Indhold
Dette afsnit indeholder en oversigt over, hvilke værktøjer, en pantefoged kan bruge i tvangsinddrivelsen af et krav. I forbindelse med det daglige inddrivelsesarbejde bruger en pantefoged både retlige og administrative inddrivelsesinstrumenter.
Afsnittet indeholder:
- Retlige inddrivelsesinstrumenter
- Administrative inddrivelsesinstrumenter.
Retlige inddrivelsesinstrumenter
I denne sammenhæng forstås retlige instrumenter, som instrumenter, der er reguleret i retsplejeloven.
Instrumenterne er anført i alfabetisk orden. En nærmere beskrivelse af det enkelte instrument findes i det anførte afsnit.
Retlige instrumenter |
Kort beskrivelse |
Hvor finder jeg mere? |
Arrest |
Arrest kan kun foretages af den judicielle foged.
Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg for kravet.
Arrest kan kun foretages
hvis det bliver sandsynliggjort, at der er et krav, og
hvis det må antages, at muligheden for senere at få dækning for kravet bliver væsentligt forringet, hvis ikke der foretages arrest. |
G.A.3.2.1 og
inddrivelesvejledningens afsnit:
G.9
G.1.4.1.1 |
Beslaglæggelse |
Beslaglæggelse kan foretages af politiet.
Politiet kan beslaglægge aktiver, fx. et større kontantbeløb til dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.
Fogeden kan foretage udlæg i det beslaglagte beløb, så et eventuelt overskydende beløb kan gå til dækning af en restance. |
inddrivelesvejledningens afsnit:
G.1.4.1.2 |
Foreløbig beslaglæggelse
(TDL §§ 83 og 84 ) |
SKAT har en særlig hjemmel til at beslaglægge varer under smugleri og køretøjer, der bliver brugt i forbindelse med indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer. |
A.C.3.1.2.3 og
inddrivelesvejledningens afsnit: G.1.4.2 |
Forbud |
Forbud nedlægges af fogedretten.
Et fogedforbud giver hurtig hjælp mod en aktuel eller truende retskrænkelse. Det er en forudsætning, at en person eller virksomhed krænker en ret ved at foretage en bestemt handling, og at den, der anlægger sagen, ikke kan beskytte sin ret, hvis man skal afvente en almindelig retssag. |
G.A.3.3.8
inddrivelesvejledningens afsnit:
G.1.4.1.3 |
Udlæg |
Udlæg er en retspanteret eller en ret til ejendom.
Foretager fogeden udlæg i et aktiv, betyder det, at aktivet står som sikkerhed for gælden.
Kreditor kan forlange, at det aktiv, der er foretaget udlæg i, sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge.
Der kan ikke foretages udlæg i små pengebeløb, sædvanligt indbo eller i andre ting af beskeden værdi, som er nødvendige for familiens erhverv eller uddannelse. |
G.A.3.2.2
inddrivelesvejledningens afsnit:
G.1.4.1.4 |
Subsidiært udlæg hos ægtefællen og børn |
Udlæg kan foretages i en ægtefælles aktiver, hvis der er foretaget forgæves udlæg hos skyldner.
Samlivet skal bestå mellem ægtefællerne på det tidspunkt, hvor det subsidiære udlæg foretages. Den subsidiære hæftelse indtræder for personskattekrav, der er pålignet fra og med det år, hvori ægteskabet er indgået. |
G.A.3.1.5
inddrivelesvejledningens afsnit:
G.1.4.3 |
Administrative inddrivelsesinstrumenter
Ved administrative instrumenter forstås andre instrumenter end dem, der er fastsat i retsplejeloven.
Instrumenterne er anført i alfabetisk orden. En nærmere beskrivelse af det enkelte instrument findes i det anførte afsnit.
Administrative instrumenter |
Kort beskrivelse |
Hvor finder jeg mere |
Afdragsordninger |
Selv om der i dansk ret ikke er nogen forpligtelse for en fordringshaver i et skyldforhold, der ikke er indgået ved aftale, til at modtage betalingen i afdrag, kan alle krav, der inddrives af RIM, omfattes af en afdragsordning.
Vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler og betingelser, når RIM indgår afdragsordninger med henholdsvis personer og med en virksomhed |
G.A.3.1.1 |
Lønindeholdelse |
Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det.
Ved lønindeholdelse forstås, at der indeholdes en del af skyldnerens A-indkomst til dækning af den gæld, der inddrives af RIM. |
G.A.3.1.2 |
Modregning/
indtrædelse |
Modregning er som udgangspunkt ikke lovreguleret, men på Skatteministeriets område findes enkelte specielle lovbestemmelser om modregning.
Modregning har karakter af betaling. Det kan fx være, når skyldneren betaler sin egen gæld med et tilgodehavende mod kreditor.
Udgangspunktet er, at ingen offentlig myndighed udbetaler beløb til en virksomhed eller person, når samme virksomhed eller person er i restance over for en anden offentlig myndighed.
SKATs modregninger sker derfor på baggrund af registreringer i Det Centrale Fordringsregister (CFR). |
G.A.3.1.4 |
Transport |
Ved transporten indtræder transporthaveren i transportgiverens ret til at få fordringen udbetalt.
Transportforholdet er udelukkende af frivillig karakter og har på ingen måde karakter af tvangsfuldbyrdelse.
Som udgangspunkt er det muligt at overdrage næsten alle fordringer ved en transport. Der er dog krav, der ikke kan overdrages, altså krav, hvori der ikke kan gives transport, fx underholdsbidrag og børne- og ungeydelse.
Skattecentrene kan notere transporter om krav på udbetaling af negativ moms, overskydende skat og AM-bidrag mv., når afgiftsperioden eller indkomståret er udløbet. |
G.A.3.2.2.3
Inddrivelsesvejledningens afsnit: L |
Se også
Se også afsnit:
- Afsnit G.A.3.3 Opkrævningsopgaver, der indeholder en beskrivelse af de værktøjer, der benyttes til forebyggelse af restancer
- Afsnit G.A.3.4 Bobehandling, der indeholder en beskrivelse af reglerne under universalforfølgning, fx. konkurs, rekonstruktioner m.v.
- Afsnit G.A.3.5 Særlige inddrivelsesværktøjer, der indeholder en beskrivelse af de områder, hvor der er særlige tvangsinddrivelsesmidler.