Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår ægtefæller, der driver en fælles virksomhed, må fordele overskuddet frit imellem sig.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Deltagelse i væsentligt og ligeligt omfang
• Hæftelse i samme omfang
• Fordeling af virksomhedens resultat skal kunne begrundes sagligt
• Ægtefællernes mulighed for at ændre deres valg
• Skatteberegning
• Ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser og SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Ægtefæller må fordele virksomhedens resultat imellem sig, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Begge ægtefæller deltager i driften i væsentligt og ligeligt omfang i den enes eller begges virksomhed.
• Begge ægtefæller i samme omfang hæfter for virksomhedens forpligtelser.
• Fordelingen kan begrundes sagligt i virksomhedens drift.
• Der må ikke være indgået en lønaftale med den ene ægtefælle i hele eller dele af året.
• Ægtefællerne har anmodet SKAT om fri fordeling af virksomhedens overskud.

Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst kapitalindkomst og arbejdsmarkedspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne, efter samme forhold som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne. Se KSL § 25 A, stk. 8.

Reglen gælder kun for virksomhedens resultat i den del af indkomståret, hvor ægtefællerne skattemæssigt anses for samlevende. Se afsnit C.A.8.1 om hvornår ægtefæller anses for at være samlevende.

Hensigten med reglen er, at den skattemæssige behandling af ægtefæller i disse tilfælde svarer til den skattemæssige behandling af erhvervsfællesskaber, hvor der ikke er interessefællesskab mellem deltagerne. Målgruppen for bestemmelsen er ægtefæller, der driver virksomhed sammen som ligeværdige partnere. Hvis ingen af ægtefællerne deltager aktivt i virksomhedens drift, gælder reglen ikke.

Ægtefællernes faglige baggrund er uden betydning.

Se også

Se også afsnit C.A.8.4.1.3 om lønaftale.

Deltagelse i væsentlig og ligeligt omfang

Ægtefællernes skal yde tilnærmelsesvis den samme arbejdsindsats i virksomheden. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsindsatsen er nøjagtig den samme. Omvendt er det ikke hensigten, at ægtefællerne skal kunne benytte fri fordeling, hvis den ene af ægtefællerne har lønarbejde i ikke uvæsentligt omfang ved siden af arbejdet i virksomheden. Hvis den ene ægtefælle deltager heltids i virksomhedens drift, mens den anden ægtefælle har lønnet arbejde ved siden af, fx 15 timer om ugen ud over deltagelse i virksomheden, er der en formodning for, at ægtefællerne ikke deltager i virksomhedens drift i ligeligt omfang.

Der er kun tale om en formodningsregel og ikke en absolut tilladt grænse for lønarbejdets omfang. Reglen kan derfor fraviges, hvis ægtefællerne kan dokumentere eller sandsynliggøre, at de trods den ene ægtefælles lønarbejde deltager væsentligt og ligeligt i driften.

Der kan ikke opstilles en præcis grænse for det acceptable antal syge- og orlovsdage. Det må vurderes konkret, om syge- og orlovsfraværet har haft et sådant omfang, at ægtefællerne ikke kan antages at have deltaget væsentligt og ligeligt i virksomhedens drift. Hvis en af ægtefællerne har modtaget sygedagpenge eller orlovsydelser i en betydelig del af året, er der en formodning for, at ægtefællerne ikke har deltaget ligeligt i virksomhedens drift, hvorimod kortere sygdomsperioder ikke forhindrer reglens anvendelse.

Deltager begge ægtefæller heltids i driften uden samtidig at have lønarbejde, må det derimod antages, at ægtefællerne deltager ligeligt i virksomhedens drift. Selvom ingen af ægtefællerne deltager heltids, gælder reglen alligevel, hvis begge deltager væsentligt og ligeligt i driften.

Hæftelse i samme omfang

Begge ægtefæller skal hæfte i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Begge ægtefæller bærer derved en økonomisk risiko i forhold til virksomheden. Dette understreger det ligeværdige partnerskab mellem ægtefællerne. Se SKM2008.738.BR, hvor retten ikke fandt det dokumenteret, at ægtefællen i indkomståret 2003 hæftede for virksomhedens forpligtelser.  

Da der er tale om ægtefæller, som driver virksomhed sammen, er der ikke indgået en egentlig interessentskabskontrakt, sådan som det er tilfældet for andre, der driver virksomhed sammen. Det er heller ikke givet, at ejerskabet til virksomheden nødvendigvis er fælles.

Det er ikke en betingelse, at ægtefæller skal indgå en formel indbyrdes aftale eller have fælles ejerskab for at kunne benytte den friere fordeling. Ægtefællerne skal derfor på anden måde hæfte som ligeværdige partnere. Ejer den ene ægtefælle virksomheden, må ægtefællerne ikke benytte friere fordeling, med mindre den anden ægtefælle hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, fx ved at påtage sig en kautionsforpligtelse.

Ægtefællerne er ikke forpligtet til at tilkendegive over for alle leverandører mv., at begge hæfter for betalingen. Betingelsen om hæftelse i samme omfang anses derfor for opfyldt, hvis der hæftes i samme i omfang for virksomhedens kassekredit, banklån mv. samt over for hovedleverandører.

Virksomhedens gæld til det offentlige sidestilles med gæld til hovedleverandører. Derfor er det en betingelse, at begge ægtefæller hæfter for indeholdt A-skat, AM-bidrag, skyldig moms og punktafgifter mv., som vedrører virksomheden.  Ægtefæller, der ikke i forvejen hæfter solidarisk for sådanne beløb, kan opfylde hæftelsesbetingelsen ved at indsende en erklæring til SKAT om, at de begge hæfter solidarisk for indeholdt A-skat og AM-bidrag, skyldig moms og punktafgift mv., som vedrører virksomheden. Erklæringen, som skal være underskrevet af begge ægtefæller, vedlægges kopi af et eventuelt tidligere udstedt registreringsbevis.

Som bevis for registreringen af den ændrede hæftelse udskriver SKAT et registreringsbevis med samme SE-nr., men med en supplerende oplysning om, at der hæftes efter KSL § 25 A, stk. 8. Hvis ægtefællerne ønsker at ophæve hæftelsen, skal det også meddeles SKAT. SKAT udskriver så et nyt registreringsbevis med samme SE-nr., men hvor den supplerende oplysning om hæftelse er slettet.

Reglen i KSL § 25 A, stk. 8, gælder kun, hvis ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser i hele indkomståret. Betingelsen skal være opfyldt ved indkomstårets begyndelse. Erklæringen om den fælles hæftelse for virksomhedens gæld til det offentlige skal derfor være modtaget af SKAT inden indkomstårets begyndelse. Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt, at ægtefællerne på et tidspunkt efter indkomstårets begyndelse, påtager sig at hæfte for virksomhedens forpligtelser tilbage fra indkomstårets begyndelse. Derfor er det heller ikke muligt på et senere tidspunkt at vælge at gøre brug af reglen, Se KSL § 25, stk. 9.  I det år virksomheden etableres eller ophører, skal der dog kun hæftes i samme omfang i den periode, hvor virksomheden er i drift.

Det er kun den fælles drevne virksomheds forpligtelser ægtefællerne skal hæfte for i samme omfang. Driver den ene ægtefæller en anden virksomhed ved siden af, kræves det ikke, at begge hæfter i samme omfang for denne virksomhed.  

Fordelingen af virksomhedens resultat skal kunne begrundes sagligt      

Udgangspunktet for fordelingen er, at ægtefællerne deler resultatet ligeligt i mellem sig. Dette følger af, at de virker som ligeværdige partnere i virksomheden. SKAT accepterer derfor altid en ligelig fordeling. Se dog SKM2008.738.BR, hvor retten fandt, at der for indkomståret 2003 forelå sådanne særlige omstændigheder, at en selvangiven ligelig fordeling måtte fraviges. Ægteskabet var opløst i 2004, og hustruen havde ved indgivelsen af selvangivelsen for 2003 ikke benyttet deleordningen. Retten fandt derfor, at hun ikke havde godkendt den indkomstfordeling, som manden havde selvangivet for indkomståret.  

Det er imidlertid ikke et krav, at virksomhedens resultat deles i et bestemt forhold. En skævdeling af resultatet kan accepteres, hvis fordelingen er sagligt begrundet. Dette kan fx være tilfældet, hvis den ene ægtefælle har foretaget et større kapitalindskud i virksomheden end den anden. Tilsvarende kan to interessenter, der bliver gift, bevare samme fordelingsnorm, hvis virksomheden drives uændret videre efter ægteskabet.

Hvis fordelingen mellem ægtefællerne bliver ændret fra et indkomstår til et andet, skal dette kunne begrundes med en reel udvikling i virksomhedens drift.  

Hvis den faktiske fordeling ikke kan begrundes i en sammenhæng mellem ægtefællernes økonomiske og arbejdsmæssige indsats i virksomheden, kan skattemyndighederne korrigere resultatet.

Virksomhedens skattemæssige resultat opgøres under ét, før overskuddet fordeles. Skattemæssige afskrivninger fragår i resultatet før fordelingen, hvilket har den konsekvens, at ægtefællerne ikke kan benytte forskellige afskrivningssatser. Renteudgifter, der vedrører virksomheden, medregnes også hos ægtefællerne efter samme forhold, som resultatets fordeling. Tilsvarende skal ægtefællerne benytte virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen under ét. Se også afsnit C.C.5.2. om brug af virksomhedsordningen i øvrigt. 

Ægtefællernes mulighed for at ændre deres valg

Ægtefællerne kan vælge at ændre deres beslutning om at bruge reglerne i KSL § 25 A, stk. 8. Hvis beslutningen skal ændres, skal begge ægtefæller bede SKAT om dette senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se KSL § 25 A, stk. 9.

Samme regel gælder for overførsel til medarbejdende ægtefælle. Se afsnit C.A.8.4.1.2 om dette. 

Skatteberegning

Reglen om den friere fordeling af virksomhedens overskud er en regel om skatteberegning. Reglen vedrører udelukkende fordelingen af beskatningen af erhvervsvirksomhedens overskud. Fordelingen sker på anmodning fra ægtefællerne i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for indkomståret. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er enige i overførslen.

Skattemæssigt anses begge ægtefæller for selvstændige erhvervsdrivende og må derfor anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab

Driver ægtefællerne flere erhvervsvirksomheder i fællesskab, skal de benytte det samme regelsæt for alle virksomheder i samme indkomstår.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser og SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2008.738.BR	Betingelserne for fordeling af resultatet efter KSL § 25 A, stk. 8, i en revisionsvirksomhed var opfyldt for indkomståret 2002. Derimod blev betingelserne for anvendelsen af bestemmelsen ikke anset for opfyldt i indkomståret 2003. Ægteskabet var opløst i 2004, og hustruen havde ikke ved indgivelsen af selvangivelsen for 2003 benyttet deleordningen.