To brødre anmodede om tilladelse til skattefri ombytning af deres aktier i et driftsselskab med aktier i et nystiftet holdingselskab. Endvidere anmodede de om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af det ved aktieombytningen etablerede holdingselskab til to nystiftede holdingselskaber.
Aktiekapitalen i driftsselskabet var ejet med 1/3 af hver af de to brødre og af deres far. Ifølge vedtægterne havde ingen aktier særlige rettigheder, herunder stemmerettigheder. Selskabet var stiftet i 1990 uden anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.
Selskabet var oprindeligt stiftet af faderen og den ene søn. Efterfølgende var der overdraget aktier til den anden søn. Overdragelsen er sket som gave.
Den ansøgte aktieombytning ønskedes gennemført således, at de to brødre overdrog alle deres aktier i driftsselskabet til et nystiftet holdingselskab mod alene at blive vederlagt med aktier i holdingselskabet, jf. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13. Holdingselskabet opnåede således 2/3 af såvel kapital og stemmer i driftsselskabet.
I umiddelbar forlængelse af aktieombytningen var det hensigten at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af det ved aktieombytningen fremkomne holdingselskab til to nystiftede modtagende holdingselskaber, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2.
Det var i ansøgningen, som var indsendt før vedtagelsen af lovforslag L99 (nu lov nr. 313 af 21. maj 2002), oplyst, at de to aktionærer ville blive vederlagt med aktier/anparter i de to nystiftede modtagende selskaber i henhold til den dagældende pro rata-regel i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, og at der ikke ville blive udbetalt noget kontant vederlag i forbindelse med ophørsspaltningen. Ansøgningen blev efter vedtagelsen af L99 begæret behandlet efter den nye formulering af fusionsskattelovens § 15 a uden proratarisk vederlæggelse af de to aktionærer i holdingselskaberne.
Ved ophørsspaltningen af det fælles holdingselskab blev holdingselskabets aktier i driftsselskabet således ligeligt fordelt mellem de to modtagende holdingselskaber, således at driftsselskabet efter spaltningen var ejet med 1/3 af hvert holdingselskab og med 1/3 af faderen. Holdingselskaberne besad således efter ophørsspaltningen hver 1/3 af af aktiekapitalen i driftsselskabet og tilsvarende hver 1/3 af stemmerne.
Efter ophørsspaltningen forventede de to modtagende holdingselskaber at bevare deres aktiepost i driftsselskabet både med hensyn til kapital og stemmer i mindst 3 år.
Formålet med omstruktureringen var at skabe en mere fleksibel koncernstruktur, der ville give de to aktionærer mulighed for uafhængigt af hinanden at træffe beslutninger vedrørende opdyrkelse af nye forretningsområder. Det var i ansøgningen oplyst, at én af aktionærerne på nuværende tidspunkt påtænkte at anvende midlerne i sit fremtidige holdingselskab til investering i en forretning, hvor hans ægtefælle ville stå for driften. De øvrige aktionærer ønskede dog ikke at deltage i denne virksomhed.
Formålet var endvidere at lette et senere generationsskifte, der med den kommende koncernstruktur vil kunne foretages af de to brødre uafhængigt af hinanden.
Told- og Skattestyrelsen imødekom efter en konkret vurdering af den samlede omstrukturering det ansøgte. Det var et vilkår for tilladelsen til den skattefri aktieombytning, at der blev foretaget efterfølgende anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for tilladelsen, herunder af ændringer i koncernstrukturen. Efter ophørsspaltningen af det ved ombytningen stiftede holdingselskab påhvilede anmeldelsesvilkåret de to modtagende selskaber.