Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

Landsskatteretten nåede frem til, at det på grundlag af den fremlagte ansættelsesaftale måtte lægges til grund ved afgørelsen, at klageren i indkomståret 1997 er ansat som funktionær i FL § 17 a forstand.

Den omhandlede aftale om warrants måtte som følger heraf og under henvisning til Højesterets dom af 11. marts 2004 anses for omfattet af FL § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at de omhandlede warrants kun kunne anvendes, hvis klageren var ansat på udnyttelsestidspunktet, måtte antages at være ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser i aftalen, for klagerens udnyttelse af warrantsene, som kunne medføre, at klagerens erhvervelse kunne anses for udskudt, kunne retten tiltræde den nedlagte påstand om, at de omhandlede warrants var erhvervet ved indgåelse af aftale herom den 9. juni 1997. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet

En aftale om tegningsret af den 1. oktober 1996 måtte anses for omfattet af FL § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at tegningsretten alene kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, måtte anses for ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretten, som kunne medføre udskydelse af erhvervelsen, måtte denne anses for erhvervet den 1. oktober 1996. Værdien pr. denne dato af erhvervede warrants skulle herefter beskattes som lønaccessorium, jf. LL § 16. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet

Betingelserne for tildeling af warrants til medarbejdere ansås for at være af en sådan suspensiv karakter, at retserhvervelsen var udskudt, til betingelserne var opfyldt. Værdien af de tildelte warrants skulle derfor først beskattes hos medarbejderen, når den endelige retserhvervelse forelå. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet

►Spørger var ejet af et moderselskab i England. Moderselskabet havde etableret et aktieoptionsprogram, som fra 2020 dannede grundlag for, at Spørger tildelte aktieoptioner til aktier i moderselskabet til visse medarbejdere. Aftalegrundlaget blev oprindeligt ikke udarbejdet med henblik på at anvende LL § 7 P.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne foretage ændringer i den oprindeligt indgåede aftale om tildeling af aktieoptioner. En aftale om at anvende LL § 7 P kunne imidlertid ikke blive indgået med tilbagevirkende kraft, og kunne derfor kun omfatte ikke-retserhvervede aktieoptioner. Ændringer for ikke-retserhvervede optioner

Skatterådet fandt, at retserhvervelsestidspunktet for aktieoptionerne var udskudt til det faktiske udnyttelsestidspunkt. Skatterådet henviste til, at der kunne være fastsat performancemål, andre forhold kunne forhindre optionsindehaver i at udnytte en option, primært knyttet til britiske skatteregler, ligesom udnyttelse som udgangspunkt var betinget af fortsat ansættelse. Skatterådet vurderede, at udnyttelse i vid udstrækning beroede på bestyrelsesbeslutninger, som var uden for en medarbejders egen råden. Der forelå derfor en reel usikkerhed omkring gennemførelse af aftalen og dermed usikkerhed om, at udnyttelse af tildelte aktieoptioner kom til at ske. Retserhvervelse udskudt

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at vurderingen af, om vederlagsbetingelsen i § 7 P, stk. 2, nr. 2 var opfyldt, kunne foretages på baggrund af omstændighederne på det tidspunkt, hvor den oprindelige aftale om tildeling af aktieoptioner var indgået, uanset at der var en faktisk udnyttelseskurs på dette tidspunkt. Skatterådet fandt, at vederlagsbetingelsen skulle vurderes under hensyn til, at anvendelsen af LL § 7 P skulle være aftalt. Dette forhindrede ikke, at der kunne ske periodisering efter LL § 7 P, stk. 5, 3. pkt., når retserhvervelsestidspunktet for optionerne var udskudt til udnyttelsestidspunktet. Vederlagsvurdering på LL § 7P aftaletidspunkt - Periodisering◄

Spørger indgik som led i sit tidligere ansættelsesforhold hos G1 A/S aftaler om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner til aktier i moderselskabet i G-koncernen, G4 Holding Inc. Skatterådet fandt, at retserhvelsestidpunktet for de betingede aktier og aktieoptionerne var udskudt til henholdsvis modnings- og udnyttelsestidspunkterne. Retserhvervelse udskudt

Spørgers holdingselskab købte i løbet af modningsperioderne aktierne i G1 A/S, og selskabet blev omdøbt til H2 ApS (Spørger ApS). Samtidigt med aktieoverdragelsen indgik Spørger ApS aftale med et svensk selskab i G-koncernen, G7 AB, om levering af forsikringsformidlingsydelser til dette selskab. Ved aktieoverdragelsen blev det aftalt, at aftalerne om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner skal fortsætte så længe, at Spørger, via sin ansættelse i Spørger ApS, personligt leverer ydelserne omfattet af forsikringsformidlingsaftalen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger skulle beskattes af værdien af aktier og aktieoptioner som en indtægt fra tidligere ansættelse på henholdsvis retserhvervelsestidspunkt for betingede aktier efter LL § 16, og på udnyttelsestidspunktet for aktieoptionerne efter ligningsloven § 28, efter at aktierne i G1 A/S er overdraget til Spørgers holdingselskab. Det skyldtes, at de betingede aktier og aktieoptioner ikke kunne anses for optjent eller retserhvervet af Spørger som led i et ansættelsesforhold. Ikke ansættelsesforhold - ikke LL §§ 16 eller 28

Skatterådet bekræftede desuden, at værdien af de betingede aktier og aktieoptioner ikke skulle medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget for Spørger ApS, når det gjaldt aktierne retserhvervet og aktieoptioner udnyttet efter aktieoverdragelsen. Der var herved henset til, at det ikke var Spørger ApS, der var forpligtet til at yde de betingede aktier og aktieoptionerne. Værdien heraf ansås derfor ikke for at være en lønudgift for Spørger ApS. Ikke lønsumsafgiftgrundlag

Spørger havde indgået en aftale med sin arbejdsgiver om at modtage tegningsretter, som en del af en inticamentordning. Aftalen var omfattet af LL § 28. Til aftalen var der knyttet suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsen fra tildelingstidspunktet til vestingtidspunktet.

På tildelingstidspunktet var spørger fuld skattepligtig til Danmark jf. KSL § 1. stk. 1, nr. 1. På vestingtidspunktet var spørger begrænset skattepligtig til Danmark jf. KSL § 2, stk. 1, nr.1, og på udnyttelsestidspunktet var spørger igen fuld skattepligtig til Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at aftalen indeholdt suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsestidspunktet fra tildelingstidspunktet til vestingtidspunktet. Udskudt retserhvelse

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark på grundlag af intern dansk ret kun kunne beskatte den del af vederlaget, som var optjent i Danmark, når spørger var fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for udnyttelsen af tegningsretterne. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger skulle beskattes i Danmark af hele indkomsten. Skatterådet kunne derfor heller ikke bekræfte, at vederlaget skulle fordeles efter, hvor spørger havde udført arbejde i perioden fra tildeling til opsigelse af spørgers ansættelse. Skatterådet tog ikke stilling til om en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ville føre til et andet resultat. Tegningsretter tildelt i Danmark, retserhvervet i USA og udnyttet i Danmark omfattet af begrænset dansk skattepligt fra tidspunktet for retserhvervelse - fuld beskatning i Danmark ved udnyttelse

Stadfæstet af Landsskatteretten vedrørende spørgsmål 2 og 3. Se SKM2025.375.LSR.

Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene.

Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Skatterådet kunne bekræfte, at ikke-modnede tegningsretter, som spørger havde tildelt sine medarbejdere, kunne konverteres til RSU’er uden, at dette skulle anses som skattemæssig afståelse. Der hensås til, at medarbejderne ikke havde retserhvervet tegningsretterne. Ikke retserhvervet - ikke afståelsesbeskatning

For så vidt angik de modnede og retserhvervede tegningsretter var det, ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter omkring godet og udnyttelse, Skatterådets opfattelse, at der skulle statueres afståelse som følge af konverteringen af tegningsretter til betingede aktier. Skatterådet henså i den forbindelse endvidere til, at ændringerne ikke ansås at ligge indenfor aftalegrundlaget. Der blev herudover henset til, at ændringerne ikke var til medarbejderens fordel og i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier. Retserhvervet - ændringer - afståelse

Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU’er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. LL § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU’erne på konverteringstidspunktet som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU’erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet. Værdi på konverteringstidspunktet

Skatterådet fandt, at når medarbejderne tildeltes aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skulle medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgjorde aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Da medarbejderne i princippet allerede var blevet afståelsesbeskattet af værdien af tegningsretterne på konverteringstidspunktet, skulle denne værdi fragå i beskatningsgrundlaget. Retserhvervelse udskudt - afståelsesbeskattet værdi fragå

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afståelse af aktier, der var tildelt på baggrund af RSU’er, skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og at anskaffelsessummen for aktierne, ved opgørelsen af gevinst eller tab, skulle anses for at være det beløb, der blev beskattet ved konverteringen af tegningsretter til RSU’er. Det var Skatterådets opfattelse, at der skulle ske lønbeskatning af værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet. For aktierne, der erhvervedes på grundlag af RSU’er skulle værdien af aktierne, der var blevet anvendt som beskatningsgrundlaget, anvendtes som anskaffelsessum for aktierne. Lønbeskatning

Spørger var et amerikansk selskab med en række datterselskaber i forskellige lande, herunder to datterselskaber i Danmark, "Selskabet". Spørgeren ønskede at tildele såkaldte Restricted Stock Units, "GSU", til medarbejdere i Selskabet. GSUerne gav ret til at modtage én aktie i Spørger uden betaling af vederlag, hvis nærmere beskrevne betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderen ikke havde retserhvervet aktier, fra Restricted Stock Units, før leveringstidspunktet således, at gevinst og tab ikke skulle behandles efter aktieavancebeskatningsloven for de aktier, der ikke var leveret til medarbejderen. Retserhvervelse

Det var Skatterådets vurdering, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet. Løbende retserhvervelse

Rådet fandt, at medarbejderens forpligtelser til at betale skatter og en eventuel tilbageholdelse af aktierne ikke var suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet yderligere. Der blev herved henset til, at der var tale om medarbejderens forpligtelser overfor Spørger/Selskabet i henhold til aktielønsaftalen, og at forpligtelser om skattebetaling måtte anses for at henhøre under medarbejderens sfære og kontrol. Rådet havde videre henset til, at medarbejderen på tidspunktet for en eventuel tilbageholdelse måtte anses for at være ejer af aktierne.

Det var herefter Skatterådets opfattelse, at tilbageholdelse af aktier med det formål at dække et krav om kildeskat ikke medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt yderligere. Skattebetaling udskød ikke retserhvervelse

Da medarbejderen på tidspunktet for Spørgers eventuelle tilbageholdelse af aktierne måtte anses for at være ejer af aktierne, skulle medarbejderen behandle den eventuelle efterfølgende afståelse af aktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.