Indhold

Dette afsnit handler om retten til at foretage udlæg i fordringer. Afsnittet handler også om, hvorfor det kan være nyttigt at foretage udlæg i fordringer i de situationer, hvor RIM skylder penge til fordringsdebitoren, eller hvor der er en gensidigt bebyrdende kontrakt.

Afsnittet indeholder:

• Hjemmel til at foretage udlæg
• Udlæg i fordringer hvor RIM skylder fordringsdebitor penge.

Hjemmel til at foretage udlæg

Hjemmel til at foretage udlæg i fordringer findes i RPL § 508. Ifølge denne bestemmelse kræves det, at fordringens identitet skal kunne fastslås, dvs. at man kan bevise, at fordringen eksisterer. Samtidig opstiller bestemmelsen den grænse, at der ikke kan foretages udlæg i fremtidige erhvervelser, dvs. fordringer som skyldneren endnu ikke har erhvervet. Efter bestemmelsen er det også muligt at foretage udlæg i en fordring, selvom denne i forvejen er "behæftet". Det kan fx være fordi, der allerede er foretaget udlæg i den, eller fordi fordringen er transporteret videre til en anden til sikkerhed.

Udlæg kan foretages i en fordring, uanset

• om den er skriftlig eller mundtlig
• om den er betinget eller ubetinget på tidspunktet for udlægget
• at fordringens forfaldstid ikke er indtruffet eller aftalt.

Den eneste betingelse er, at fordringen er stiftet.

For enkelte typer af fordringer gælder det, at udlæg er udelukket i henhold til lovgivning.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.7.3 om udlæg i de forskellige typer af fordringer.

Udlæg i fordringer hvor RIM skylder fordringsdebitor penge

Ved udlæg i fordringer hos skyldner kan den situation forekomme, at fordringsdebitor (den der skylder vores skyldner penge efter fordringen) kan have et krav mod SKAT, som denne kan kræve modregnet. Udlægget vil derfor ikke medføre en egentlig betaling til RIM i denne situation. RIM vil dog alligevel opnå en indirekte betaling, fordi RIM ikke skal betale de penge, SKAT skylder til fordringsdebitor. Samtidig får SKAT gennemført betalingen over for skyldner, fordi modregningen helt eller delvist dækker skyldners gæld til RIM, og vores skyldner frigøres for sin gæld, selvom fordringsdebitor kunne modregne.

Hvis fordringen bygger på en gensidigt bebyrdende kontrakt, har debitor mulighed for at undlade at betale til udlægshaver. Se RPL § 511, stk. 3.