Dato for udgivelse | 19 maj 2003 10:48 |
SKM-nummer | SKM2003.212.VLR |
Myndighed | Vestre Landsret |
Sagsnummer | 15. afdeling, B-2022-02 |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | Ejerandel, boliginteressentskab, afståelse, bolig, sameje |
Resumé | Skatteministeriet indgik forlig i en sag, der drejede sig om, hvorvidt avance ved salg af ejerandel i boliginteressentskab var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3. |
Reference(r) | Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 3 Ligningsvejledningen 2001 E.J.1.3 TSS-cirkulære nr. 2003-12 |
Udskrift af
Vestre Landsrets Retsbog
retsmøde d. 25. november 2002
15. afd., B-2022-02
Parter
A
mod
Skatteministeriet.
Afsagt af landsdommer
Deleuran med A. Møller som retssekretær.
Sagens dokumenter var til stede.
Der fremlagdes brev af 13. november 2002 fra sagsøgtes advokat samt 2 breve af 14. november 2002 fra sagsøgers advokat, hvoraf fremgår, at sagen er forligt således:
"Skatteministeriet anerkender, at sagsøgeren, As avance i indkomståret 1999 ved salget af sin andel af Boliginteressentskabet H1 I/S, ....., er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3.
Spørgsmålet om sagsomkostninger overlades til landsrettens afgørelse med sædvanligt kæreforbehold.
Sagsøgeren hæver sagen".
Der tillagdes advokat Michael Thygesen, der er beskikket for sagsøgeren, i salær 10.000 kr. + moms 25%, hvilket beløb betales af statskassen.
Landsretten hævede sagen og bestemte, at sagsøgte, Skatteministeriet, i sagsomkostninger for landsretten til statskassen skal betale 10.000 kr.
Sagen sluttet.