åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Skattefri befordringsgodtgørelse er et beløb, som udbetales af en arbejdsgiver eller hvervgiver med en km-sats til dækning af udgifter, som en lønmodtager eller hvervtager - f.eks. et bestyrelsesmedlem og lignende - har afholdt til erhvervsmæssig befordring med egen (eller sin ægtefælles) bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel.

Befordringsgodtgørelsen kan kun udbetales skattefrit, hvis alle betingelserne i LL § 9 B og LL § 9, stk. 4 er opfyldt. Satserne for 2011 findes i BEK nr. 1321 af 16. november 2010

Betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i LL § 9 B er beskrevet nedenfor.