Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj skal registreres her i landet. Det vil sige, at det forsynes med danske nummerplader.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Lovens baggrund, formål og historik.

Regel

Alle køretøjer skal som udgangspunkt registreres med danske nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område.

Tager man et køretøj med til Danmark og bosætter sig her i landet, skal man registrere køretøjet på danske nummerplader senest 14 dage efter ankomsten. Derudover skal man betale registreringsafgift af køretøjet. 

Man må som hovedregel ikke bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, når man har bopæl i Danmark. Man har bopæl i Danmark, hvis man fx opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller hvis man har opholdt sig her i afbrudte perioder på  tilsammen 185 dage inden for de sidste 12 måneder.

En person, der kommer til Danmark i en tidsbegrænset periode i op til et år, kan søge om tilladelse til at føre et udenlandsk registreret køretøj under opholdet i Danmark. En tilladelse kan også gives til personer, som har bopæl i Danmark, men arbejder udenfor Danmark på alle ugens hverdage Ansøgning sker ved at udfylde blanket nr. 21.059. Blanketten findes også på engelsk (21.059E). 

Lovgrundlag

Reglerne om registrering af køretøjer fremgår af bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 (Registreringsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er udstedt med baggrund i færdselsloven samt i registreringsafgiftsloven.

Lovens baggrund, formål og historik

Der er inden for de seneste år sket følgende væsentlige lovændringer mv.

Lov nr. og dato  

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

611 af 16.06.2011 Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v.
580 af 07.06.2011 Bekedntgørelse af lov om registrering af køretøjer (lov 309 af 19. april 2006)
542 af 25.05.2011 Bekedntgørelse om ikrafftrædelse af lov om registrering af køretøjer § 26, stk. 1 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer

236 af 25.03.2011

Ændringsbekendtgørelse

§ 79
historiske nummerplader

1636 af 10.12.2010

Ændringsbekendtgørelse

§§ 17 og 64

1320 af 28.11.2010

Færdselsloven- lovbekendtgørelse

 

1112 af 21.09.2010 

Registreringsafgiftsloven - lovbekendtgørelse 

 

309 af 19.04.2006

Lov om registrering af køretøjer