Parter:
A
(Advokat Poul Bostrup)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne:
Højgaard Pedersen, Rosenløv og Niels Christian Baark (kst.).

Ved kendelse af 22. december 1999 nægtede Landsskatteretten at godkende fradrag på 82.359 kr. for udgifter til kost og logi, el, gas og telefon i forbindelse med sagsøgeren, A's, ophold i Italien. Den skattepligtige indkomst for 1996 blev herefter forhøjet med det nævnte beløb. Af kendelser fremgår:

"...

Det fremgår af sagen, at klageren siden 1986 har været ansat som lektor ved Økonomisk Institut på Y1-by Universitet (Danmark). Hun fik på eget initiativ tilbud om et ulønnet ophold ved EUI som "Visiting Fellow". Ifølge tilbudet var der tale om et 2-årigt ophold med start pr. 1. september 1996, dog med mulighed for forlængelse. Det er oplyst, at klagerens tilknytning til EUI som "Visiting Fellow" blev forlænget med 2 år.

Klagerens ægtefælle fik pr. 1. september 1996 et 4-årigt professorat ved European University Institute (EUI), Firenze, Italien, hvorfor klageren og hendes ægtefælle pr. 28. august 1996 flyttede til Firenze.

Det fremgår af sagen, at klageren fik stillet et kontor til rådighed på EUI, uden edb-udstyr, men med adgang til benyttelse af instituttets fælles edb-udstyr.

I perioden fra den 1. september 1996 til den 1. februar 1997 var klageren tillige ansat som lektor ved Økonomisk Institut på Y1-by Universitet med løn og normal forskningsforpligtelse. I perioden fra den 1. februar 1997 til 30. november 1997 havde klageren orlov uden løn og optjente ikke ret til ferie med løn fra Økonomisk Institut. Klageren blev indstillet til at tiltræde som professor i empirisk økonomi ved Økonomisk Institut fra den 1. oktober 1996, men tiltrådte først den 1. april 1997.

Det fremgår af sagen, at ægteparret udlejede deres ejerbolig i Danmark fra den 1. september 1996 til den 1. september 1999. Det er oplyst, at klageren og hendes ægtefælle lejede en lejlighed på ca. 180 kvm. i Italien.

Det er endvidere oplyst, at klageren opholdt sig i Y1-by ca. 1 uge hver 6. uge for at varetage sine opgaver på Y1-by Universitet. Klagerens rejseudgifter i den anledning blev dækket af instituttet. Når klageren var i Y1-by, boede hun enten i en lejet gæstebolig på universitetet eller hos sin ægtefælles forældre.

Af brev, dateret den 20. september 1996, fra institutleder ved Økonomisk Institut, ST, til Dekan, HC, ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet, fremgår bl.a. følgende om klagerens ophold ved EUI:

"Vedr. lektor A's ansættelsesforhold

.

Professor B, der er A's ægtefælle, er de kommende 4 år ansat som professor ved Europa Universitetet i Firenze. A ønsker i den anledning at tage ophold i Firenze, men har dog ikke egentlig juridisk set ret til orlov. Det er således op til universitetet at afklare orlovsspørgsmålet.

A, der arbejder med Økonometri er i sommeren 1996 blevet indstillet til et professorat i Økonomi. I opslaget til professoratet blev der udover videnskabelige kvalifikationer lagt vægt på, at stillingen forudsætter en løbende tilstedeværelse i miljøet og indebærer en forpligtelse til en aktiv og dynamisk deltagelse i opbygning og udvikling af et stærkt forskningsmiljø med en international profil og velfungerende studiemiljøer -underforstået ved Økonomisk Institut.

Økonomisk Institut finder fortsat, at disse opgaver er meget centrale og beklager, at A ikke fuldt ud ville kunne varetage professoratet de kommende år. Omvendt finder instituttet, at de forsknings- og undervisningsområder og det internationale samarbejde, som A har opbygget, er af stor betydning for instituttet. Samtidig har vi forståelse for, at situationen er opstået grundet ændringer i ægtefællens arbejdsforhold.

Instituttet er derfor indstillet på at prøve en ordning, hvor A fortsætter med at styrke og opbygge forsknings- og undervisningsområdet ved Økonomisk Institut, samtidig med at A i en stor del at tiden tager ophold i Firenze. Det er en væsentlig forudsætning for en sådan ordning, at A's forskning og undervisningsaktiviteter såvel eksplicit som implicit relateres til og forbindes med Økonomisk Institut ved Y1-by Universitet.

Ordningen vil indebære, at A indtil videre ikke varetager egentlig konfrontationsundervisning over fulde semestre, men efter nøjere aftaler varetager bedømmelsesopgaver, vejledningsopgaver, eksamensopgaver, undervisningsopgaver på tidskomprimerende forskerkurser, økonomiske øvelser m.v. og arrangerer workshops og seminarer ved instituttet.

Egentlig orlov/frikøb uden løn kan maksimalt svare til en tidsperiode på 3 semestre (18 mdr.) over de kommende 4 år. Den tidsmæssige placering af orlovsperioder vil afhænge af arbejdsopgaverne på instituttet og vil fremgå af de eksplicitte aftaler for hvert semester. Normbelagte arbejdsopgaver udført i orlovsperioder medregnes i normregnskabet. A anmodes om i god tid forud for hvert semester at udarbejde og fremsende forslag til arbejdsopgaver, der indebærer balance i normregnskabet. Der udarbejdes eksplicitte arbejds-/-orlovsaftaler i god tid forud for hvert semester, og instituttet vil løbende forholde sig til den samlede ordning.

Det er vigtigt, at A via gennemlæsning af E-mail og af Lotus Notes meddelelser løbende er i kontakt med og fuldt orienteret om aktiviteter, tidsfrister m.v. ved instituttet på lige fod med instituttets øvrige medarbejdere. A er selv ansvarlig for den løbende kontakt via E-mail og Lotus Notes meddelelser.

A er indforstået med ovenstående og har indgået arbejds-/orlovsaftale for de kommende år, jf. vedlagte.

På den baggrund anbefaler instituttet, at A tiltræder som professor pr. 1.10.1996."

Af udtalelse, dateret den 22. september 1998, fra klagerens arbejdsgiver ved institutleder ST ved Økonomisk Institut, fremgår bl.a. følgende:

"Vedrørende professor A - Forskningsophold i Firenze.

Hermed bekræftes, at A har været ansat ved Y1-by Universitet, Økonomisk Institut siden 1986 og fra 1. april 1997 som professor.

Varetagelse af forskningsopgaver ved Økonomisk Institut forudsætter, at de videnskabelige medarbejdere er på forkant med den internationale forskning inden for deres forskningsområde. For at få de mest optimale forskningsmuligheder må medarbejderne ofte tilbringe en kortere eller længere periode ved en udenlandsk forskningsinstitution. Instituttet støtter og medvirker til gennemførelse af sådanne ophold, bl.a. ved at undervisning, studentervejledning m.v. kan koncentrere på nogle semestre, så andre semestre kan anvendes fuldt ud til forskning i forbindelse med et ophold ved en udenlandsk forskningsinstitution. Sådanne udlandsophold er af fundamental betydning for dansk forskning, og instituttet ønsker, at medarbejderne har mulighed for at varetage forskning ved udenlandske forskningsinstitutioner.

Fra den 1. september 1996 har A været tilknyttet Economics Department ved European University Institute (EUI) i Firenze, hvor hun har udført forskning vedrørende de makroøkonomiske effekter af den Europæiske Monetære Union og vedrørende arbejdsløsheden inden for EU. Denne forskning ligger inden for det område, som hun varetager som professor ved Y1-by Universitets Økonomisk Institut.

A har ved udførelsen af denne forskning haft adgang til at benytte de faciliteter i form af fagbiblioteker m.v., som kun findes ved EUI, ligesom hun har draget fordel af det unikke faglige miljø ved EUI, hvortil der er knyttet en lang række internationale forskere, som arbejder inden for EUI's specialområder inden for EU-forhold og andre europæiske spørgsmål.

Tilknytningen til og opholdet ved EUI har således været en afgørende forudsætning for den forskning, som A har udført, hvilket også er årsagen til at Y1-by Universitets Økonomisk Institut har støttet og medvirket til gennemførelsen af hendes forskningsophold.

A har i perioden fra 1. september 1996 - 1. februar 1997 oppebåret fuld løn fra Y1-by Universitet og har i denne periode været undergivet stillingens normale forskningsforpligtelse overfor Økonomisk Institut. Jeg kan bekræfte, at A til fulde har opfyldt denne forskningsforpligtelse gennem det arbejde, som hun har udført ved EUI i Firenze."

Klageren har for 1996 selvangivet et samlet fradrag for sine merudgifter ved opholdet i Italien på i alt 82.359 kr. Klageren har dels opgjort sine merudgifter efter satser for tjenesterejser til udlandet efter Finansministeriets cirkulære nr. 213 af 20. december 1995, dels anført faktisk afholdte udgifter.

Klageren har opgjort det samlede fradrag for 1996 således:

Fast godtgørelse (fortæring) 20 dage a 145.000 Lire= 4.060.000 Lire á kurs 0,38 Fast godtgørelse (fortæring) 94 dage af 108.750 Lire= 10.222.000 Lire á kurs 0,38 Husleje, 50% af 4 måneder af 3.400.000 Lire á kurs 0,38 Gas (opvarmning), 50% af 399.000 Lire = 199.000 Lire á kurs 0,38 Elektricitet, 50% af 576.000 Lire = 278.000 Lire á kurs 0.38 Telefon, 50% af 229.000 Lire = 114.500 Lire á kurs 0,38	15.428 kr. 38.044 kr. 25.840 kr. 756 kr. 1.056 kr. 435 kr.
I alt 21.673.500 Lire á kurs 0,38 =	83.359 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren i 1996 oppebar følgende indtægter:

Løn - Y1-by Universitet

370.551 kr.

Skatteankenævnet har nægtet klageren fradrag for afholdte udgifter til kost og logi m.v. i forbindelse med opholdet i Italien, i alt 83.359 kr.

Skatteankenævnet har efter en samlet vurdering fundet, at klageren ikke har godtgjort, at udgiftens afholdelse har en kvalificeret tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse, idet flytningen til Firenze, og de dermed forbundne udgifter ikke har været nødvendige for at opfylde de forpligtelser, hendes stilling indebærer.

Nævnet har fundet, at de afgørelser som klageren har henvist til, TfS 1994.878 og TfS 1994.427, ikke kan lægges til grund i nærværende sag, idet klageren ikke har godtgjort, at der har været en så direkte forbindelse mellem udgifternes afholdelse og klagerens arbejde. I disse afgørelser blev der lagt vægt på, at rejserne har været fagligt relevante og er foretaget for at vedligeholde klagernes faglige niveau, hvorfor rejseudgifterne har haft en sådan forbindelse med indkomsterhvervelsen, at de er anset for fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endvidere blev der ved afgørelserne lagt vægt på, at der er ydet løn fra arbejdsgiveren eller modtaget tilskud fra det offentlige.

Nævnet har endvidere henset til, at det om klagerens ansættelsesforhold er oplyst, at der i professoratet, udover videnskabelige kvalifikationer er lagt vægt på, at stillingen forudsætter en løbende tilstedeværelse i miljøet og indebærer en forpligtelse til en aktiv og dynamisk deltagelse i opbygning og udvikling af et stærkt forskningsmiljø med en international profil og velfungerende studiemiljøer - underforstået ved Økonomisk Institut. Om klagerens arbejds- og orlovsforhold er det endvidere oplyst, at de forsknings- og undervisningsområder og det internationale samarbejde, som hun har opbygget, er af stor betydning for instituttet, men samtidig har instituttet forståelse for, at fraflytningen til Firenze er opstået på grund af klagerens ægtefælles arbejdsforhold, hvorfor klageren har ønsket at tage ophold i Firenze. Klageren har således selv valgt forskningsarktiviteter og bestemt hvor og hvornår forskningen skulle foregå. Af den foreliggende korrespondance fra Y1-by Universitet fremgår det endvidere, at det har været forbundet med problemer, at klageren som følge af opholdet i Firenze ikke kunne tiltræde stillingen som professor den 1. oktober 1996, hvorfor ankenævnet på dette grundlag må antage, at der ikke foreligger en forskningspligt overfor universitetet eller et krav fra universitetet om, at klageren skal forske i Firenze.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at de af klageren afholdte opholdsudgifter, som klageren har afholdt i 1996 i forbindelse med forskningsopholdet ved EUI er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som selvangivet.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at klagerens ægtefælle i 1996 blev tilbudt et 4 årigt professorat ved det Europæiske Universitet i Firenze. I denne forbindelse undersøgte ægtefællerne mulighederne for, at klageren også kunne få en relevant faglig tilknytning til EUI. Dette viste sig muligt, idet klagerens arbejdsgiver, Y1-by Universitet Økonomisk Institut kunne støtte og medvirke til, at klageren som led i sit arbejde herfor udførte forskningsopgaver ved EUI, og at klageren blev fritaget for undervisningsopgaver i denne periode, bl.a. ved anvendelse af et tidligere optjent normoverskud.

Repræsentanten har fremhævet, at brev af 20. september 1996 fra institutlederen på Økonomisk Institut til dekanen først og fremmest vedrører klagerens ansættelsesforhold herunder klagerens tiltrædelse af et professorat ved Y1-by Universitet. Klagerens ophold i Italien gav visse praktiske problemer, men klageren tiltrådte professoratet, hvilket viser, at universitetet bakkede op om rejsen til Italien. Universitetets holdning til opholdet i Italien fremgår derimod af brevet af 22. september 1998 fra institutlederen, hvilket brev ankenævnet imidlertid ikke har fundet anledning til at kommentere. Det fremgår således af dette brev, at opholdet ved EUI var nødvendigt for, at klageren kunne udføre sin forskning.

Repræsentanten har endvidere fremhævet, at klagerens forskningsområde, statistik og national økonomi, er internationalt, og forudsætter derfor udenlandsrejser. Forskning inden for klagerens område kan ikke alene udføres i Danmark. Under opholdet i Italien har klageren bl.a. forsket i økonomisk samhandel inden for EU, hvor EUI er stedet, hvor der er internationale kontakter og adgang til fagbiblioteker m.v. Opholdet på EUI har således været nødvendigt for hendes forskning og en forudsætning for, at hun kunne udføre forskningen. Klagerens arbejdsgiver har ikke været i stand til at betale de med opholdet forbundne merudgifter, hvilket er et bevillingsspørgsmål. Det er repræsentantens opfattelse, at såfremt der havde været tale om en privat arbejdsgiver ville denne have afholdt merudgifterne.

Repræsentanten har endvidere anført, at gældende praksis omkring fradrag for offentligt ansatte forskeres forskningsrejser er fastslået ved Højesterets dom af 2. december 1994, refereret i TfS 1994.878, og ved Skatteministeriets kommentarer hertil af 27. oktober 1995, refereret i TfS 1996.107. Det må i denne forbindelse anses som misvisende, når der under henvisningen til praksis i sagsfremstillingen er anført en gengivelse af Vestre Landsrets dom af 11. maj 1994, da denne dom blev ændret ved et forlig under den efterfølgende anke til Højesteret, hvorefter skatteyderen blev indrømmet fradrag for sine rejse- og opholdsudgifter.

Repræsentanten har henvist til TfS 1994.878, der vedrørte en lektor i geologi ved Københavns Universitet. Det anføres i Højesterets præmisser for dommen, at det måtte lægges til grund, at forskning inden for skatteyderens fagområde forudsatte udlandsrejser, at rejserne var fagligt relevante, at udgifterne hertil var afholdt for at ajourføre hans faglige niveau, og at der var en direkte forbindelse mellem denne ajourføring og hans indkomsterhvervelse.

Repræsentanten har endvidere anført, at disse forudsætninger alle er opfyldt i relation til klagerens forskningsophold ved EUI, idet det gøres gældende, at ophold ved udenlandske forskningsinstitutioner er nødvendige for at varetage forskning inden for klagerens fagområde, at tilknytningen til og opholdet ved EUI ikke blot har været fagligt relevant, men har været en afgørende forudsætning for den forskning, som klageren har udført som led i sit arbejde for Y1-by Universitets Økonomisk Institut, at udgifterne, som klageren har afholdt for at kunne gennemføre forskningsopholdet ved EUI, desuden har været nødvendige for at vedligeholde det faglige niveau, som er en forudsætning for udførelsen af hendes arbejde for Y1-by Universitets Økonomisk Institut, at klageren i perioden fra den 1. september 1996 til den 1. februar 1997 har oppebåret fuld løn fra Y1-by Universitet, at klageren i samme periode har været undergivet sit ansættelsesforholds normale forskningsforpligtelse over for instituttet, at klageren til fulde har opfyldt denne forskningsforpligtelse under opholdet ved EUI, og at der således er en direkte forbindelse mellem klagerens forskningsophold ved EUI og hendes indkomsterhvervelse.

Repræsentanten har endvidere henvist til en rapport over klagerens forskningsaktiviteter i perioderne 1. april til 31. december 1996 og 1. januar til 31. december 1997 udarbejdet af klageren og hendes ægtefælle.

Repræsentanten har endvidere anført, at det ikke er korrekt, når skatteankenævnet i kendelse og sagsfremstilling lægger til grund, at klageren ikke har været pålagt forskningspligt under opholdet ved EUI, jf. erklæring af 22. december 1998 fra institutlederen og rapporten vedrørende klagerens forskningsaktiviteter.

Repræsentanten har endvidere anført, at det forhold, at arbejdsgiveren ikke har pålagt klageren at tage ophold ved EUI som tjenestepligt, og det forhold, at initiativet til forskningsopholdet er udgået fra klageren, efter gældende praksis ikke kan tillægges nogen betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om fradragsret for rejse- og opholdsudgifter, jf. bl.a. Højesteretsdom refereret i TfS 1994.878. og TfS 1996.107.

Repræsentanten har endvidere til sagsfremstillingens afskrift af brev af 20. september 1996 fra instituleder ST, Økonomisk Institut, Y1-by Universitet anført, at der ikke er tale om et fuldstændigt referat af det pågældende brev. Som det fremgår af de i sagsfremstillingen udeladte afsnit, er det netop en forudsætning for den heri gengivne ordning, at klagerens ophold ved EUI kan tilpasses hendes øvrige arbejdsmæssige forpligtelser overfor Økonomisk Institut. Den i brevet refererede ordning svarer ikke på alle punkter til den ordning, som rent faktisk blev etableret, idet klageren bl.a. først tiltrådte professoratet den 1. april 1997.

Repræsentanten har endvidere anført, at skatteankenævnets synspunkt om, at den fremlagte dokumentation ikke bærer præg af, at klagerens forskningsaktiviteter alene kunne udføres ved EUI sammenholdt med at hendes tilknytning til EUI alene består i, at hun er Visiting Fellow, er helt ubegrundet og er i modstrid med de meddelte oplysninger og den fremlagte dokumentation. Det forhold, at klageren alene er tilknyttet EUI på ulønnet basis som Visiting Fellow, følger netop af, at det ved EUI udførte forskningsarbejde ikke udføres for EUI, men for Økonomisk Institut på Y1-by Universitet, hvor klageren er ansat og hvorfra klageren var aflønnet. Skatteankenævnets henvisning hertil må i denne sammenhæng derfor bero på en misforståelse af de faktiske forhold.

Klageren har anført, at hun ønsker at understrege, at hun ikke fulgte med sin ægtefælle til Firenze, men at han derimod fulgte hende. Der var således klageren der ville forske ved EUI, hvorfor hun måtte overtale sin ægtefælle til at søge et opslået professorat dér.

Klageren har endvidere anført, at hendes forskningsproduktion i 1996 og de følgende år blev 3 gange større end den ville have været, hvis hun var blevet i Danmark - grundet opholdet ved EUI. EUI rummede således et europæisk bibliotek med al relevant materiale, ligesom der hver uge var foredrag om aktuelle økonomisk emner samt work-shops og konferencer.

Det er videre anført, at klageren typisk havde en arbejdsuge på 60 timer, hvorfor der ikke er tale om ferieophold.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at klageren ikke indrømmes fradrag for de omhandlede udgifter til ophold ved EUI. Det er hertil anført, at det fremgår af brev af 20. september 1996 fra institutleder ved Økonomisk Institut, at der alene var tale om en forsøgsordning. Denne forsøgsordning var ikke succesfuld, hvilket understreges af, at klageren fra februar 1997 blev aflønnet via legater m.v. Der eksisterede endvidere ingen aftale mellem Y1-by Universitet og EUI om f.eks. udstationering af klageren, der alene var "visiting fellow". Universitetet var naturligvis interesseret i, at klageren erhvervede yderligere viden, men udgiften hertil kan alene anses for en anlægsudgift. Klageren opholdt sig da også på, hvad man må kalde privat bopæl. Der ses endvidere ikke at være stillet krav fra universitetets side om, at klageren skulle præstere et stykke arbejde i forbindelse med opholdet ved EUI.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten skal bemærke, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse i det omfang, udgifterne overstiger et grundbeløb, der for indkomståret 1996 udgør 3.900 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 9.

Under hensyntagen til opholdets længde (4 år), samt den omstændighed, at klagerens ægtefælle flyttede med til Firenze, ligesom ægtefællerne udlejede deres ejerbolig i Danmark og lejede en lejlighed i Firenze, finder Landsskatteretten, at klagerens ophold i Firenze har karakter af bopæl, hvorfor hun ikke kan betragtes som værende på rejse under opholdet i Italien. Det bemærkes yderligere, at klagerens rejseudgifter i forbindelse med de kortvarige ophold i Danmark er afholdt af arbejdsgiveren. Herefter finder retten ikke, at der kan indrømmes fradrag for udgifter i forbindelse med opholdet i Firenze, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor."

Ved brev af 9. marts 2000 nægtede Landsskatteretten at genoptage sagen. Som begrundelse herfor er anført:

"Der er herved lagt vægt på, at der ikke med Deres brev af 4. februar 2000 er fremkommet nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen. Det skal bemærkes, at den omstændighed, at Landsskatteretten på samme faktiske grundlag har ændret begrundelsen i forhold til kontorets indstilling ikke i sig selv kan begrunde en genoptagelse af sagen. Det skal yderligere bemærkes, at A ikke er omfattet af pkt. 6.2. i TS-cirkulære 1995-19, idet hun ikke har haft udenlandsk lønindkomst i det omhandlede indkomstår, jf. pkt. 6.3."

Sagsøgeren anlagde herefter den 21. marts 2000 sag mod sagsøgte, Skatteministeriet, med endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens ansatte indkomst for indkomståret 1996 skal nedsættes med 67.715 kr. Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

I forhold til det fradrag, der blev gjort gældende over for Landsskatteretten, er påstanden nedsat med et bundfradrag på 3.900 kr. Endvidere er antallet af dage med fast godtgørelse til fortæring reduceret med 26.

Der er for landsretten afgivet partsforklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af ST.

A

har forklaret, at hun er uddannet i Finland og blev doktor i økonomi i begyndelsen af 1980'erne. Hun kom til Danmark i 1985, hvor hun blev ansat ved Økonomisk Institut. Hun var her med til at opbygge økonometri-studiet. Hun arbejdede specielt med den økonomiske integration i de europæiske lande, som var et nyt fænomen, og hvor de gamle teorier ikke passede. Hun havde den normale fordeling af arbejdstiden med 50% til undervisning, 10% til administration og 40% til forskning. Hun havde i 1996 oparbejdet et overskud til forskning svarende til ca. 1 års fuldtidsforskning. EUI (Det Europæiske Institut) i Firenze er relateret specielt til europæiske spørgsmål og højt estimeret. Danmark bidrager bl.a. til finansieringen heraf. Hun var i 1994 på et 2 ugers ophold der, og hun blev meget interesseret i et længere ophold på grund af det europæiske miljø, bibliotek osv. Ikke alle kan få lov til at blive Visiting Fellow ved universitetet. Hun brugte sin opsparede normtid til at tage ophold der. Det er sædvanligt og nærmest en forpligtelse at forske i udlandet inden for andres fagområde. Hendes ophold var absolut af faglig relevans for hendes ansættelse ved Y1-by Universitet. Hun undersøgte under sit ophold i Firenze især effekterne af den økonomiske integration på de "fattige" lande i Europa, og i den henseende var det en åbenbar fordel at være i Firenze fremfor i Y1-by. Hun er herved blevet i stand til at forbedre det danske politstudium med mere empiri. Hun fik forlænget sit ophold som Visitin Fellow og vender tilbage til Danmark i sommeren i år. Hun har løbende under sit ophold i Italien afholdt kurser, seminarer, workshops og varetaget vejlednings- og bedømmelsesopgaver ved Y1-by Universitet. Hun har også varetaget administrative opgaver bl.a. som medlem af Statens Forskningsfond. Hun har i hele perioden været fuldt skattepligtig i Danmark, da EUI betragtes på linie med ambassader m.v. ST var i 1996 nytiltrådt institutbestyrer og greb i starten tingene lidt formelt an. Det var derfor, der blev indgået skriftlig aftale af 20. september 1996. Hun opfyldte sin del af denne aftale. Hendes udnævnelse til professor gjorde det vanskeligere for institutlederen at glæde sig over hendes udenlandsplaner, og han var bekymret over at skulle udnævne hende til professor. Hun tilbød at trække sin ansøgning som professor, men det var instituttet omvendt ikke interesseret i. Hvis ST havde kunnet vælge, ville han formentlig have bestemt, at hun skulle blive i Danmark de første 2-3 år efter sin udnævnelse til professor. I 1996 fik hun alene sin sædvanlige løn fra Y1-by Universitet. Hendes mand søgte professorstillingen i Firenze på hendes opfordring, for at de sammen kunne få et udlandsophold. Efter ophøret af lønnen fra Økonomisk Institut har hun modtaget midler af samme størrelsesorden fra Statens Forskningsinstitut.

Lejligheden, de lejede, var praktisk indrettet og møbleret, men ikke særlig pæn. De måtte derfor bruge en del penge på indretning. De har ikke truffet aftale med udlejeren om det økonomiske opgør ved fraflytningen, men udlejeren er ikke særlig positiv over for at skulle overtage noget af det, de har tilført lejemålet. Hun havde kun ret til at ringe lokalt fra Universitetet i Firenze. Parkerings- og indkøbsmulighederne var vanskelige, og hun spiste derfor mere på restaurant end sædvanligt. Telefonudgiften har hun delt med 50% til privat og 50% til arbejde. Huset i .....(Danmark) blev lejet ud for 11.500 - 12.000 kr. pr. måned. Hendes mands løn var ikke skattepligtig i Danmark. Det eneste usædvanlige ved hendes ophold ved EUI er opholdets længde. 2 års ophold er dog ikke unormalt. Hun har haft forskningsophold i udlandet i 1 år. Hun var bekendt med udkastet til brevet af 20. september 1996 fra institutlederen til dekanen. Hun tror, at det aldrig blev sendt. Hendes eneste kommentar til indholdet var, at det stillede store krav til den tid, hun skulle tilbringe i Y1-by. Hun lagde ikke større vægt på den indledende beskrivelse om hendes mands ansættelse. Hvis hendes mand ikke havde fået professorstillingen, ville hun ikke have overvejet at tage derned i en længere periode. Hans ansættelse var således den konkrete anledning til, at opholdet blev til noget. Det er dette forhold, der er beskrevet i Deloitte & Touches brev af 8. december 1998 til Landsskatteretten. Hun er ikke enig i, at det var hendes mand, der var primus motor i beslutningen om at tage til Firenze. Hvis hendes mand skulle have besluttet alene, ville det have været mere relevant for ham at tage til USA. De i rapporten om hendes forskningsaktivitet i 1996 nævnte workshops blev afholdt i Firenze. Hun var i 1996 en uge i Tokyo, hvor arrangørerne betalte hendes opholdsudgifter.

ST har forklaret, at han fortsat er institutleder ved Økonomisk Institut. A havde i 1996 opsparet tid til forskning. Hun kunne således undlade at undervise og administrere i det semester, hvor hun fik orlov med løn. A er i front internationalt inden for sit område. Initiativer til udlandsophold kommer normalt fra forskeren selv. Instituttet tilskynder til ophold ved udenlandske universiteter i hele og halve år. Det højner det faglige niveau ved instituttet, der også løbende har udenlandske gæster. EUI er et højt estimeret universitet, hvortil det er svært at få adgang. Arbejds- og orlovsaftalen af 20. september 1996 blev effektueret. Brevet af samme dato til dekanen blev sendt. Brevet omhandler problemet vedrørende den usædvanlige længde - 4 årige - af A's ophold. Han drøftede betingelserne for orloven med hende. Han fik opfattelsen af, at begge ægtefæller var interesseret i et udlandsophold. Det er muligt, at han ikke specifikt har nævnt A's ønske i udlandsopholdet, men det var en selvfølgelighed. Der var således tale om en kombination af begrundelser. Det blev efterfølgende afklaret, at A havde krav på orlov. A fandt ekstern finansiering til sin forskning fra foråret 1997, hvilket var i instituttets interesse. Hun var i den periode ansat ved Økonomisk Institut. A opnåede i kraft af opholdet i Firenze at få lettere adgang til data m.v., ligesom hun fik mulighed for daglig kontakt til udenlandske kollegaer. A har opbygget et forskningsmiljø inden for sit område på Økonomisk Institut, ligesom hun har medvirket til at styrke instituttets internationale anseelse. I 1996 deltog A i administrationen af forskningen. I sommeren 2001 vender A tilbage til sin professorstilling. A's ægtefælle er tilknyttet Matematisk Institut. Det ville ikke være muligt med et 4-årigt ophold med orlov. Det er ikke usædvanligt, at en professor starter med et 1-årigt udlandsophold, eller at man må udskyde ansættelsen af en bestemt person i 1 år. Det må man finde sig i, hvis man vil have de dygtigste. Han skrev brevet af 22. september 1998 på opfordring. Han vil tro, at det er foranlediget af denne sag. Økonomisk Institut støttede opholdet i 1996 gennem orlovsaftalen. A var ikke blevet opsagt, hvis hun ikke var taget til Firenze. Hvis A i 1996/1997 havde ønsket et 1-årigt ophold i i Firenze, ville det have været helt uden problemer.

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"at sagsøgers forskning i Firenze, der vedrørte de makroøkonomiske effekter af den Europæiske Monetære Union og arbejdsløsheden indenfor EU, er sket til opfyldelse af de forskningsmæssige forpligtelser hun havde som led i sin virke som lektor ved Y1-by Universitet,

at tilknytningen til og opholdet ved EUI har været en afgørende forudsætning for den forskning som sagsøger har udført.

at Y1-by Universitets Økonomisk Institut har støttet og medvirket til gennemførelsen af hendes forskningsophold,

at det nævnte arbejde til opfyldelse af sagsøgers forskningsforpligtelser overfor Y1-by Universitet medfører, at sagsøger kan foretage fradrag efter reglerne om arbejde i udlandet jf. TScirk.95-19 pkt. 6.2.1, hvorefter lønmodtagere, der ikke er omfattet af de i pkt. 3.2.2. nævnte erhvervsgrupper, ved arbejde i udlandet uden dokumentation kan fratrække udgifter til kost og logi med satserne i pkt. 4.2.2.

at der i cirkulæret alene stilles som betingelse, at arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet, og at udgifterne hverken helt eller delvist er dækket af arbejdsgiveren, og at disse betingelser er opfyldt,

at det ikke er en betingelse for at foretage det nævnte fradrag, at der er tale om en rejse eller et midlertidigt arbejdsophold i udlandet,

at et eventuelt krav herom i øvrigt vil være opfyldt, idet sagsøger opholder sig et andet sted end der hun efter kildeskatteloven har bopæl, at sagsøger har haft merudgifter ved sit forskningsophold i Italien i forhold til udgifterne ved ophold i Danmark i bopælen forsåvidt angår kost, logi, og telefon, hvorfor et eventuelt krav herom vil være opfyldt,

at sagsøger således er berettiget til et fradrag for fortæring beregnet efter statens satser jf. 4.2.2.2, og som er opgjort til kr. 43.528,

at sagsøgte herudover er berettiget til fradrag for faktiske udgifter ved ophold i Firenze til logi og i form af husleje, gas, elektricitet og telefon kr. 28.087,

at disse fradrag giver i alt kr. 71.615, hvorfra fragår kr. 3.900 i bundfradrag, hvorefter påstandsbeløbet fremkommer.

Forsåvidt angår logiudgifter gøres det gældende,
at fradraget for de faktiske udgifter er hjemlet i TS-cirk 95-19 pkt. 6.2.1 jf. pkt. 4.2.2, hvorefter der kan vælges mellem fradrag for dokumenterede faktiske udgifter og satsfradrag.

I anden række gøres det gældende,
at fradrag for faktiske logiudgifter kan støttes direkte på ligningslovens § 9 og statsskattelovens § 6 a.

I tredje række gøres det gældende,
at der kan ske fradrag for udgifter til logi efter satsfradragsreglerne."

Sagsøgte

har i sit påstandsdokument gjort gældende, at der hverken i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 9 er hjemmel til at indrømme fradrag for typiske privatudgifter som de omtvistede udgifter til fortæring, kost og telefon, blot fordi der arbejdes i udlandet, jf. også statsskattelovens § 6, stk. 2. Disse typiske privatudgifter kan være fradragsberettigede, såfremt det er en følge af arbejdet, at de må afholdes. Det gælder f.eks., hvor en ansat er på rejse for sin arbejdsgiver, og arbejdsgiveren ikke betaler rejse- og opholdsomkostninger. Dette gælder ikke i nærværende sag, hvor sagsøgeren på eget initiativ har valgt at bosætte sig i Firenze i forbindelse med, at hendes ægtefælle fik et 4-årigt professorat ved European Unversity Institute, jf. Landsskatterettens kendelse. Arbejdsgiveren har hverken haft ønske om eller interesse i, at sagsøgeren da flyttede til Firenze. Som anført af Landsskatteretten i den indbragte kendelse har sagsøgerens ophold i Firenze antaget karakter af bopæl, hvorfor hun ikke kan betragtes som værende på rejse under opholdet i Firenze. I den forbindelse henvises - som gjort af Landsskatteretten - til opholdets længde på 4 år, til at ægtefællen flyttede med til Firenze, ligesom parret udlejede deres ejerbolig i Danmark og lejede en lejlighed i Firenze.

Videre bemærkes det til cirkulære TS 1995-19, pkt. 6.2., at sagsøgeren ikke er omfattet heraf, idet hun ikke har haft udenlandsk lønindkomst i de omhandlede indkomstår, jf. Landsskatterettens udtalelse i afslaget på genoptagelse.

Fradrag er endvidere betinget af, at skatteyderen har haft merudgifter, jf. U95.734 H. Sagsøgeren har ikke dokumenteret at have haft merudgifter til fortæring, allerede fordi hun boede fortsat sammen med sin ægtefælle. Hun har heller ikke dokumenteret at have haft merudgifter til logi eller telefon.

Fradrag for de faktiske udgifter til logi er ikke hjemlet i TS-cirkulære 95-19, pkt. 6.2.1, jf. pkt. 4.2.2. Efter pkt. 6.2.1. kan der alene anvendes "satserne i pkt. 4.2.2", og således ikke foretages fradrag for de faktiske udgifter.

Landsrettens bemærkninger:

Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1995-19 af 31. december 1995 om blandt andet fradrag for arbejde i udlandet må forstås således, at de grundlæggende betingelser for fradrag for udgifter i statsskattelovens § 6, litra a, og ligningslovens § 9 skal være opfyldt. Heraf følger, at der kun er ret til fradrag for udgifter, der har en nødvendig forbindelse med den pågældendes arbejde, ligesom arbejdet skal udføres under sådanne vilkår, at merudgifter er en nødvendig følge heraf.

Landsretten finder, at A på baggrund af sit forskningsområde har ret til fradrag for udgifter til studierejse til relevante udenlandske forskningsinstitutioner. Udgifterne i denne sag udspringer imidlertid af et ophold, der i starten var planlagt til at vare mindst 2 år, og som reelt kom til at vare næsten 5 år. Opholdets længde havde blandt andet baggrund i, at A's ægtefælle havde fået et 4-årigt professorat ved den samme institution. Landsretten finder, at et forskningsophold af denne længde ikke har været nødvendigt for og ikke har en direkte forbindelse til A's ansættelse på Økonomisk Institut. Dette støttes af institutlederens forklaring, hvorefter opholdets længde gav visse problemer for instituttet. Hertil kommer, at A ikke har dokumenteret, at opholdet fandt sted under sådanne vilkår, at merudgifter til logi, fortæring m.v. var en nødvendig følge heraf.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.