efter ligningslovens § 2. Efter denne bestemmelse anses selskaber for at være koncernforbundne, hvis der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Bestemmende indflydelse indehaves tillige i tilfælde, hvor den bestemmende indflydelse indehaves via en transparent enhed, samt tilfælde hvor der en aftale om fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.

Henvisningen til ligningslovens § 2 om koncernforbindelse medfører, at fysiske personer også kan være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Formålet med bestemmelsen medfører imidlertid, at der ikke er grund til at medtage fysiske personer, der er hjemmehørende her i landet, idet de vil blive beskattet af eventuel avance ved overdragelse af aktier i et dansk selskab til et andet dansk selskab.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer. Afgrænsningen svarer til de værdipapirer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på vederlag, der ikke er aktier, som et overdragende selskab modtager for afståelsen af aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab. For så vidt angår vederlaget, omfatter udtrykket aktier således ikke andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer.

Når den del af vederlaget, som ikke er aktier, anses for en udbytteudlodning, medfører det, at denne del af vederlaget bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og dermed skattepligtig, medmindre en sådan beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattefritagelsen for vederlag, der betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende i et EU-land eller et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, forudsætter, at selskabet m.v. er retmæssig ejer af denne indkomst. Skattefritagelsen gælder således ikke, hvor dette selskab m.v. ikke er retmæssig ejer, men hvor den retmæssige ejer, dvs. den der disponerer, hverken er hjemmehørende i EU eller et land med en overenskomst med Danmark.

Det følger af kildeskattelovens § 65, at der ved skattepligtige udbytteudlodninger skal ske indeholdelse af kildeskat. Hvis den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, beskattes den del af vederlaget, der ikke er aktier, som udbytte, og der skal indeholdes i kildeskat i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 65.

Betænkning af 22. marts 2006 til L 116 (2005/06)

(…)

Til nr. 6

(…)

Hvis flere opkøbende kapitalfonde i detaljeret grad aftaler, hvordan det opkøbte selskab i fremtiden skal ledes, agerer de som en samlet enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situation og den situation, hvor de opkøbende kapitalfonde opretter et fælles interessentselskab med henblik på opkøbet. Sidstnævnte situation er omfattet af forslaget, førstnævnte situation bør derfor også omfattes af forslaget.

Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samtidig foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for selvstændige selskabsskattesubjekter så som aktieselskaber. Transfer pricing-reglerne m.fl. vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50).

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltagere vil blive anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at indskyde et mellemliggende holdingselskab.

Bestemmelsen vil således finde anvendelse på så vel kapitalfondene som mellemholdingselskaber, når to kapitalfonde med hvert sit mellemholdingselskab har aftalt udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Dette vil gælde, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller mellem mellemholdingselskaberne.

Det vil bero på en konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører

•  fælles råden over flertallet af stemmerettigheder,
•  fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller
•  fælles bestemmende indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. De deltagende kapitalfonde vil således i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Disse kan eksempelvis være følgende:

• Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.
• Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along & drag along).
• Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exitmåde).
• Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser, som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger m.v.).
• Retningslinjer for strategien for den købte virksomhed.

En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder eksempelvis bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Før en konkret investering foretages, vil der ofte ikke være kontraktlige forpligtelser selskaberne og fondene imellem.

(…)

Det foreslåede andet led indeholder tilfælde, hvor de juridiske personer har fælles ledelse. Denne del indgår allerede i det fremsatte lovforslag, for så vidt angår de transparente enheder (der henvises til bemærkningerne herom i lovforslaget). Det foreslås, at to selskaber (f.eks. aktieselskaber) på tilsvarende måde anses for koncernforbundne, hvis de administreres af den samme ledelse, eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse.

Praksis

SKM2017.599.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt fem anpartshaveres transaktioner med deres selskab var omfattet af ligningslovens § 2. I bekræftende fald vil anpartshaverne have adgang til betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5. Anpartshaverne gjorde gældende, at de var omfattet af ligningslovens § 2, idet der mellem dem var indgået aftaler, der bevirkede, at de udøvede fælles bestemmende indflydelse på selskabet, jf. § 2, stk. 2, 3. pkt. Retten fandt ikke, at anpartshaverne med henvisning til bl.a. en anpartshaveroverenskomst havde godtgjort, at der forelå en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Retten henviste i den forbindelse til, at anpartshaveroverenskomsten havde karakter af en standardkontrakt, der ikke begrænsede den enkelte anpartshavers indflydelse på selskabet eller overlod denne indflydelse til en anden. Tværtimod bevarede anpartshaverne i henhold til aftalen på en række områder blokerende rettigheder.

SKM2019.232.SR

Spørger var dansk, men havde boet i X-land i mange år. Spørger flyttede nu tilbage til Danmark med sin familie og ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab. Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag. Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen - eller i hvert fald kun en meget begrænset - avance at beskatte. Skatterådets besvarelse indebar, at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag.

SKM2018.189.SR

Skatterådet bekræftede, at en række ændringer i strukturen i en koncern, der har hovedsæde i udlandet, ikke ville få skattemæssige konsekvenser i Danmark. Herunder bekræftede Skatterådet, at et apportindskud af aktier ikke ville medføre begrænset skattepligt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. selskabsskattelovens § 2 D. Skatterådet afviste dog at svare på, om der ville være begrænset skattepligt ved fremtidige udbytter fra Danmark, idet dette er en transaktionsmæssig vurdering.

SKM2014.673.SR

Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J. Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af selskabsskattelovens § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C (porteføljeaktier). Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.2.8 - Omgåelse af udbyttebeskatning - SEL § 2 D

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen, der imødegår omgåelse af udbyttebeskatningen som følge af koncerninterne omstruktureringer. Se SEL § 2 D. Afsnittet er i store dele en kort gengivelse af lovbemærkningerne til § 2 D (L 81) og SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt. og stk 4 (L 237 A).

Afsnittet indeholder:

• Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
• L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D
• Vederlag
• Koncernforbindelse
• Tomme selskaber
• Virkningstidspunkt
• Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen
• L 237 A - Udvidelse af SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt. og stk 4
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.

Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning.

Ved den skattefrie aktieombytning blev et nyt selskab indskudt mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte.

Selskabsskattelovens § 2 D medførte, at det vederlag, der ikke bestod af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtog ved den skattefrie aktieombytning, ansås som udbytte. Bestemmelsen fandt anvendelse, hvis der i aktionærkredsen var en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.

Skatteministeriet fik efterfølgende kendskab til dokumenter, hvor skatterådgivere markedsførte en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.

Dokumenterne omhandlede et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.

L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D

For at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet, indførtes det ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 (lovforslag L 81), at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier, andelsbeviser og andre lign. værdipapirer, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Forslaget medfører, at aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.

Ændringerne forhindrer ikke omstruktureringer, hvor der sker fuld vederlæggelse med aktier.

Vederlag

Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse.

Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte.

Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D vil fortsat finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.

Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Koncernforbindelse

I modsætning til den førgældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse.

I de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med fx en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.

Tomme selskaber

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der fx er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Efter § 2 D, stk. 3, skal aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgå i vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå.

Ved skattepligtig fusion og spaltning skal vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Virkningstidspunkt

Loven får virkning for vederlag i forbindelse med afståelse af aktier, der foretages fra den 20. november 2013. Ved afståelse forstås, at der er indgået en endelig bindende aftale om overdragelse af aktier.

Hvis afståelsen sker i forbindelse med omstrukturering, hvor beslutningen kræver vedtagelse på en generalforsamling, f.eks. fusion eller spaltning, har loven virkning for vederlag, hvor omstruktureringen vedtages den 20. november 2013 eller senere. Dette gælder også vederlag, der modtages i forbindelse med en omstrukturering, hvor det indskydende selskab ikke ophører, dvs. grenspaltning.

Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen

De selskaber, foreninger mv., der er omfattet af reglen, er juridiske personer hjemmehørende i Danmark eller hjemmehørende i udlandet.

Med juridiske personer sidestilles selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende i udlandet, som efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Bestemmelsen omfatter således også tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber, foreninger mv. deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktier i et dansk koncernforbundet selskab.

L 237 A - Udvidelse af SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt. og stk 4

Ved lov 2018-09-11 nr. 1130 (lovforslag 237 A) om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love er bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, ændret, således, at værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne selskab.

Henvisningen til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesserforbundne.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.3.3.3 - Partnerselskaber (P/S)

(…)

Selskabsform

Partnerselskabet, P/S, er en videreførelse af en selskabsform, der har eksisteret i mange år, hvor et sådant selskab blev kaldt et kommanditaktieselskab. Betegnelsen partnerselskab er indført i 1996. Se om partnerselskaber i SKM2011.155.SR.

Partnerselskaber er ifølge lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, der er fordelt på aktier, jf. kapitel 21.

Kommanditisterne, der kan være en eller flere, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser, mens komplementaren, der kan også være en eller flere, hæfter ubegrænset.

Selskabsretligt er partnerselskaber, modsat kommanditselskaber, som nævnt ovenfor, omfattet af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), kapitel 21.

Skatteretligt er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten er hos den enkelte selskabsdeltager som i et kommanditselskab.

Et partnerselskab er forskelligt fra et kommanditselskab på følgende måder:

• Kommanditaktionærernes indskud er fordelt på aktier
• Selskabskapitalen skal være fuldt indbetalt i forbindelse med stiftelsen af selskabet
• Selskabet skal have en fast kapital
• Selskabet skal have en struktur, der svarer til et aktieselskabs. Kommanditaktionærerne har indflydelse på partnerselskabets forhold med respekt af komplementarernes rettigheder.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.2 - Skattepligtige omfattet af LL § 3, stk. 1-4

Den generelle omgåelsesklausul omfatter selskaber omfattet af SEL §§ 1 eller 2 samt fonde og foreninger, m.v. omfattet af FBL § 1. Omgåelsesklausulen omfatter således både fuldt og begrænset skattepligtige subjekter, herunder også de subjekter, der kan opnå en fordel efter moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet eller fusionsskattedirektivet.

Omgåelsesklausulen omfatter imidlertid også udenlandske selskaber, der deltager i en international sambeskatning i Danmark eller er omfattet af CFC-reglerne samt selskaber omfattet af kulbrinteskatteloven i deres helhed.

Endvidere omfatter omgåelsesklausulen også fysiske personer. Se nærmere herom i C.I.4.1.11 Virkning for andre deltagere i arrangementet.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.3 - Arrangementer eller serier af arrangementer

Den generelle omgåelsesklausul finder anvendelse på arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel.

Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Dette indebærer, at en enkeltstående transaktion, fx en udbytteudlodning, vil være omfattet af omgåelsesklausulen.

Begrebet arrangementer skal fortolkes bredt. Omgåelsesklausulen kan derfor omfatte enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen. Arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation er også omfattet.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.6 - Betingelserne i henhold til LL § 3, stk. 1

Det påhviler Skattestyrelsen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål (eller at et af hovedformålene er) at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Skattestyrelsen skal i den forbindelse foretage en objektiv analyse, som bygger på eller tager hensyn til de relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arrangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skattereglerne er baseret på.

Formålet med udvidelsen af omgåelsesklausulen er ifølge skatteundgåelsesdirektiv I at sikre, at der i den nationale skattelovgivning findes en generel regel som har til formål at bekæmpe misbrug.

(…)

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.I.4.1.9 - Bevisbyrden

Det vil påhvile Skattestyrelsen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Skulle dette være tilfældet, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.