Selskab A drev rederivirksomhed og ejede herunder 2 skibe. Desuden ejede A 50% af selskab B, C og D og 80% af 2 kommanditselskaber.

Aktiviteten i A koncernen var opdelt i drift af X-skibe, Y-skibe og et Z-skib. X-skibene var ejet af A. Skibene var beskæftiget i et puljesamarbejde hos selskabet E sammen med en række andre skibe.

A ønskede at gennemføre en ophørsspaltning, da selskabet ikke længere ønskede at drive virksomhed med X-skibene. En potentiel køber havde tilbudt at erhverve de to X-skibe via en spaltning til købers selskab.

Det var oplyst, at det var en afgørende forudsætning for A, at de frigjorte værdier i X-skibene i størst muligt omfang forblev i koncernen (det modtagende selskab F) til brug for en ekspansion inden for rederivirksomheden. Det var hensigten, at overdragelsen af X-skibene skulle gennemføres på følgende måde:

• G var ejer af samtlige aktier i H, der skulle være det modtagende selskab på købers side.
• G skulle primo 2005 erhverve én aktie i det indskydende selskab A.
• A havde ultimo 2004 optaget et lån på USD 29 mio.
• Ved spaltningen pr. 01.01.2005 skulle X-skibene samt nærmere afgrænsede aktiver og forpligtelser overføres til H sammen med den hidtidige anlægsfinansiering på ca. USD 16 mio. og det nye lån på USD 29 mio. (forpligtelsen til tilbagebetaling). Driften af X-skibene blev derved adskilt fra den øvrige aktivitet i A.
• Aktierne i B, C og D samt kommanditandelene skulle udspaltes til det nystiftede selskab F sammen med den likvide beholdning på USD 29 mio. og øvrige likvide midler.

Ved spaltningen skulle G vederlægges med udstedelse af en eller flere aktier i H samt et mindre kontant vederlag, mens de øvrige aktionærer i A skulle vederlægges kontant samt med samtlige aktier i det nystiftede selskab F.

G skulle således hverken modtage aktie- eller kontantvederlag i det modtagende selskab F, men alene  vederlag i form af aktier i H samt med et mindre kontantvederlag.

Told- og Skattestyrelsen fandt ud fra en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, at bestemmelserne i fusionsskatteloven kapitel 4 om skattemæssig succession ikke kunne finde anvendelse, idet spaltningen måtte anses at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som et af hovedformålene, jf. fusionsdirektivet artikel 11.

Ved Told- og Skattestyrelsens afgørelse blev der navnlig henset til, at A ikke længere ønskede at drive virksomhed med X-skibe, at G ønskede at drive virksomhed med X- skibe og inden spaltningens gennemførelse skulle købe én aktie i A, at A ultimo 2004 havde optaget et lån på 29 mio. USD, at provenu og forpligtelse vedrørende dette lån skulle adskilles ved spaltningen, således at F modtog provenu og H overtog tilbagebetalingsforpligtelsen, at handelsværdien pr. X-skib var ca. USD 22,5 mio. og anskaffelsesprisen pr. skib var USD 6 mio., samt at A ved et almindeligt skattepligtigt salg af de to X-skibe vil blive beskattet af en avance på ca. DKK 191 mio., hvoraf skatten udgjorde ca. DKK 57 mio.

Under disse omstændigheder var det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en skattefri spaltning af A måtte betragtes som et maskeret salg af de to X-skibe til H, der som et af hovedformålene måtte anses at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse, jf. fusionsdirektivet artikel 11.

Told- og Skattestyrelsen fandt ikke, at afgørelserne refereret TfS 1998, 160 og SKM2002.590.LSR havde betydning for afgørelsen af sagen.