Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at en fysisk person, der betaler dekort ved hævning af private midler fra indlånskontoen, kan modregne dekorten i årets renteindtægt på indlånskontoen?
- Kan Skatterådet bekræfte, at en fysisk person, der betaler dekort ved hævning af private midler fra indlånskontoen, og som - helt eller delvist - ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst?
- Kan Skatterådet bekræfte, at en selvstændig erhvervsdrivende, der har placeret likvide midler fra virksomhedsskatteordningen på indlånskontoen, kan modregne dekorten i årets renteindtægt på indlånskontoen?
- Kan Skatterådet bekræfte, at en selvstændig erhvervsdrivende, der har placeret likvide midler fra virksomhedsskatteordningen på indlånskontoen, og som - helt eller delvist - ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst?
- Kan Skatterådet bekræfte, at et selskab, der betaler dekort ved hævning af midler på indlånskontoen, kan modregne dekorten i årets renteindtægt på indlånskontoen?
- Kan Skatterådet bekræfte, at et selskab, der betaler dekort ved hævning af midler på indlånskontoen, og som - helt eller delvist - ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst?
Svar
- Ja
- Ja, i kapitalindkomsten, se begrundelse
- Ja
- Ja
- Ja
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er en dansk bank.
I 2010 har banken udbudt et indlånsproduktet til erhvervs- og privatkunder.
Indlånskontoen forrentes med en variabel anfordringsrente der er højere end almindelig indlånsrente.
Kontoen henvender sig til kunder der ikke ønsker at binde deres likviditet for en bestemt periode, men alligevel gerne vil have en lidt højere rente end der gives for almindeligt indlån.
Renten tilskrives årligt. Der kan altid overføres penge til kontoen, og der beregnes renter fra det tidspunkt pengene indsættes på kontoen. Der kan altid hæves på kontoen, dog skal der betales en dekort, hvis hæve- eller opsigelsesfristen ikke overholdes.
Kontoen kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned. I det tilfælde bortfalder dekorten. Kunder kan ligeledes hæve helt eller delvist på kontoen uden dekort, med en måneds varsel til udgangen af en måned.
Beskrivelse af dekort:
I tilfælde af, at kunden hæver hele eller dele af indestående på kontoen og ikke overholder opsigelsesvarslet, betales dekort.
Dekorten beregnes som 1/12 af den til enhver tid gældende rente på kontoen. Der betales dekort af det hævede beløb. Dekorten hæves på kontoen på det tidspunkt hvor beløbet hæves.
Kunder får renter af det hævede beløb frem til den dato hvor beløbet hæves. Det betyder, at størrelsen af dekorten er uafhængig af, hvornår på måneden eller i året pengene hæves. Dekorten bliver posteret særskilt på den enkelte konto, samtidig med at der også (ultimo året) vil blive tilskrevet rente.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Der er tale om et nyt indlånsprodukt, hvor banken ønsker at kunne informere kunderne bedst muligt om, hvordan den beskrevne dekort skal behandles skattemæssigt.
Spm. 1:
I ligningsvejledningen afsnit A.E.1.1.4 anføres bl.a.: "Det godtgørelsesbeløb, som banker og sparekasser beregner sig ved udbetaling på anfordring af beløb indsat på konti med opsigelse, betragtes efter praksis som reduktion af renteindtægten, jf. LSRM 1966.147".
Der ses ikke at være nyere praksis på området.
Da dekorten netop beregnes i den situation hvor en kunde får udbetalt beløb på anfordring, der er indsat på en konto med opsigelse, mener vi svaret på spørgsmål 1, 3 og 5 skal besvares med "ja".
Spm. 2 er alene relevant i det omfang dekorten ikke kan modregnes i årets renteindtægt fra indlånskontoen.
I henhold til statsskattelovens § 6, litra a, er udgifter, som er "anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten" fradragsberettigede.
Det er i Landsskatterettens praksis fastslået, at udgifter til formueadministration er omfattet af statsskattelovens § 6, litra a, og derfor som udgangspunkt er fradragsberettigede. Det er derfor vores vurdering, at dekorten som udgangspunkt er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.
Ligningslovens § 17 C afskærer imidlertid fradragsretten for udgifter, som ellers ville være fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, i det omfang de pågældende udgifter er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst eller aktieindkomst.
Da renteindtægt fra indlånskontoen beskattes som kapitalindkomst er det derfor vores vurdering, at fysiske personer, der hæver private midler fra indlånskontoen og som ikke kan modregne dekorten i renteindtægt fra indlånskontoen, ikke kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst.
Spm. 3:
Der henvises i det hele til argumentationen under spm. 1
Spm. 4:
Er alene relevant i det omfang dekorten ikke kan modregnes i årets renteindtægt fra indlånskontoen.
Ligningslovens § 17 C afskærer alene fradrag i det omfang udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst eller aktieindkomst.
Såfremt udgifterne er afholdt som led i driften af en personligt ejet virksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven, er der hverken tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst.
Som følge heraf er det vores vurdering, at fysiske personer, der har placeret likvide midler fra virksomhedsskatteordningen på indlånskontoen, og som ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst.
Spm. 5:
Der henvises i det hele til argumentation under spm. 1.
Spm. 6:
Er alene relevant i det omfang dekorten ikke kan modregnes i årets renteindtægt fra indlånskontoen.
Som nævnt ovenfor under spm. 4 afskærer ligningslovens § 17 C alene fradrag i det omfang udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst eller aktieindkomst.
Som følge heraf er det vores vurdering, at selskaber, der betaler dekort ved hævning af midler på indlånskontoen, og som ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Lovgrundlag
Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens (Lov nr. 149 af 10. april 1922) § 4, litra e.
Renter medregnes i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens (Lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006) § 4, stk. 1, nr. 1.
Ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) § 17 C:
Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Praksis
Definitionen på renter er, at det er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til disposition. Om renteudgifter, se Ligningsvejledningen 2010-2 afsnit A.E.1.
Ligningsrådet har ved vurderingen af, om en rente opfyldte rentedefinitionen lagt vægt på, om renten blev fastsat forud for den renteperiode den vedrører, jf. SKM2003.409.LR og SKM2003.410.LR. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. Se om kursgevinster og kurstab i Ligningsvejledningen 2010-2 A.D.2. Skatterådet har bl.a. i SKM2006.304.SR og SKM2006.706.SR lagt vægt på, om renten blev forud fastsat.
Renteindtægter beskattes som hovedregel som kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1.
Renter af bank- og sparekassekonti skal ifølge hovedreglen medregnes til indtægten i det indkomstår, hvori de tilskrives og dermed er forfaldne til betaling, og dette gælder, hvad enten de hæves eller ikke. Det afgørende er bankens eller sparekassens tilskrivningstermin, medens selve tilskrivningen er uden betydning.
Ligningsvejledningen 2010-2 afsnit A.D.1.
I ligningsvejledningen 2010-2 afsnit A.E.1.1.4 anføres bl.a.: "Det godtgørelsesbeløb, som banker og sparekasser beregner sig ved udbetaling på anfordring af beløb indsat på konti med opsigelse, betragtes efter praksis som reduktion af renteindtægten, jf. LSRM 1966.147".
LSRM 1966.147:
Fru A klagede over, at de stedlige ligningsmyndigheder ikke havde godkendt det af hende foretagne fradrag for udgift til renter, 1.005 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren den 9. januar 1963 uden opsigelse havde hævet
67.000 kr. af sit indestående på 70.336 kr. på en bankbog med 6 måneders opsigelsesvarsel. Ved opsigelsen havde banken på grund af den manglende opsigelse beregnet sig en godtgørelse på ½ pct. af de 67.000 kr. eller 1.005 kr., og da beløbet på grund af den lille restsaldo på bankbogen ikke kunne bringes til fradrag i den påfølgende halvårlige rentetilskrivning, var det fradraget ved udbetalingen af den hævede kapital.
Ligningskommissionen og skatterådet havde anset beløbet for et ikke-fradragsberettiget formuetab, medens klageren til støtte for sin påstand om fradrag anførte at hævningen af bankindeståendet var et led i en formueomplacering, der havde haft til formål at anbringe kapitalen i værdipapirer til højere forrentning.
Den til banken betalte godtgørelse for at give afkald på det aftalte opsigelsesvarsel var ikke rente af en klageren påhvilende gæld, men havde karakter af en reduktion af klagerens renteindtægt, som det efter rettens formening måtte være naturligt at anse for fradragsberettiget i indkomstopgørelsen, uanset ar beløbet ikke havde kunnet modregnes i den i året 1963 tilskrevne rente af bankindeståendet.
Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat til det selvangivne beløb.
SKM2006.409.LSR: Et holdingselskab kunne fuldt ud fradrage udgifter til ekstern formueforvaltning af aktieportefølje bestående af "andre værdipapirer og kapitalandele". Landsskatteretten henviste til, at det ved Højesterets dom af 20. januar 1942, offentliggjort som UfR 1942.278 H, blev statueret, at en skatteyder kan fradrage de med bestyrelsen af hans formue forbundne udgifter. Landsskatteretten henviste endvidere til, at ifølge ligningsloven § 17C er der ikke fradragsret for udgifter til formueadministration, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, der anses for kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4. Såfremt de nævnte udgifter er afholdt af et selskab, en skattepligtig fond, eller forening, eller afholdt som led i driften af en personligt ejet virksomhed, som beskattes efter virksomhedsskattelovens regler, er der ikke tale om udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, hvorfor der i disse tilfælde fortsat vil være fradragsret. Afgørelsen er omtalt i SKM2008.486.DEP.
Af bemærkningerne til lov nr. 837 af 19. december 1989, fremgår til § 1, nr. 2, der indsatte ligningsloven § 17 C, at:
Efter de gældende regler kan udgifter til formueadministration ligesom andre omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved indkomstopgørelsen med hjemmel i statsskattelovens § 6 a (driftsomkostninger).
Det foreslås at begrænse fradragsretten, således at privatpersoner ikke længere kan fradrage udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt rådgivning og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender.
Fradragsretten for de nævnte udgifter ophæves efter forslaget kun, når udgifterne er afholdt i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, der skattemæssigt behandles som kapitalindkomst.
Der vil således ikke være fradragsret for personers udgifter til formueadministration, når formuen ikke anbringes i egen erhvervsvirksomhed.
Er de nævnte udgifter afholdt af et selskab, en skattepligtig fond eller forening eller afholdt som led i driften af en personligt ejet erhvervsvirksomhed, som beskattes efter virksomhedsskattelovens regler, er der ikke tale om kapitalindkomst. I disse tilfælde vil der således fortsat være fradragsret.
Ved Lov nr. 133 af 25/2 1998 § 1, nr. 19 blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte aktieindkomst.
Begrundelse
Landsskatteretten fastslog i LSRM 1966.147, at en dekort som banker og sparekasser beregner sig ved udbetaling på anfordring af beløb indsat på konti med opsigelse ikke var en rente, men havde karakter af en reduktion af klagerens renteindtægt. Beløbet blev derfor anset for fradragsberettiget. Landsskatteretten fastslog desuden, at dekorten var fradragsberettiget, også selvom det ikke havde kunnet modregnes i årets tilskrevne renter.
I nærværende sag, er det på forhånd aftalt, at hæves indestående på anfordring, og uden den aftalte opsigelse, beregner spørger sig en dekort, opgjort efter en på forhånd kendt beregningsmåde. Forholdet er derfor tilsvarende som i LSRM 1966.147.
Ligningsloven § 17C blev indsat ved lov nr. 837 af 19. december 1989.
Som det fremgår af bemærkningerne var formålet alene at begrænse fradraget for de nævnte omkostninger vedrørende kapitalindkomst (senere udvidet til også at gælde aktieindkomst).
Da dekorten anses for fradragsberettiget som reduktion af renteindtægter, vil den ikke være omfattet af ligningsloven § 17 C.
Ad. Spørgsmål 1
Der spørges om en fysisk person, der betaler dekort ved hævning af private midler fra indlånskontoen, kan modregne dekorten i årets renteindtægt på indlånskontoen.
Jf. LSRM 1966.147 vil dekorten kunne modregnes i årets renteindtægt på kontoen.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 2
Der spørges om en fysisk person, der betaler dekort ved hævning af private midler fra indlånskontoen, og som - helt eller delvist - ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst.
Jf. LSRM 1966.147, er dekorten fradragsberettiget, også selvom den ikke kan modregnes i årets tilskrevne renter.
Renter er skattepligtige som kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Ja, dog således at fradraget foretages i anden kapitalindkomst.
Ad. Spørgsmål 3
Der spørges om en selvstændig erhvervsdrivende, der har placeret likvide midler fra virksomhedsskatteordningen på indlånskontoen, kan modregne dekorten i årets renteindtægt på indlånskontoen.
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål 1.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 4
Der spørges om en selvstændig erhvervsdrivende, der har placeret likvide midler fra virksomhedsskatteordningen på indlånskontoen, og som - helt eller delvist - ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst.
Jf. svaret på spørgsmål 2 fastslog Landsskatteretten i LSRM 1966.147, at dekorten var fradragsberettiget, også selvom det ikke havde kunnet modregnes i årets tilskrevne renter.
For selvstændig erhvervsdrivende gælder dog, at når der er tale om renter vedrørende virksomhed er disse ikke kapitalindkomst, og fradraget gives derfor i virksomhedens indkomst.
Skatteministeriet indstiller derfor at spørgsmål 4 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 5
Der spørgers om et selskab, der betaler dekort ved hævning af midler på indlånskontoen, kan modregne dekorten i årets renteindtægt på indlånskontoen.
Der henvises til begrundelsen under spørgsmål 1.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 5 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 6
Der spørges om et selskab, der betaler dekort ved hævning af midler på indlånskontoen, og som - helt eller delvist - ikke kan modregne dekorten i renteindtægt på indlånskontoen, kan fradrage dekorten i anden skattepligtig indkomst.
Der henvises til svaret på spørgsmål 4.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 6 besvares Ja.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.