Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode, men kan dog under bestemte betingelser være skattefri. Skattepligten er afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen; om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og om den erstatter privat avishold. Dette er nærmere beskrevet i Den juridikse vejledning afsnit C.A.5.3.2.
Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er B-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1 og KSL-bek § 18 modsætningsvis. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag,jf. AMBL § 2, stk. 2 modsætningsvis. Arbejdsgiveren skal indbrette skattepligtig avis, jf. , § 13, stk. 1. Der er dog ikke indberetningspligt, hvis avisen er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., selv om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet på 1.000 kr. (2011: 1.000 kr.), jf. BEK nr. 1315 af 15. december 2011 § 13, stk. 4, nr. 1.