Spørgsmål

1. Vil handelsværdien for aktiverne i virksomheden I/S skulle fastsættes under hensyn til den skatteforpligtelse, som erhververen overtager som en følge af, at erhververen indtræder i overdragernes skattemæssige stilling, herunder den skatteforpligtelse, der følger med ved succession i overdragernes indestående på konto for opsparet overskud, jfr. kildeskattelovens § 33 C, stk. 5. Overdragelsen forudsættes at finde sted mod fuldt vederlag?
2. Vil værdiansættelsen af aktiver, der omfattes af successionen, kunne foretages som handelsværdien med fradrag af erhververens udskudte skatteforpligtelse beregnet på overtagelsesdagen til pari kurs, når blot sælgerne opnår mindst samme kontante provenu, som de ville have opnået efter skat ved salg uden succession?
3. Vil virksomhed af hensyn til muligheden for succession i overdragernes opsparede overskud pr. 31. december 2005 kunne overdrages med virkning fra den 1. januar 2006, hvis overdragelsen finder sted inden den 1. juli 2006?
4. Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende, vil virksomheden da af hensyn til muligheden for succession i overdragernes opsparede overskud pr. 31. december 2005 kunne overdrages med virkning fra den 1. januar 2006, hvis overdragelse finder sted inden en måned efter, at det bindende svar foreligger?

Svar

Ad 1. Nej, overdragelse vil skulle ske til handelsværdien fastsat uden hensyn til den overtagne skatteforpligtelse.

Ad 2.  Nej, se besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad 3. Nej. Det er en betingelse for, at erhververen kan overtage overdragernes indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen pr. 31. december 2005, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af indkomståret 2005, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 5.

Ad 4. Nej. Indgivelse af anmodning om bindende svar forlænger ikke den lovbestemte frist i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden I/S blev etableret i 1974, hvor de nuværende ejere, tre brødre A, B og C, overtog den af deres far drevne virksomhed. Virksomheden havde domicil på adressen X frem til 1996, hvor virksomheden købte ejendommen Y.

Virksomheden er ejet i lige sameje med 1/3 til hver af de tre brødre.

Virksomhedens regnskabsår 2005 går fra 1. januar 2005 til 31. december 2005.

De tre brødre har gennem de seneste år overvejet at sælge virksomheden, navnlig fordi den ældste bror, A, er blevet syg. I forbindelse med disse overvejelser har de tre brødre taget kontakt til rådgiveren R med henblik på at iværksætte en salgsproces.

I aftalegrundlaget med R om salget er indarbejdet, at virksomheden skal forsøges solgt til den højest opnåelige pris målt på nettoprovenu efter betaling af skatter samtidig med, at de garantier og indeståelser, som interessenterne sædvanligvis skal afgive til køber, skal forsøges minimeret.

R har i november 2005 igangsat en sædvanlig salgsproces herunder udarbejdet et salgsprospekt, hvori virksomheden præsenteres for mulige købere. I forbindelse med salgsprocessen har R spottet en række potentielle købere og primo 2006 været i telefonisk kontakt med ca. 10 af disse. På grundlag af telefonsamtalerne er fire potentielle købere blevet indbudt til at få en præsentation af virksomhedens budget og prognose for 2006-2011. På basis af virksomhedspræsentationen og en række fremlagte dokumenter er de fire potentielle købere blevet bedt om at fremkomme med et indikativt bud på virksomheden, herunder opliste hvilke betingelser, der er forbundet med buddet. Denne proces er i gang på tidspunktet for forespørgslen, og der er modtaget en række tilbud fra de potentielle købere.

R har i forbindelse med salgsprocessen udarbejdet en værdiansættelse af virksomheden på grundlag af de almindeligt anerkendte metoder for værdiansættelse af virksomheder, herunder foretaget sammenligning til andre sammenlignelige virksomhedshandler i Danmark. Beregningerne indikerer en værdi af virksomheden inden for intervallet 65-75 mio. kr., men den endelige salgssum vil bl.a. afhænge af den interesse, der kan skabes hos de potentielle købere, og af, hvilke værdier en køber selv kan realisere ved et køb, herunder realisering af eventuel synergieffekt.

I forbindelse med salgsprocessen har As søn, S, udtrykt ønske om, at han ville kunne være interesseret i at overtage og videreføre virksomheden, såfremt det kan ske på acceptable vilkår.

R har i samråd med de tre brødre meddelt S og dennes rådgivere, at han er velkommen til at fremlægge et tilbud om køb af virksomheden, men at der er enighed om i ejerkredsen, at han ikke skal have nogen fordele i forhold til andre købere, dvs. at virksomheden fortsat skal søges solgt til den højst opnåelige pris med afgivelse af færrest mulige garantier og indeståelser fra sælgerne.

Forespørgernes repræsentant fremhæver, at der ikke i forbindelse med et eventuelt salg til S er intention om fra nogen af de tre ejere at yde en gave til S, selvom der eksisterer familiemæssige bånd.

Der har på nuværende tidspunkt været en række indledende drøftelser med S og dennes rådgivere, og R har efter samråd med de tre brødre indikeret, at et tilbud om overtagelse af virksomheden til en kontant købesum på 72 mio kr. på gældfri basis, men før regulering for en eventuel udskudt skatteforpligtelse, vil være interessant for de tre brødre.

Såfremt S ender med at have givet det mest attraktive tilbud om køb af virksomheden, overvejer han og hans rådgivere, om det kunne være finansielt hensigtsmæssigt at anvende reglerne om skattemæssig succession i kildeskattelovens § 33 C.

R anslår, at den skat, der vil blive udløst ved et salg med en salgssum for virksomheden på 72 mio. kr., vil være i størrelsesordenen 32-33 mio. kr.

Fordelingen af salgssummen på enkeltaktiver skal ske på grundlag af handelsværdierne for aktiverne, bl.a. er der indhentet vurdering af ejendommen Y af en anerkendt erhvervsejendomsmægler.

Forespørgslen er vedlagt et udkast til overtagelsesbalance pr. 1. januar 2006. Det er fremhævet, at samtlige aktiver og passiver i virksomheden påtænkes overdraget til S.

Det er hensigten, at S skal succedere i driftsmidler, der saldoafskrives, ejendommene X og Y samt i opsparet overskud i virksomhedsordningen.

S har meddelt, at han som alle andre købere vil reducere købesummen med de aktuelle forpligtelser, der påhviler virksomheden, herunder den skatteforpligtelse, som han vil overtage i forbindelse med købet, såfremt successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C anvendes.

R har senest på vegne af de tre brødre meddelt S, at det mundtlige tilbud, som er afgivet, er attraktivt i forhold til de andre budgivere, og at sælgerne er parate til at indgå egentlige forhandlinger med S, herunder igangsætte en sædvanlig due diligence proces, hvor den række af dokumenter, der er indsamlet vedrørende virksomheden, vil blive stillet til rådighed for S på sædvanlige vilkår ved en virksomhedsoverdragelse. Det oplyses, at tilbuddet dog ikke er så attraktivt, at de tre brødre vil give eksklusivitet, men at der samtidig hermed vil blive indledt forhandlinger med mindst én anden byder.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Til spørgsmål 1

De tre ejere af virksomheden er enige om, at S ved en eventuel overdragelse til ham ikke skal have nogen fordel i forhold til andre købere. Brødrene har hver deres familie, og der er ingen intention om at tilgodese S på bekostning af den enkelte broders egen familie. Der skal derfor ske overdragelse af virksomheden mod fuldt vederlag og på samme vilkår som til enhver anden tredjemand. Det er afgørende for brødrene, at deres kontante provenu efter skat bliver det samme, uanset om overdragelsen sker som en beskattet overdragelse eller som en overdragelse med succession.

Når en virksomhed overdrages med succession efter kildeskattelovens § 33 C, betyder det, at fortjenesten på de overdragne aktiver ikke beskattes i forbindelse med overdragelsen, hvilket har den konsekvens, at virksomheden i forhold til en beskattet overdragelse kan overdrages mod et lavere kontant vederlag og fortsat imødekomme overdragerens krav til kontant provenu.

For erhververen har en overdragelse med succession den ulempe, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt, ligesom skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger foretaget af overdrageren anses for foretaget af erhververen. I forhold til en overdragelse med beskatning får successionen således den konsekvens, at erhververen får et lavere afskrivningsgrundlag og dermed et mindre fradrag i sin skattepligtige indkomst.

Hertil kommer, at erhververen ved succession overtager en udskudt skat, der i princippet svarer til den skattebesparelse, som overdrageren opnår ved overdragelsen. Erhververen påtager sig med andre ord en forpligtelse.

Som udgangspunkt skal overtagelse af en virksomhed ske til handelsværdien, uanset om overdragelsen sker som hel eller delvis gave eller mod fuldt vederlag. Det er imidlertid repræsentantens opfattelse, at handelsværdien, forstået som den værdi, en uafhængig køber er indstillet på at betale, ikke er en entydig værdi, men afhænger af de samlede vilkår, virksomheden kan overtages på.

Det anføres, at der ikke foreligger offentliggjort praksis om, hvorledes der ved værdiansættelsen skal tages hensyn til den overtagne skatteforpligtelse i en situation, hvor virksomheden overtages med succession mod fuldt vederlag.

Handelsværdien vil være påvirket af, at overdragelsen sker med succession. Den pris, som en uafhængig erhverver ved succession vil betale, vil være lavere end den pris, som en erhverver uden succession vil være villig til at betale, da erhververen ved successionen overtager sælgers skatteforpligtelse og desuden får et lavere afskrivningsgrundlag. Erhververen vil naturligvis have kompensation herfor. Der henvises til svaret på høringskommentar fra Foreningen af Registrerede Revisorer i L 194 Folketinget 2001-02 (2. samling), hvor der ved § 2, nr. 5, blev foreslået indsat et nyt stk. 12 i § kildeskattelovens 33 C. Det nye stk. 12 omhandler visse medarbejderes adgang til succession. Bemærkningen går på, at skattemyndighederne bør acceptere en mellem parterne aftalt prisfastsættelse. Svaret hertil er blandt andet, at der mellem uafhængige parter bør tages hensyn til, at overdragelsesprisen vil være påvirket af, at overdragelsen sker med succession, og at det er typisk, at den pris, som køber med succession vil betale, er lavere end den pris, som en køber uden succession vil betale, idet køberen med succession overtager sælgers skatteforpligtelse.

Det er forespørgerens opfattelse, at S uanset de familiemæssige relationer må betragtes om en uafhængig køber. Som begrundelse herfor skal anføres, at 2/3 af overdragelsen sker mellem parter uden for gaveafgiftskredsen, at brødrene er enige om, at S ikke skal have en særlig fortrinsstilling, at overdragelsen skal ske mod fuldt vederlag, samt at brødrene stiler mod det samme provenu efter skat, uanset overdragelsen sker med eller uden succession. Det er de samme forhold, der kendetegner en overdragelse til enhver anden uafhængig køber.

Det er således repræsentantens opfattelse, at værdiansættelsen af de overdragne aktiver under de anførte forudsætninger skal ske under hensyntagen til den skatteforpligtelse, som erhververen overtager.

Forespørgernes repræsentant har i forbindelse med bemærkninger til sagsfremstillingen anført følgende:

Det er forespørgerens opfattelse, at der i den konkrete sag er tale om en overdragelse mellem uafhængige parter.

Vedrørende værdiansættelsen anfører repræsentanten, at han er enig i, at overdragelsen skal ske til værdien i handel og vandel, hvilket også har været en grundlæggende forudsætning for de nuværende tre ejere, idet det på ingen måde har været en intention at yde S en gave. Repræsentanten er imidlertid ikke enig i, hvordan værdien i handel og vandel skal opgøres i den konkrete sag, for så vidt angår hensyntagen til udskudt skat. Handelsværdien ved overdragelse af en virksomhed til den i kildeskattelovens § 33 C omfattede personkreds skal fastsættes på samme måde, som hvis overdragelsen sker til andre end den anførte personkreds.

Forespørgers repræsentant har oplyst at de tre brødre havde modtaget et tilbud på købet af virksomheden fra en konkurrerende virksomhed, et tilbud der var noget lavere end det tilbud, S har fremsat. Repræsentanten anfører, at det herved er dokumenteret, at forudsætningen om, at handelsværdien ved overdragelsen er fastsat på samme måde, som hvis overdragelsen sker til andre end den af § 33 C omfattede personkreds, er opfyldt.

Der henvises endvidere til det tidligere oplyste om udbudsrunden og til, at salgsprocessen har haft det overordnede mål at opnå størst muligt salgsprovenu efter skat for virksomheden på de færrest mulige betingelser, og at det var på den baggrund brødrene havde besluttet at fortsætte forhandlingerne med S.

Der er derfor ikke noget grundlag for, at påstå, at der ydes en gave, hvis virksomheden overdrages på de tilbudte vilkår med hensyntagen til samtlige forpligtelser, herunder overtagelse af sælgernes udskudte skatteforpligtelser.

Repræsentanten finder ikke, at det giver mening, at kildeskattelovens § 33 D om passivposter skal finde anvendelse, idet disse regler alene skal anvendes, såfremt virksomheden overdrages helt eller delvis ved gave, hvilket ikke kan være tilfældet, når der ydes fuldt vederlag for værdien i handel og vandel, som det er tilfældet i den konkrete sag.

Beregningen af passivposter har i øvrigt ingen betydning for virksomhedens handelsværdi. Passivposterne har alene betydning for opgørelse af beregningsgrundlaget for en eventuel gaveafgift. En gaveafgift, der formentlig i de fleste tilfælde betales af overdrageren. Hertil kommer, at en eventuel beregning af passivposter og eventuel betaling af gaveafgift ikke på nogen måde reducerer den overtagne skatteforpligtelse og dermed den udskudte skat, der skal betales ved realisation af de overtagne aktiver. I overdragelsesdokumentet mellem parterne fremgår passivposten overhovedet ikke. Det vil derimod den udskudte skatteforpligtelse gøre som en del af vederlaget for de overtagne aktiver.

Enhver fornuftig køber vil altid ved fastsættelse af prisen tage hensyn til de forpligtelser og byrder, der overtages, herunder udskudt skat.

Der henvises desuden til, at ved fremsættelsen af L 194, 2001-02 (2. samling) om blandt andet indførelse af succession for nære medarbejdere, bad Skatteudvalget i L 194 - bilag 25 om forskellige regneeksempler til illustration af lovforslagets effekt. Af regneeksemplerne fremgår efter repræsentantens opfattelse klart, at der i overdragelsesprisen skal tages hensyn til udskudt skat, når overdragelsen sker med succession. Svaret i L 194 - bilag 25 er en generel beskrivelse af værdiansættelsen ved succession og gør ingen forskel på, om parterne skattemæssigt må anses for at være uafhængige eller ej, hvilket det ovennævnte svar til Foreningen af Registrerede Revisorer måske kunne give indtryk af.  I svaret henvises til L 194 - bilag 19, spørgsmål 9.

Repræsentanten anfører endvidere, at der ikke er lovhjemmel til at påstå, at der ikke kan tages hensyn til udskudt skat ved værdiansættelsen i en virksomhedsoverdragelse med succession, uanset overdragelsen ikke sker mellem uafhængige parter. Når der ved værdiansættelsen skal benyttes handelsværdier, uanset om der er tale om succession eller ikke succession, er det skatteretligt fundamentalt forkert, såfremt der ikke ved værdiansættelsen af virksomheden tages hensyn til alle forpligtelser. Der savnes således hjemmel i lovgivningen til at påstå, at såfremt der ved overdragelsen tages hensyn til udskudt skat, opstår der en gave. I modsat fald bliver der tale om en omvendt gave - til overdrageren.

Repræsentanten oplyser endvidere, at S efter fremsendelsen af anmodningen om bindende svar har overvejet at tilbyde en ledende medarbejder, som har været ansat gennem mere end 10 år i virksomheden, at blive medejer af virksomheden. Disse overvejelser er alene sket ud fra en betragtning om, at den pågældende medarbejder må anses som en nøglemedarbejder, der vurderes at være meget vigtig for videreførelsen af virksomheden. Det er meget vanskeligt at forestille sig, hvis en sådan situation skulle blive aktuel, at værdiansættelsen, ved en samtidig overtagelse af f.eks. 50 % til hver, ikke for begges vedkommende skal opgøres under hensyn til den udskudte skat.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om overdragelse mellem uafhængige parter, fastholder repræsentanten, at dette er tilfældet. Dette må under alle omstændigheder gælde for 2/3 af værdien af overdragelsen, da denne andel er en overdragelse fra S´s farbrødre. Dette synspunkt styrkes af, at nevøer ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen. Personer, der ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen, er ikke omfattet af begrebet nære slægtninge.

Uafhængige parter er sådanne, der ikke har nogen fælles interesse i en given transaktion. Ud fra det ovenfor beskrevne sammenholdt med det i anmodningen beskrevne om den enkelte overdragers egne familieinteresser, ønsket om mindst samme kontante vederlag som fra andre interesserede, egne rådgivere m.v., er der ikke noget belæg for at fastholde en påstand om interessefællesskab.

Skatteretligt er der interessefællesskab mellem A og sønnen S, men vægten af 2/3 uden interessefællesskab er væsentlig og må selvstændigt føre frem til, at handelsværdien af den sidste 1/3 skal fastsættes på samme måde som for de 2/3 vedkommende.

Til spørgsmål 2

Det er afgørende for brødrene, at en overdragelse med succession ikke resulterer i et mindre kontant provenu end ved en beskattet overdragelse. Det vil ikke være tilfældet, såfremt værdiansættelsen af aktiverne ved en overdragelse med succession svarer til værdiansættelsen ved en beskattet overdragelse med fradrag af den skat, som en sådan overdragelse vil udløse. Det kontante provenu vil uden gaveelement, men mod kontant betaling af fuldt vederlag, være nøjagtig det samme i begge situationer.

Såfremt der ikke sker fuld reduktion med den udskudte skat, som erhververen overtager forpligtelsen til at betale, bliver brødrene stillet bedre ved en overdragelse med succession end ved en overdragelse med beskatning, idet erhververen i så fald skal afregne et større kontant provenu.

For en erhverver, der overtager en virksomhed med succession, er den pris, der skal betales for virksomheden, når den overtages mod fuldt vederlag, udelukkende et spørgsmål om likviditet. For erhververen er der naturligvis forskel på, om overdrageren er villig til at give fuldt nedslag for den overtagne skatteforpligtelse eller kun delvist nedslag. Hvor finansieringen af købet for en væsentlig dels vedkommende kræver optagelse af lån, vil størrelsen af nedslaget i de fleste situationer være en afgørende faktor for, om handlen overhovedet kan gennemføres.

Der er imidlertid ingen skattemæssige konsekvenser af, at værdiansættelsen af aktiver, der omfattes af successionen, foretages som handelsværdien med fuldt fradrag af erhververens udskudte skatteforpligtelse. Erhververens udskudte skat bliver nøjagtig den samme på et hvilket som helst tidspunkt, uanset om overdrageren indrømmer fuldt nedslag for den udskudte skatteforpligtelse eller kun et delvist nedslag. Dette er en konsekvens af, at erhververen ved succession indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Da en eventuel overdragelse til S under de anførte forudsætninger vil være en overdragelse mellem uafhængige parter, og overdragelsen, såfremt den sker med succession og mod fuldt vederlag, resulterer i det samme kontante provenu til brødrene som en beskattet overdragelse, og der samtidig ikke er tale om skattetænkning eller et mistet provenu for statskassen, er det repræsentantens opfattelse, at parternes værdiansættelse må accepteres.  Repræsentanten fremhæver, at overdragerne og erhververen har forskellige rådgivere.

Endelig påpeges, at baggrunden for successionsbestemmelserne har været at lette erhvervslivets generationsskifter.

Til spørgsmål 3

Af hensyn til muligheden for succession i overdragernes opsparede overskud pr. 31. december 2005, skal overdragelsen i henhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, ske med virkning fra den 1. januar 2006. Der vil således ske overdragelse med tilbagevirkende kraft, og der ønskes derfor en bekræftelse på, at der skatteretligt er mulighed herfor, hvis blot overdragelsen finder sted inden den 1. juli 2006. En sådan tidsfrist vil svare til den i lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 6, anførte frist og til den i selskabsskattelovens § 4, stk. 4, anførte frist.

Den ønskede tidsfrist er alene begrundet i praktiske forhold.

Til spørgsmål 4

Den ønskede tidsfrist er alene begrundet i praktiske forhold.

SKATs indstilling og begrundelse

Kildeskattelovens § 33 C omfatter overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til bl.a. børn eller søskendes børn.

Det fremgår af § 33 C, stk. 2, at successionen indebærer, at fortjeneste ved overdragelsen ikke beskattes hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen.

Det fremgår endvidere af § 33 C, stk. 5, at anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Det forudsættes dog, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Det er oplyst, at samtlige aktiver og passiver forventes overdraget. Det er således hensigten, at S skal succedere i:

1. Driftsmidler, der saldoafskrives.

2. De to ejendomme. Ifølge årsregnskabet afskrives der ikke på ejendommen X, idet bygningen p.t. ikke anvendes i driften.

3. Opsparet overskud i virksomhedsordningen.

4. Goodwill.

For så vidt angår fast ejendom finder § 33 C ikke anvendelse, medmindre mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragernes virksomhed. Det er oplyst, at ejendommen X ikke anvendes i driften. Denne ejendom vil derfor ikke kunne overdrages med succession. Det er endvidere en betingelse for at indtræde i overdragernes skattemæssige stilling efter afskrivningslovens kapitel 3, at der samtidig sker indtræden i overdragernes skattemæssige stilling efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. 33 C, stk. 1.

Svar spørgsmål 1.

Kildeskattelovens § 33 C letter generationsskifte ved, at overdrageren fritages for at betale skat ved overdragelse af aktiverne i virksomheden.

For erhververen indebærer reglen, at afskrivningsgrundlaget som følge af successionen er lavere, og den latente skat skal betales ved senere afståelse.

De overdragne aktiver skal prissættes, idet afståelse skal ske til værdien i handel og vandel, dvs. til det beløb, som aktiverne vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.

Værdiansættelsen skal ske uden hensyntagen til, om der sker succession eller ej, jf. LV 2006-3, afsnit E.I.7. Dette fremgik tillige af pkt. 30 i det nu ophævede cirkulære nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse, som er indarbejdet i Ligningsvejledningen.

Der kan således ikke beregnes en individuel markedsværdi under hensyntagen til en evt. latent skatteforpligtelse.

Det tilføjes, at overdragelse til S - når henses til de nære familiemæssige tilknytning og de sammenfaldende skattemæssige interesser - hverken i relation til faderen eller til farbrødrene vil kunne sidestilles med overdragelse til en uafhængig køber.

Er afståelsessummen mindre end den værdi, som kan godkendes efter de almindelige regler om værdiansættelse af overdragelse mellem interesseforbundne parter, vil der skulle beregnes enten gaveafgift eller indkomstskat.

Hvis køber kompenseres for den latente skat, vil dette således indebære en gave fra overdrager, hvoraf der evt. vil kunne beregnes en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D, som vil kunne fratrækkes i gaveafgiftsgrundlaget.

Følgende fremgår af § 33 D, stk. 1-3:

"§ 33 D. Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 2, eller aktieavancebeskatningslovens § 34 og § 35 indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct."

Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund ved den senere afståelse af aktivet, jf. § 33 C, stk. 2.

Det tilføjes, at ingen af de nævnte svar afgivet i forbindelse med lovens tilblivelse, og som vedrører succession ved overdragelse til medarbejdere, tager stilling til det eventuelle gavemæssige aspekt ved en reduktion af overdragelsesprisen med den latente skattebyrde.

Spørgsmålet indstilles besvaret med nej, overdragelsen skal ske til handelsværdien, idet værdiansættelsen skal ske uden hensyntagen til den latente skatteforpligtelse."

Svar spørgsmål 2.

Spørgsmålet indstilles besvaret med nej, under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 1.

Svar spørgsmål 3.

Det er en betingelse for, at erhververen kan overtage overdragernes indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen pr. 31. december 2005, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af indkomståret 2005, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 5. Spørgsmålet indstilles derfor besvaret med nej.

Svar spørgsmål 4.

Spørgsmålet indstilles besvaret med nej, idet det som nævnt under spørgsmål 3 er en betingelse for, at erhververen kan overtage overdragernes indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen pr. 31. december 2005, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af indkomståret 2005, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 5.  Indgivelse af anmodning om bindende svar forlænger ikke den lovbestemte frist i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, og der er ej heller lovhjemmel til at forlænge fristen til 1 måned efter modtagelsen af bindende svar.

Det bemærkes, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, herudover indeholder en generel frist, hvorefter beslutningen om succession senest skal meddeles skattemyndighederne i forbindelse med indgivelse af overdragernes selvangivelse for det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKAT´s indstilling med den anførte begrundelse.