Afgiftslempelse for fjernvarme
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der som
ny § 7, stk. 3 og 4, i kulafgiftsloven indsat bestemmelser om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme
trådte i kraft den 1. januar 2008.
Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme har været beskrevet i et nyhedsbrev af 20. december 2007 med
titlen Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme.
Bestemmelserne om afgiftslempelse er efterfølgende ændret i flere omgange, bl.a. ved lov nr. 722 af 25.
juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010 og lov nr. 625 af 14. juni 2011. Der henvises i øvrigt til ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011.
Ovennævnte nyhedsbrev fra december 2007 er erstattet af nyhedsbrev
af 14. december 2011 med titlen Energiafgifter - ændringer i ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen.)
I nyhedsbrevet beskrives ændringerne om afgiftslempelse for fjernvarme (kapitel 1), se afsnittet nedenfor Ændringer i relation
til bl.a. lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derudover indeholder nyhedsbrevets kapitel 2 en generel og opdateret beskrivelse af betingelser, afgrænsning, satser for afgiftslempelse og
regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen i forhold til nyhedsbrevet af 20. december 2007.
Der henvises i øvrigt til afsnit F.3.8.1.
Godtgørelse af energiafgifter - § 8 mv.
Reglerne for godtgørelse af energiafgift af kul mv., som momsregistrerede virksomheder anvender til
procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, se F.6.