Appellanten, A, har som for byretten principalt nedlagt påstand om, at A's aktieindkomst for 2013 nedsættes med 813.700 kr., for 2014 nedsættes med 775.812 kr. og for 2015 nedsættes med 157.400 kr., subsidiært at A's skatteansættelse for indkomstårene 2013-2015 hjemvi-ses til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at ansættelsen af A's aktieindkomst for indkomstårene 2013, 2014 og/eller 2015 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Sagen har været behandlet på skriftligt grundlag.
A har til støtte for de nedlagte påstande i første række overordnet gjort gældende, at der for samtlige hævninger og overførsler fra selskabets konti er tale om driftsomkostninger, herunder i vidt omfang løn til A's ægtefælle, MN. Bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet, påhviler Skatteministeriet, og denne bevisbyrde er ikke løftet.
Der blev den 9. maj 2017 indberettet løn til MN for indkomstårene 2013 og 2014, og i overensstemmelse med denne indberetning har MN således netto fået udbetalt 750.654 kr. i indkomståret 2013 og 1.047.432 kr. i indkomståret 2014 fra G1-virksomhed, og der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af beløbene som maskeret udbytte.
I relation til overførslen på 505.000 kr. den 1. juli 2014 gøres det gældende, at A ikke har opnået en økonomisk fordel ved, at selskabet har udlånt penge til SH. Der er tale om et lån fra G1-virksomhed til SH. I forbindelse med lånet blev der udarbejdet et gældsbrev mellem A's ægtefælle, MN, og SH. Lånet beløb sig til 530.000 kr., og gældsbrevet er underskrevet og dateret den 1. juli 2014. Gældsbrevet indeholder imidlertid flere fejl, idet SH er betegnet som kreditor, selvom det de facto er hende, der har lånt pengene, ligesom MN personligt står som debitor, selvom det er G1-virksomhed, der er långiver, og som derfor burde have været anført som kreditor i stedet for SH. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af beløbet som maskeret udlodning.
Finder retten, at en eller flere af de omhandlende hævninger og overførsler fra selskabet ikke er forretningsmæssigt begrundede udgifter, gøres det i anden række gældende, at formodningen om, at udgifterne skulle være afholdt i A's interesse, ikke er opfyldt, da der ved overførslerne ikke er tilgået A en økonomisk fordel. Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøger ikke ved dispositionerne har opnået en økonomisk fordel, som det er krævet efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A.
Skatteministeriet har til støtte for stadfæstelsespåstanden gjort gældende navnlig, at de mange overførsler og hævninger i nærværende sag bærer præg af manglende bilagsmateriale. Til trods for, at A i første række gør gældende, at der er tale om driftsomkostninger for selskabet, er der for langt de fleste hævninger og overførsler ikke fremlagt dokumentation for, at det skulle forholde sig sådan.
Vedrørende A's anbringende om, at der i vidt omfang er tale om løn til hendes ægtefælle, MN, har Skatteministeriet anført, at indberetningerne af lønnen for indkomstårene 2013 og 2014 først er foretaget af selskabet den 9. maj 2017, efter at SKAT havde udstedt materialeindkaldelse til MN, hvor der blev spurgt til forholdene. Derudover er der ikke midler i selskabet til at betale denne løn, og hverken lønudgifterne i den størrelsesorden eller gældsforpligtelse til SKAT fremgår af årsrapporterne for 2013 og 2014. Årsrapporten for 2013 er revideret ved revisor uden forbehold for udgiftsførelse af manglende løn til MN, og der er ikke fremlagt lønsedler eller anden samtidig dokumentation for løn, ligesom det ikke ses af MN's kontoudtog, at den til MN indberettede løn fra selskabet for 2013 og 2014 er overført til ham. Yderligere er indberetningerne af løn til A's ægtefælle, foretaget af selskabet, da også tilbageført.
Vedrørende hævningen den 1. juli 2014 af 505.000 kr. fra selskabets konto, som A gør gældende udgør et lån fra G1-virksomhed til SH, har Skatteministeriet anført, at det af gældsbrevet fremgår, at gældsbrevet er indgået imellem SH og A's ægtefælle, MN. Altså involverer gældsbrevet ikke selskabet. Hertil kommer, at SH er angivet som kreditor og MN som debitor. Det er herudover ikke klart, hvorfor det angivelige udlån på 530.000 kr. skulle være sket ved en overførsel på 505.000 kr. Der er herefter intet fremlagt, der godtgør, at der skulle være tale om en forretningsmæssig disposition i selskabet, og beløbet udgør derfor maskeret udbytte for A.
Bevisbyrden for, at der er tale om driftsomkostninger, som selskabet har fradragsret til, påhviler SH, og A har ikke fremlagt dokumentation, der objektivt bestyrker, at hævningerne og overførslerne er medgået til selskabets drift, og at de mange penge ikke har passeret hendes økonomi. Det er i den forbindelse underordnet, om det er en anden, der har foretaget hævningerne og overførslerne på hendes vegne. Da hævningerne herefter må anses for afholdt i kapitalejerens interesse, skal hævningerne beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A. Hævningerne har været betinget af A's ejerskab af selskabet, og hævningerne skal derfor anses at have passeret hendes økonomi.
Vedrørende den subsidiære påstand har Skatteministeriet anført, at påstanden er nedlagt for det tilfælde, at landsretten måtte anse betingelserne for tilsidesættelse af de skønsmæssige ansættelser for opfyldt. I givet fald gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten bemærker, at bevisbyrden for, at de omhandlede hævninger udgør driftsudgifter eller udlån, påhviler A.
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at A ikke har godtgjort, at de omhandlede hævninger udgør driftsudgifter i selskabet, herunder at der ikke er grundlag for de angivne lønudgifter til A ægtefælle, eller som anført et udlån til SH.
Landsretten tiltræder videre, at beløbene må anses for at have passeret A's økonomi. Det bemærkes herved, at A var eneejer og direktør i selskabet, og det er herefter uden betydning for skattepligten, at dispositionerne helt eller delvis er foretaget af eller til fordel for A's ægtefælle.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at sagen har været behandlet på skriftligt grundlag.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8