For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er systemet med EU-salgsangivelser (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene.
Systemet har følgende to hovedformål:
- virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet, og
- medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i forbrugslandet.
Ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 (momspakken) er der sket ændring af reglerne om køb og salg af ydelser fra og til andre lande. Der indføres en ny hovedregel i momslovens § 16, stk. 1, for leveringsstedet af ydelser, der handles mellem to afgiftspligtige personer. Ændringen medfører, at ydelserne omfattes af omvendt betalingspligt. Det er obligatorisk for medlemslandene at indføre omvendt betalingspligt for disse ydelser. Samtidig udvides systemet med EU-salgsangivelser til også at omfatte ydelserne. Derimod omfatter systemet fortsat ikke de ydelser, som er omfattet af omvendt betalingspligt, fordi den nationale lovgiver har valgt at udnytte mulighederne i Momssystemdirektivet for også at indføre omvendt betalingspligt på de pågældende ydelser.
Om leveringsstedet for ydelser, se .
Om omvendt betalingspligt for ydelser, se L.1 og L.1.2.3.
De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til systemet, findes i momsbekendtgørelsens §§ 72-73, som ændret ved bekendtgørelse nr. 274 af 23. marts 2011 ►og bekendtgørelse nr. 1312 af 15. december 2011◄.
Virksomheder, der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande, skal efter bekendtgørelsens § 72, stk. 1, for hver måned angive leverancer af
- varer uden afgift efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, jf. dog § 54 a, stk. 5, nr. 1, (se evt. P.1.1) og
- ydelser uden afgift, når køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter lovens § 16, stk. 1.
Efter § 72, stk. 2 skal virksomheden ved angivelsen efter stk. 1, oplyse
- virksomhedens registreringsnummer, navn og adresse samt angivelsesperiode for leverancer til andre EU-lande,
- køberens registreringsnummer,
- den samlede værdi af virksomhedens leverancer af varer uden afgift til hver enkelt køber i et andet EU-land, og
- den samlede værdi af virksomhedens leverancer af ydelser uden afgift til hver enkelt køber i et andet EU-land, hvor køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter lovens § 16, stk. 1.
Efter § 72, stk. 3. kan SKAT tillade, at virksomheder, der leverer varer uden afgift til registrerede købere i andre EU-lande, angiver leverancer af varer efter stk. 1 og 2, for hvert kvartal, hvis
- virksomheden ikke er omfattet af lovens regler for månedlig afgiftsperiode, og
- virksomhedens leverancer af varer uden afgift til andre EU-lande ikke overstiger ►400.000 kr. hverken◄ i det indeværende kvartal ►eller◄ i hvert af de forudgående fire kvartaler.
Efter § 72, stk. 4, skal virksomheder, der angiver leverancer af varer på vilkår efter stk. 3, men hvor virksomhedens leverancer af varer uden afgift til andre EU-lande overstiger ►400.000 kr.◄ i en eller to måneder inden for et kvartal, angive leverancer af varer efter stk. 1 og 2, for denne ene måned eller for hver af disse to måneder som samlet angivelsesperiode.
Efter § 72, stk. 5, kan SKAT tillade, at virksomheder, der leverer ydelser uden afgift til registrerede købere i andre EU-lande, hvor køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter lovens § 16, stk. 1, angiver virksomhedens leverancer af ydelser efter stk. 1 og 2, for hvert kvartal, hvis
- virksomheden ikke er omfattet af lovens regler for månedlig afgiftsperiode, og
- virksomheden angiver leverancer af varer på vilkår efter stk. 3, når virksomheden samtidig angiver leverancer af ydelser, og køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter lovens § 16, stk. 1, eller
- virksomheden kun angiver leverancer af ydelser, og køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter lovens § 16, stk. 1.
Virksomheder skal uanset længden af angivelsesperiode efter §§ 72, stk. 1, 3-4 eller 5, angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande senest den 25. i måneden efter angivelsesperiodens udløb til SKAT, jf. bekendtgørelsens § 73, stk. 1. Hvordan disse oplysninger skal angives, se N.4.3.
Virkningstidspunkt for ændringer
§§ 72 og 73, som affattet ved § 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 274 af 23. marts 2011, har efter sidstnævnte bekendtgørelses § 2, stk. 2, virkning for angivelse for perioder, der begynder den 1. juli 2011 eller senere, jf. dog stk. 3. Efter § 2, stk. 3, kan virksomheder efter § 72, stk. 3, i momsbekendtgørelsen, som affattet ved § 1, nr. 6, i ændringsbekendtgørelsen, få SKATs tilladelse til at angive leverancer af varer til andre EU-lande for 3. eller 4. kvartal 2011 på vilkår, at virksomheden ikke i 2011 er omfattet af lovens regler for månedlig afgiftsperiode, og at virksomhedens leverancer af varer til andre EU-lande ikke overstiger 800.000 kr. i det indeværende kvartal og i hvert af de forudgående fire kvartaler.
►Efter § 72, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1312 af 15. december 2011, kan virksomheder få SKATs tilladelse til at angive leverancer af varer til andre EU-lande for kvartaler fra og med den 1. januar 2012 på vilkår, at virksomheden ikke er omfattet af lovens regler for månedlig afgiftsperiode, og at virksomhedens leverancer af varer til andre EU-lande ikke overstiger 400.000 kr. hverken i det indeværende kvartal eller i hvert af de forudgående fire kvartaler. Jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1312 af 15. december 2011.◄