Spørgsmål

1. Kan spørger periodisere forudbetalte beløb 1-5, jf. sagsfremstillingen, over lejeperiodens længde uanset salg af den udlejede ejendom?
2. Hvis der besvares benægtende på spørgsmål 1, kan da beløb 1, 2 og 5, jf. sagsfremstillingen, periodiseres over lejeperiodens længde uanset salg af den udlejede faste ejendom?
3. Hvis der besvares benægtende på spørgsmål 1 og/eller spørgsmål 2, vil indkomsten da skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor afståelsen sker?
4. Hvis der besvares bekræftende på spørgsmål 3, vil indkomsten da være kapitalindkomst?
5. Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, vil indkomsten da være ejendomsavance?
6. Såfremt der svares bekræftende på spørgsmål 1 eller 2, vil indkomsten da fortsat skulle indgå som personlig indkomst?
7. Såfremt der svares bekræftende på spørgsmål 1 eller 2, vil det da have nogen betydning for beskatningen, hvis såvel møller som jorden på et senere tidspunkt videresælges, således at en fremtidig køber ejer såvel møllen, som jordarealerne?

Svar

1. Nej
2. Nej, se besvarelsen til spørgsmål 1
3. Ja
4. Nej
5. Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 4.
6. Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 1 og 2.
7. Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 1 og 2.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har 31. december 2007 indgået en eneretsaftale med virksomheden A om opstilling af vindmøller på spørgers ejendom - eller dele heraf.

Virksomheden A er i henhold til aftalen berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter, der er anført i aftaledokumentet.

Eneretsaftalen blev tinglyst servitutstiftende på ejendommen.

I en samtidig vederlagsaftale aftaltes det mellem parterne, at:

"Som vederlag for retten til at opstille vindmøllerne, drive disse, etablere de nødvendige veje, nedlægge kabler og placere transformerstation etc. (jfr. Aftalegrundlaget) på ejendommen, betaler bruger et engangsbeløb til ejer stort

Kr. ....,- / vindmølle som delvis forudbetaling af leje i 30 år ....... og

Den årlige leje betales for 3 stk. vindmøller større end 2,3 MW og op til og med 5MW ....,- kr. pr. vindmølle i 30 år.

Der betales et engangsbeløb til etablering af vej og ......., totalt på kr. .......,-.

........"

I  2010 har B Kommune vedtaget lokalplan nr. xx, hvorefter der gives mulighed for opstilling af 7 ensartede vindmøller med tilhørende fundament, arbejdsarealer og adgangsveje, omfattende dele af spørgers ejendomme, som nævnt i eneretsaftalen.

Den 15. februar 2011 er indgået en konkret brugsretsaftale mellem spørger og C ApS om rådighedsindskrænkning på spørgers ejendom.

Personen D ejer, udover virksomheden A, C ApS via det 100 % ejede selskab E A/S.

Brugsretsaftalen gælder for 30 år og er gældende for den til enhver tid værende ejer af henholdsvis ejendommen og vindmøllerne. Ved ophør skal ske reetablering af jorden til landbrugsmæssig drift, herunder skal opsatte kabler og vejanlæg mv. fjernes.

Aftalen er uopsigelig fra ejers side (spørger), mens bruger (C ApS) kan opsige aftalen med 6 måneders varsel. I tilfælde af brugers misligholdelse af aftalen kan denne dog opsiges af ejer under iagttagelse af nærmere angiven fremgangsmåde.

Brugsretsaftalen er tinglyst på ejendommen.

Det er oplyst, at som vederlag for rådighedsindskrænkningen mv. er der endeligt aftalt et samlet vederlag på ..... kr.

Der er nu opstillet 3 vindmøller på spørgers faste ejendom og disse er taget i brug.

Det er oplyst, at det samlede vederlag på .... kr. er indeksreguleret i forhold til udbetalingstidspunktet, således at spørger i alt har modtaget .... kr. Beløbet er betalt i to rater med ...... kr. i henholdsvis februar 2011 og februar 2012.

Det modtagne vederlag er skatteretligt periodiseret og medregnes med 1/30 pr. år.

Spørger påtænker nu at sælge dele af sin faste ejendom, herunder de arealer, hvorpå vindmøllerne er opført. Salget sker ikke til ejeren af vindmøllerne. Den nye ejer vil ikke overtage retten til vederlag i henhold til brugsretsaftalen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgers rådgiver har anført følgende:

"Til støtte for forslag til besvarelse til spørgsmål 1 og 2 anføres følgende:

Af den nugældende juridiske vejlednings punkt C.H.2.1.2 fremgår:

"Særligt om vindmøller

Efter fast praksis, der blev fastlagt i Ligningsrådets anvisning i SD-cirkulære 1985-15 af den 7. maj 1985, er vindmøller blevet behandlet som driftsmidler i relation til afskrivningsloven og vurderingsloven. Siden 1985 har det stået i Ligningsvejledningen, at vindmøller afskrives efter reglerne for driftsmidler.

Afgrænsningen af begrebet fast ejendom i denne forbindelse følger vurderingsloven og ved de offentlige ejendomsvurderinger indgår vindmøller ikke i ejendomsværdien, da de betragtes som driftsmidler. Se SKM2010.339.SR og SKM2010.340.SR.

Vindmøller anses altså ikke for fast ejendom ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Bemærk

Engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for en tidsbegrænset placering af en eller flere vindmøller på ejendommen og som kompensation for en midlertidig aftale om rådighedsindskrænkninger over ejendommen, betragtes som en lejeaftale, og de betalte beløb bliver beskattet som personlig indkomst. Beskatningen af et engangsbeløb fordeles over den aftalte lejeperiode. Hvis der er tale om et engangsbeløb, der udbetales som erstatning for en varig skade eller rådighedsindskrænkning på ejendommen, vil modtagelsen af beløbet blive anset som et vederlag ved delafståelse af ejendommen, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven."

Det følger således af den juridiske vejledning, at de beløb, som spørger har modtaget, skal fordeles over 30 år, idet der er tale om beløb modtaget som forudbetalt leje og beløb modtaget som kompensation for en midlertidig rådighedsindskrænkning på spørgers faste ejendomme.

Det fremgår ikke af ligningsvejledningen, at særlige forhold skulle gøre sig gældende ved salg af de pågældende ejendomme og det er derfor spørgers opfattelse, at besvarelsen af spørgsmål 1 skal være ja.

Dette underbygges af, at den nye ejer ikke vil skulle overtage retten til lejeindtægterne i henhold til brugsretsaftalen og at brugsretsaftalen opretholdes, idet køberen af jorden i henhold til den tinglyste brugsretsaftale er forpligtet til at respektere indholdet af denne. Da der således hverken sker et ophør af brugsretsaftalen eller af, at lejeindtægterne tilfalder spørger, må det følge, at beskatningen ikke ændres.

Rådgiver finder af ovennævnte årsager ikke, at SKM2004.519.LR er rigtig, og finder i øvrigt ikke afgørelsen anvendelig i denne sag, idet der i nærværende sag særskilt er truffet aftale om, at vederlag skal ske i form af leje af de pågældende arealer, hvilket efter det oplyste ikke var tilfældet i den nævnte sag.

Hvis ikke ovenstående fører til, at alle beløb anses fortsat at blive beskattet over 30 år gøres det til støtte for forslaget til besvarelse af spørgsmål 2 gældende, at i hvert fald de vederlag, der aftalemæssigt er periodiseret over 30 år, fortsat skal beskattes over 30 år. Dette drejer sig om beløb 1,2 og 5, jf. sagsfremstillingen eller mere subsidiært beløb 2 og 5, jf. sagsfremstillingen.

Til støtte for forslag til besvarelse til spørgsmål 3 anføres følgende:

Såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares benægtende, således at beskatning over 30 år ikke opretholdes, er det rådgivers opfattelse, at det deraf må følge, at restbeløbet forfalder til beskatning i det år, hvor den faste ejendom afstås.

Til støtte for forslag til besvarelse til spørgsmål 4 og 5 anføres følgende:

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom beskattes efter EBL, jf. lovens § 1. Til og med indkomståret 1999 fulgte det af Ligningsvejledningen, se eks. Ligningsvejledningen 1999, Erhvervsdrivende, afsnit E.J.2.2.4, at "Engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen og for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale gældende for 30 år anses som vederlag for en delafståelse."

For indkomståret 2000 ændredes denne praksis dog. I Ligningsvejledningen for 2000, Erhvervsdrivende, afsnit E.J.2.2.4 fremgår det således: "(i)følge tidligere praksis, der har været gældende fra 1985 er engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen og for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen, som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale gældende for 30 år, anset som vederlag for en delafståelse. Da der kan være tvivl om, hvorvidt der er hjemmel til den tidligere praksis, har Told- og Skattestyrelsen besluttet at ændre praksis fra og med indkomståret 2000. Sådanne aftaler anses herefter som lejeaftaler, og de betalte beløb beskattes som personlig indkomst. Beskatning af et engangsbeløb fordeles over den aftalte lejeperiode."

Før indkomståret 2000 var der således intet særskilt behov for at beskrive den omstændighed, at jorden med møllerne senere blev afstået, idet beskatningen allerede var sket. Når spørgsmål 1 og/eller 2 er besvaret benægtende, er det spørgers opfattelse, at den nævnte praksisændring ikke har omfattet situationer, hvor jorden afstås og at restbeløbet derfor i overensstemmelse med den tidligere praksis, skal betragtes som den delafståelse og dermed beskattes efter EBL.

Til støtte for forslag til besvarelse af spørgsmål 6 anføres følgende:

Det fremgår af den juridiske vejledning punkt C.H.2.1.2, at kompensationsbeløb vedrørende opstilling af vindmøller fordeles over 30 år og beskattes som personlig indkomst. Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende er det spørgers opfattelse, at lejeindtægterne også efter salget derfor vil være personlig indkomst.

Til støtte for forslag til besvarelse af spørgsmål 7 anføres følgende:

Såfremt der besvares bekræftende på spørgsmål 1 eller 2, bør spørgsmål 7 besvares bekræftende. I den forbindelse gøres gældende, at der vil være tale om et forhold, som spørger ikke selv har indflydelse på, hvorfor det gøres gældende, at der ikke skal indtræde skatteretlige konsekvenser for ham i forbindelse med, at et eventuelt fremtidigt salg af jorden fører til, at ejeren af jorden er den samme, som ejer vindmøllerne.

Høringssvar:

Rådgiver har indsendt følgende bemærkninger til Skatteministeriets indstilling og begrundelse:

"Skatteministeriet angiver på side 8, at "Spørger ved et salg af ejendommen udtræder af kontrakten. Kontrakten er således i forhold til spørger ophørt".

Denne konklusion er ikke korrekt. Som det fremgår af min sagsfremstilling, vil den nye ejer af ejendommen ikke overtage retten til vederlag i henhold til brugsretsaftalen. Spørger er således ikke udtrådt af aftaleforholdet. Det bemærkes, at der ikke er tale om, at spørger aftaler med den nye køber, at denne overtager alle rettigheder og pligter i forhold til brugsretsaftalen og derefter overdrager retten til vederlag til spørger, men derimod at spørger i forbindelse med salget slet ikke inkluderer rettighederne til vederlag i henhold til brugsretsaftalen, men forbeholder sig disse. Pligten til at tåle vindmøllernes tilstedeværelse mv. vil naturligvis påhvile den nye ejer, men dette følger af, at han grundet den tinglyste brugsretsaftale er forpligtet hertil og ikke fordi han har overtaget samtlige spørgers rettigheder og pligter i henhold til brugsretsaftalen.

At man på denne måde har mulighed for at forbeholde sig visse rettigheder i forbindelse med et salg af en ejendom fremgår af TfS1994.339, hvor det var muligt for en sælger i forbindelse med afståelse af fast ejendom at forbeholde sig retten til at udleje nogle sommerhuse, der var placeret på grundene samt til at oppebære lejeindtægterne heraf i resten af sin levetid. Disse lejeindtægter beskattedes som løbende indkomsterhvervelse. Som det mindre i det mere må det tilsvarende være muligt for spørger at forbeholde sig retten til lejeindtægter i denne sag."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan periodisere forudbetalte beløb 1-5, jf. sagsfremstillingen, over lejeperiodens længde uanset salg af den udlejede faste ejendom.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra b

Praksis

SKM2004.519.LR

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om, at den endnu ikke indtægtsførte del af et engangsbeløb for en brugsret over et areal til opstilling af vindmøller, ved ejendommens afståelse skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor aftalen om afståelse indgås. Retten til lejeindtægten er i den konkrete sag ikke omfattet af ejendomsafståelsen.

SKM2005.93.LSR

Et engangsbeløb, som blev modtaget som erstatning for placering af vindmøller på en landbrugsejendom, var skattepligtig som lejeindtægt efter statsskattelovens § 4, litra b, og skulle fordeles over den aftalte lejeperiode.

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at spørger har indgået aftale om rådighedsindskrænkning på sin ejendom. Vederlaget er aftalt til et samlet beløb på .... kr., og det er oplyst, at der heri dels indgår betaling af .... kr. pr. mølle, svarende til i alt .... kr., som delvis forudbetaling af leje (beløb nr. 1), dels en årlig leje af jordarealerne på ..... kr. pr. mølle pr. år, svarende til i alt ..... kr. (beløb nr. 2) og dels et forudbetalt vederlag på ... kr. pr. år for vedligeholdelse af vej i 30 år, svarende i alt til .... kr. (beløb nr. 5).

Herudover indgår et engangsbeløb på .... kr. for etablering af veje og tildeling af færdselsret (beløb nr. 3) samt et engangsbeløb på .... kr. for .... (beløb nr. 4).

Det er endvidere oplyst, at det samlede vederlag på .... kr. er indeksreguleret i forhold til udbetalingstidspunktet og at spørger således har modtaget i alt .... kr. Beløbet er betalt i to rater med .... kr. i henholdsvis februar 2011 og februar 2012.

Det fremgår således, at der i alt betales et engangsbeløb på ..... kr. (inden indeksregulering) i leje og vedligeholdelse for hele perioden på 30 år (beløb 1, 2 og 5).

Det fremgår af Den juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.H.2.1.2, at engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for en tidsbegrænset placering af en eller flere vindmøller på ejendommen og som kompensation for en midlertidig aftale om rådighedsindskrænkninger over ejendommen, betragtes som en lejeaftale, og de betalte beløb bliver beskattet som personlig indkomst. Beskatningen fordeles over den aftalte lejeperiode.

Beløbene 1,2 og 5 udgør lejebetalinger og er således skattepligtige for spørger i henhold til statsskattelovens § 4, litra b. Da beløbene er kapitaliseret og betalt som engangsbeløb for hele den 30-årige lejeperiode, skal de periodiseres og beskattes med 1/30 årligt.

Engangsbeløbene 3 og 4 udgør godtgørelser for midlertidige rådighedsindskrænkninger. Beløbene er nærmere ydet for etablering af veje og tildeling af færdselsret samt for overkørsel fra ....., for hvilke det er bestemt i aftalen, at de skal fjernes ved ophør af vindmøllevirksomheden.

Godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger er ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, men indkomstskattepligtige efter statsskatteloven, fordi de betragtes som indtægter på linje med lejeindtægter, jf. Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.H.2.1.2.

Beløbene nr. 3 og 4 er derfor tilsvarende skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra b.

Såfremt spørger sælger ejendommen, hvorpå rådighedsindskrænkningen hviler, og den nye ejer ikke overtager retten til vederlag i henhold til brugsretsaftalen, er det Skatteministeriets opfattelse, at spørger på tidspunktet for overdragelsen skal indtægtsføre den del af det samlede vederlag, som ikke tidligere er indtægtsført.

Skatteministeriet skal henvise til afgørelsen i SKM2004.519.LR, hvor Ligningsrådet traf afgørelse om, at en endnu ikke indtægtsført del af et engangsbeløb for en brugsret over et areal til opstilling af vindmøller, ved ejendommens afståelse, skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor aftalen om afståelse blev indgået.

Rådgiver finder, at spørger fortsat kan periodisere de forudbetalte beløb uanset et salg af ejendommen.

Rådgiver begrunder dette med, at den nye ejer ikke vil skulle overtage retten til lejeindtægterne i henhold til brugsretsaftalen, selvom brugsretsaftalen opretholdes, idet køberen af jorden i henhold til den tinglyste brugsretsaftale er forpligtet til at respektere indholdet af denne. Rådgiver finder videre, at da der således hverken sker et ophør af brugsretsaftalen eller af, at lejeindtægterne tilfalder spørger, må det følge, at beskatningen ikke ændres.

Rådgiver finder ikke afgørelsen SKM2004.519.LR anvendelig i denne sag, idet der i nærværende sag særskilt er truffet aftale om, at vederlag skal ske i form af leje af de pågældende arealer, hvilket efter det oplyste ikke var tilfældet i den nævnte sag.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at spørger ved et salg af ejendommen udtræder af kontrakten. Kontrakten er således i forhold til spørger ophørt.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at da kontraktsforholdet mellem spørger og bruger er ophørt, eksisterer der tilsvarende ikke noget lejeforhold mellem disse parter, som de forudbetalte ydelser kan fordeles over. Da det samtidig er oplyst, at spørger ikke skal tilbagebetale det modtagne vederlag, er det Skatteministeriets vurdering, at der er gjort endeligt op med aftalerne parterne imellem, og at spørger har erhvervet endelig ret til de samlede ydelser. Den del af den samlede ydelse, der vedrører perioden efter, at ejendommen er solgt, skal medregnes til spørgers skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor der indgås en bindende aftale om ejendomsoverdragelse.

For så vidt angår anvendeligheden af SKM2004.519.LR skal det bemærkes, at da godtgørelser for midlertidige rådighedsindskrænkninger betragtes som indtægter på linje med lejeindtægter, er det uden betydning i denne forbindelse, om der er tale om godtgørelser for midlertidige rådighedsindskrænkninger eller forudbetalte lejebetalinger.

Det er på baggrund af ovenstående Skatteministeriets vurdering, at spørger ikke kan periodisere de forudbetalte beløb 1-5 over lejeperiodens længde uanset salg af den udlejede faste ejendom.

Skatteministeriets bemærkninger til rådgivers høringssvar

Rådgiver har anført, at spørger ikke er udtrådt af aftaleforholdet, og at en kommende købers pligt til at tåle vindmøllernes tilstedeværelse mv. følger af, at køberen er forpligtet hertil grundet den tinglyste brugsretsaftale, og ikke fordi køberen overtager samtlige spørgers rettigheder og forpligtelser i forhold til brugsretsaftalen. Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse i TfS1994.339 anføres det endvidere, at spørger har mulighed for at forbeholde sig retten til lejeindtægter.

Skatteministeriet skal bemærke, at både ejers og brugers rettigheder og forpligtelser i forhold til vindmøllerne fremgår af brugsretsaftalen fra 2011. Det fremgår af kontrakten, at ved betegnelsen "Ejer" forstås den til enhver tid værende ejer af de i kontrakten definerede matrikler.

Skatteministeriet finder på dette grundlag, at en kommende køber må siges at indtræde i aftalen, og at kontrakten på afståelsestidspunktet må siges at være opfyldt for spørgers vedkommende.

Skatteministeriet skal videre bemærke, at det er opfattelsen, at Landsskatterettens afgørelse i TfS1994.339 ikke kan lægges til grund i nærværende sag.

I den nævnte afgørelse var der tale om en klager, der i forbindelse med salg af 7 sommerhuse i 1983 fik en servitut over ejendommene, hvorefter han for livstid fik dispositionsretten over og lejeindtægterne fra sommerhusene. Ved overdragelse af dispositionsretten i 1988 til den tidligere køber, afstod klageren fra den løbende indtægtsydelse. Landsskatteretten fandt, at der var tale om afståelse af en middelbar ejendomsret (servitut), og at fortjenesten var omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Skatteministeriet skal tilføje, at der i Landsskatterettens afgørelse var tale om afståelse af en midlertidig begrænset rettighed over den faste ejendom. Efter dagældende praksis var fortjeneste ved afståelse også af midlertidige rådighedsbegrænsninger over fast ejendom omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter gældende praksis er fortjeneste ved afståelse af midlertidige rådighedsbegrænsninger indkomstskattepligtige efter statsskattelovens regler, fordi de betragtes som indtægter på linje med lejeindtægter.

Skatteministeriet finder derfor, at Landsskatterettens afgørelse i TfS1994.339 ikke kan finde anvendelse i nærværende sag.

Skatteministeriet finder fortsat, at spørger ikke kan periodisere beløbene 1-5 over den aftalte lejeperiode ved salg af den faste ejendom, men skal medregne den del af den samlede ydelse, der vedrører perioden efter ejendommen er solgt, til den skattepligtige indkomst.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Hvis der svares benægtende på spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at beløb 1, 2 og 5, jf. sagsfremstillingen, kan periodiseres over lejeperiodens længde uanset salg af den udlejede faste ejendom.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra b

Praksis

SKM2004.519.LR

Begrundelse

Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 finder Skatteministeriet, at de forudbetalte beløb 1-5, dvs. inkl. beløbene 1, 2 og 5, ikke kan periodiseres over lejeperiodens længde, ved spørgers salg af den udlejede faste ejendom.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej, se besvarelsen til spørgsmål 1".

Spørgsmål 3

Hvis der svares benægtende på spørgsmål 1 og/eller spørgsmål 2, ønskes det bekræftet, at indkomsten vil skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor afståelsen sker.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4.

Praksis

SKM2004.519.LR

Begrundelse

Den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidpunktet for den endelige retserhvervelse.

Ved salg af ejendommen, hvorpå brugsretsaftalen er tinglyst, ophører spørgers og brugers kontraktslige forpligtelser over for hinanden. Køber af ejendommen indtræder i stedet for spørger i brugsaftalen, dog ikke for så vidt angår lejebetalingen.

Den resterende del af engangsvederlaget, som på aftaletidspunktet for overdragelsen af ejendommen endnu ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen, skal derfor medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori aftalen om overdragelse indgås.

Der henvises til afgørelsen i SKM2004.519.LR samt i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 3, ønskes det bekræftet, at indkomsten vil være kapitalindkomst.

Lovgrundlag

Personskattelovens § 3, stk. 1:

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Begrundelse

Det fremgår af besvarelsen til spørgsmål 1 og 2, at for så vidt angår vindmøller gælder det, at engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen og for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen, som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale, anses som lejeaftale, og at de betalte beløb beskattes som personlig indkomst, idet engangsbeløbet fordeles over den aftalte lejeperiode.

Det beløb, som ved salget af ejendommen endnu ikke er blevet beskattet og som dækker forudbetalt leje, vil være personlig indkomst i afståelsesåret, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Nej".

Spørgsmål 5

Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 4, ønskes det bekræftet, at indkomsten vil være ejendomsavance.

Begrundelse

Da Skatteministeriet har indstillet, at spørgsmål 4 besvares benægtende, bortfalder besvarelsen af spørgsmål 5.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 4".

Spørgsmål 6

Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 1 eller 2, ønskes det bekræftet, at indkomsten fortsat vil skulle indgå som personlig indkomst.

Begrundelse

Skatteministeriet har indstillet, at såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2 besvares benægtende, idet ingen af de nævnte beløb kan periodiseres over lejeperiodens længde uanset salg af den udlejede faste ejendom.

På denne baggrund bortfalder spørgsmål 6.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 bevares med "Bortfalder, jf. besvarelserne til spørgsmål 1 og 2".

Spørgsmål 7

Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 1 eller 2, ønskes det oplyst, om det vil have nogen betydning for beskatningen, hvis såvel møller som jorden på et senere tidspunkt videresælges, således at en fremtidig køber ejer såvel møllen som jordarealerne.

Begrundelse

Skatteministeriet har indstillet, at såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2 besvares benægtende, idet ingen af de nævnte beløb kan periodiseres over lejeperiodens længde uanset salg af den udlejede faste ejendom.

På denne baggrund bortfalder spørgsmål 7.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 7 bevares med "Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 1 og 2".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.