Indhold

Dette afsnit beskriver hvordan afgiften opgøres og afregnes.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsperiode
  • Opgørelsen.

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden er kalenderåret.

Afgiften betales en gang årligt og forfalder til betaling den 1. april. Sidste rettidige betalingstidspunkt er 15 dage efter forfaldstidspunktet. Se vandforsyningsloven § 24 f.

Opgørelsen

Opgørelsen af afgiften sker pr. 1. januar på baggrund af de tilknyttede tilladelser mv.

Se også

Se afsnit E.A.7.16.3 om afgiftsgrundlaget.

Det indebærer, at også de vandværker og virksomheder, som efter 1. januar i opkrævningsåret søger og opnår en ændring i tilladelsesmængden, skal betale afgift for hele det pågældende år på baggrund af tilladelsesmængden pr. 1. januar. Tilsvarende vil ejere af vandindvindingsanlæg, som får en ny tilladelse (eksempelvis etablering af ny indvinding), eller som får forhøjet tilladelsesmængden i løbet af året ikke blive opkrævet afgiften for resten af året.

SKAT træffer afgørelse om afgiftens størrelse og opkræver det skyldige beløb. Se vandforsyningsloven § 24 e og § 24 h.

Til brug for beregning og opkrævning af afgifter indhenter SKAT oplysninger i Jupiter-databasen.

Se også

Se afsnit E.A.7.16.4 om Jupiter-databasen.

 SKATs afgørelser kan påklages til Landsskatteretten. Se vandforsyningsloven § 24 i.