Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 17. august 2011) --- |
SKM2012.74.SR | Momsfritaget salg af byggeprojekt, også ved mindre udvidelse af byggeri (3. februar 2012) |
SKM2012.50.SR | Kontantlønnedgangsordning - alene momsfradrag ved erhvervsmæssig anvendelse (26. januar 2012) |
SKM2011.556.SR | Beskatning af måltider stammende fra forretningens sortiment (29. august 2011) |
|
Der er ikke fradragsret for købsmomsen i forbindelse med naturalaflønning af virksomhedens personale, da disse indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, jf. J.3.1.1. og J.3.1.2.
Landsskatteretten har i SKM2001.40.LSR anset kursusudgifter afholdt af en virksomhed med henblik på tilrettelæggelse af de ansattes senior-tilværelse for en personaleudgift med adgang til momsfradrag. Der var dog ikke adgang til momsfradrag for de kursusudgifter virksomheden afholdt til de ansattes ægtefællers deltagelse.
Se SKM2003.401.ØLR, hvorefter billetter til fodboldkampe, som en virksomhed havde indkøbt som led i sponsoraftaler og udleveret til ansatte i virksomheden, blev anset for naturalaflønning, som ikke giver ret til fradrag for momsen heraf, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 3. Højesteret stadfæstede i SKM2006.398.HR landsrettens dom for så vidt angik punktet vedrørende billetter givet til ansatte. Om dommen se endvidere J.1.1.15 og J.3.1.5.
Skatterådet fandt i SKM2011.451.SR, at et selskab ikke havde momsfradrag for driftsudgifterne på en husbåd, som blev stillet til rådighed som "fri husbåd" for selskabets hovedaktionær og direktør.