►Afsnittet er omskrevet og flyttet til "Den juridiske vejledning", bortset fra nedenstående afsnit om udlejning af ejerlejligheder.◄

►Se afsnit C.H.3.1.5.4 i "Den juridiske vejledning" for så vidt angår de omskrevne afsnit.◄ 

Om eventuel fradragsret for renter af lån, optaget af ejerlejlighedsforeningen, se A.E.1.3.

Udlejning af ejerlejlighederEn ejerlejlighed, der ikke bebos af ejeren, men er udlejet, anses som en udlejningsejendom, LSR. 1974.64 og 1984.37.

Når en ejerlejlighed udlejes, behandles den fra og med lejemålets påbegyndelse som en udlejningsejendom i skattemæssig henseende. Ved fastsættelsen af den objektive lejeværdi for en lejlighed udlejet til ejerens datter skulle det omkostningsbestemte lejeniveau i sammenlignelige lejemål, der var reguleret af reglerne om den omkostningsbestemte lejeberegning, anvendes som maksimum for lejen. Der godkendtes fradrag for de med udlejningen forbundne udgifter, der ikke havde karakter af forbrugsudgifter TfS 2000, 587 LSR.

Udlejes ejerlejligheden et helt kalenderår skal over- eller underskud medregnes til den personlige indkomst. Påbegyndes udlejningen midt i et kalenderår eller omfatter udlejningen i øvrigt kun en del af et kalenderår, skal over- eller underskud medregnes til den personlige indkomst, hvis udlejningen er erhvervsmæssig. Se TSS-cirkulære 1996-9 og afsnit A.G.2.2.2. Fradrag for faktiske driftsudgifter vedrørende udlejning en del af kalenderåret skal så foretages i den personlige indkomst.

Ejeren af en udlejet ejerlejlighed kunne ikke fradrage den del af et bidrag til en ejerforening, der ansås at vedrøre en af ejerforeningen afholdt udgift til udskiftning af et oliefyr, idet udgiften til udskiftning af et oliefyr i en nyerhvervet ejendom måtte anses for en forbedring, LSR. 1983.28.