Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når aktionæren sælger aktier til det selskab, som har udstedt aktierne.

Afsnittet indeholder:

Regel
Indeholdelse af udbytteskat
Restbeholdningens anskaffelsessum
Mulighed for dispensation
Dispensationspraksis
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Sælger aktionæren aktier til det selskab, som har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 1. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan altså ikke reducere salgssummen.

Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

Aktier, der er omfattet af LL § 7 A, aktier omfattet af LL § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af LL § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af LL § 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er en betingelse, at medarbejderen ikke er hovedaktionær i selskabet efter ABL § 4. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 1.
Aktier, der afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, eller det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 2.
Aktier mv., der er omfattet af ABL § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 3.
Afståelse af aktier omfattet af ABL § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5. Sælgeren kan dog, når afståelsen ikke omfattes af LL § 16 B, stk. 2, nr. 2-4, tilkendegive overfor skattemyndighederne, at salget skal være omfattet af LL § 16 B, stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker. Se LL § 16 B, stk. 3.
Ved afståelser, hvor Told- og Skatteforvaltningen har givet tilladelse til at tilbagesalget anses for en afståelse. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Ny lov

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er LL § 16 B, stk. 2, nr. 2 ændret. Ændringen har virkning for lilvidationer, der vedtages den 10. november 2010 eller senere. Herefter gælder følgende:

Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

Aktier, der er omfattet af LL § 7 A, aktier omfattet af LL § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af LL § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af LL § 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er en betingelse, at medarbejderen ikke er hovedaktionær i selskabet efter ABL § 4. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 1.
Aktier, der afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, eller det afstående selskab ejer mindre end 10 pct., er skattepligtigt af udbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Det gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier eller den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra a-c.
Aktier mv., der er omfattet af ABL § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 3.
Afståelse af aktier omfattet af ABL § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4.
Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5. Sælgeren kan dog, når afståelsen ikke omfattes af LL § 16 B, stk. 2, nr. 2-4, tilkendegive overfor skattemyndighederne, at salget skal være omfattet af LL § 16 B, stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker. Se LL § 16 B, stk. 3.
Ved afståelser, hvor Told- og Skatteforvaltningen har givet tilladelse til at tilbagesalget anses for en afståelse. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28 der sælges til det udstedende selskab, beskattes ikke som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 4.

Beløb som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning) og FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger), er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 B, stk. 5.

Har aktionæren erhvervet aktierne i selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, og skal udlodningen beskattes som udbytte, forhøjes det udloddede beløb med en del af det negative beløb opgjort efter VOL § 4, stk. 2-4. Se VOL § 4, stk. 4 og KSL § 65 A, stk. 2.

Foretages salget til et selskab, som er omfattet af ABL § 19, fra en person, skal det fulde beløb beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2. Foretages udlodningen fra et selskab, som er skattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr.1, 2, 2 e, 2 h eller 4, eller er eller har været hjemmehørende i udlandet, til en person, skal beløbet beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2. Er det næringsaktier omfattet af ABL § 17, skal udbyttet beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 4, stk. 5. Det gælder også aktier omfattet af ABL § 19, hvis de ville have været omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19.

Afstår en aktionær konvertible obligationer til det selskab, der har udstedt dem, og sker det før det fastsatte indløsningstidspunkt, beskattes hele indløsningssummen som udbytte. Det gælder også, hvis indfrielse sker til en anden kurs end den aftalte kurs. Se LL § 16 B, stk. 1. Sker der derimod kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt og til den aftalte indfrielseskurs, anses beløbet ikke for udbytte.

Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 1.

Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, skal differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den del af pantegælden på ejendommen, som andelshaveren har overtaget, beskattes som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 1. Der er mulighed for dispensation.

Se også

Se også afsnit

C.D.1.6.3 om overgang fra kooperationsbeskatning, hvor SEL § 5 B, er beskrevet.
C.D.5.3.1.1 "Fusion af kooperationsbeskattede og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL § 12" under "Overgangsbeskatning ved fusion af en kooperationsbeskattet andelsforening og en modtagende brugsforening eller selskabsbeskattet forening", hvor FUL § 12, stk. 3, er beskrevet.
C.B.2.1.1.13 om forklaring af konvertible obligationer.
C.B.2.8 om andelsbeviser.

Indeholdelse af udbytteskat

Ved et selskabs opkøb af egne aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal selskabet indeholde 28 pct. i udbytteskat. (For opkøb der sker den 1. januar 2012 eller senere, skal der kun indeholdes 27 pct. i udbytteskat.) Se KSL § 65, stk. 1.

Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat i følgende tilfælde:

Told- og Skatteforvaltningen har givet tilladelse til at tilbagesalget anses for en afståelse. Se KSL § 65, stk. 4, og § 31, stk.1, nr. 6 i bekendtgørelse nr. 1254 af 9. november 2010.
Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger eller selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning) eller FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger) er modtageren skattefri. Se KSL § 65, stk. 6.
Det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet, og er ikke omfattet af skattepligten i SEL § 2, stk. 1, litra c. Se KSL § 65, stk. 6.

For fuldt skattepligtige aktionærer betyder indeholdelsen, at der betales en foreløbig skat, som modregnes i aktionærens endelig skat i det indkomstår, hvor udbyttet skal beskattes.

For begrænset skattepligtige aktionærer udgør den indeholdte udbytteskat en endelig skat. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er hjemmehørende, vil aktionæren ofte have krav på hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat. Se KSL § 2, stk. 5.

Se også

Se også ligningsvejledningen, Dobbeltbeskatning, afsnit D.A.2.6, om indeholdelse af udbytteskat, når aktionæren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Restbeholdningens anskaffelsessum

Hele det beløb, som aktionæren får for tilbagesalg af aktierne til det udstedende selskab, beskattes som udbytte. Når aktionæren ved et senere salg af aktier i samme selskab, skal opgøre gevinst/tab efter gennemsnitsmetoden, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er solgt tilbage til det udstedende selskab, medregnes ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det gælder dog kun, hvis det beløb, som aktionæren får for tilbagesalget, faktisk beskattes.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.8 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv., hvor gennemsnitsmetoden beskrives.

Mulighed for dispensation

Told- og Skatteforvaltningen kan tillade, at beløb der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber i forbindelse med tilbagesalg til det udstedende selskab, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Dispensation kan gives, når afståelse af aktier til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i LL 16 B, stk. 1.

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærerne tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der for personer beskattes fuldt ud, og ved afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på en anden måde.

Der er ikke hjemmel til at give delvis dispensation. Hvis der fx sker tilbagesalg til det udstedende selskab til overkurs, er der ikke hjemmel til at give dispensation for den del af afståelsessummen, der svarer til aktiernes handelsværdi, og beskatte den overskydende del som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Ved afgørelsen af om der skal gives dispensation, bliver der lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet anvendes som alternativ til udlodning. Det kan fx være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen.

Normalt gives dispensation kun, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier i selskabet. Alle aktier behøver dog ikke blive solgt til selskabet, fordi delafståelse til andre, fx andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I særlige tilfælde gives der dispensation, selvom ikke alle aktier afhændes, når beskatning af hele salgssummen vil medføre et urimeligt resultat. Her skal det bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier mv. til andre end selskabet, fx andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelsen er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet.

Selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, får normalt også dispensation, da boets ejertid for aktierne normalt er så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Det fremgår af bemærkninger til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skatteministeriets nyeste praksis, en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativ indgået aftale om bistand i skattesager, udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Dispensationspraksis

Udenlandsk selskab var aktionær - delvist tilbagesalg - afslag

Ved A´s tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab U, var der indeholdt 15 pct. i udbytteskat.

Sælger A, som var et udenlandsk selskab, afstod kun en del af sine aktier i U.

Der blev givet afslag under hensyn til:

A´s afståelse omfattede ikke samtlige aktier i U.
Hovedaktionæren i A, opretholdte sin indflydelse i U, som indirekte aktionær og som formand for bestyrelsen, efter tilbagesalget.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord		Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2007.29.HR		Da der som følge af eksemptionsprincippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke var sket beskatning ved afståelsen i 1994 til den udstedende investeringsforening, kunne anskaffelsessummen efter praksis ikke anses for bevaret. Der var ikke tale om et reelt tab men om et tab, der er konstrueret med henblik på at opnå et skattefradrag. Under disse omstændigheder havde appellanten ikke krav på et tabsfradrag. Bevarelse af anskaffelsessummen forudsætter beskatning af udlodningen.	Regel
Landsretsdomme
TfS 1994, 354.ØLD	En hovedaktionær havde fra sit selskab modtaget et gældsbrev, der ikke skulle afdrages, men forfaldt til betaling i sin helhed 30/9 1988. Efter påkrav kunne gælden i tidsrummet 30/9 1984 til 30/9 1988 helt eller delvist konverteres til aktier til parikurs i ombytningsforholdet 1:1. Retten lagde til grund, at gældsbrevet på tidspunktet for indfrielsen 30/9 1988 havde en kursværdi på 325. Den pågældendes ønske om ikke at få gældsbrevet konverteret, men indløst til kurs 100 kunne derfor ikke være forretningsmæssigt begrundet, men måtte være begrundet med skattemæssige fordele. Indløsning på indfrielsestidspunktet til kurs 100 medførte herefter beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, og som afståelsessum måtte regnes med det konvertible gældsbrevs kursværdi umiddelbart forud for indløsningen. Indløsning fra selskabets side til højere kurs end pari medførte beskatning efter LL § 16 B, stk. 1, af hele indløsningssummen. Konvertible obligationer		Regel
Landsskatteretskendelser
SKM2010.824.LSR	Et selskabs salg af 23,6 pct. af anpartskapitalen i et selskab til det udstedende selskab i strid med anpartsselskabslovens § 51 kunne ikke ske skattefrit, men skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Landskatteretten udtalte følgende: Det er oplyst, at de overdragne i alt nominelt 29.500 kr. anparter repræsenterer i alt 23,6 pct. af den samlede anpartskapital i G1 ApS. Gevinsten ved afståelsen af anparterne til det udstedende selskab skal derfor behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, jf. ABL § 2, stk. 3, nr. 6, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. LL § 16 B. Selskabet skal således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne den del af gevinsten ved salget af anparterne, der efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven kan henføres til den del af anparterne, der er afstået på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen af anparterne, jf.ABL § 8, stk. 1. Aktionæren var et selskab. Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.		Regel
SKAT
SKM2011.116.SR	Skatterådet fandt, at det fremgår af LL § 16 B, stk. 2, nr. 1, at det ved udstedelse af aktier skal være bestemt, at de kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab, og at medarbejderaktionærer ikke, hvis denne betingelse ikke er opfyldt, bliver behandlet anderledes end de øvrige aktionærer i unoterede selskaber. Skatterådet bekræfter, at der ikke er tale om en situation omfattet af LL § 16 B, stk. 1 hvis medarbejdere med aktier i A sælger disse aktier til et datterselskab af A. Fortolkning af reglen for medarbejderaktier.		Regel -medarbejderaktier
SKM2010.437.SR	Skatterådet kan ikke bekræfte, at LL § 16 B, stk. 2 vil finde anvendelse for aktier erhvervet ved udnyttelse af køberetter til aktier omfattet af LL § 7 H eller LL § 28, hvis det ikke ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne kun kan tilbagesælges til udstedende selskab. Aktier omfattet af LL § 7 H eller LL § 28.		Regel
SKM2010.223.SR	Skatterådet bekræfter, at de foretagne omstruktureringer i perioden 12. oktober 2007 - 6. april 2009, fortsat er skattefrie, såfremt A Holding ApS frasælger sine anparter i X ApS til de to øvrige anpartshavere. Skatterådet bekræfter videre, at A Holding ApS ikke bliver skattepligtig af aktieavancen ved salget. Endelig bekræfter Skatterådet, at der i stedet for salg, kunne foretages salg til udstedende selskab eller gennemføres en kapitalnedsættelse med udlodning, uden det udløser skat for A Holding ApS. Aktionæren var et selskab. Tilbagesalg til det udstedende selskab ville ikke udløse beskatning.		Regel
SKM2008.525.SKAT	SKAT gav afslag på en anmodning om dispensation efter LL § 16 B. Der var ansøgt om dispensation ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, som skete i forbindelse med en omvendt lodret skattepligtig fusion. Da aktionæren i forbindelse med aktiesalget ophørte med at eksistere, gav det efter SKAT's opfattelse ikke nogen mening at vurdere, om aktionæren reelt havde opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet. Efter SKAT's opfattelse var det derfor nødvendigt at bedømme aktionærindflydelsen på grundlag af en samlet vurdering af koncernens og aktionærens forhold, og da aktionærindflydelsen i det aktieudstedende selskab fuldt ud bevaredes indenfor koncernen, var betingelserne for dispensation efter SKAT's opfattelse ikke opfyldt. Afslag på dispensation		Dispensation
SKM2008.328.SR	Aktierne i et modtagende selskab i en omvendt lodret skattepligtig fusion anses skattemæssigt for at være tilbagesolgt til det udstedende selskab, jf. LL § 16 B. Dette gør sig ikke gældende, hvis fusionen gennemføres som skattefri. Omvendt lodret skattepligtig fusion.		Regel
TfS 1988, 326 DEP	En ejendom, der ejedes af en andelsboligforening, blev på grund af økonomiske vanskeligheder udstykket i ejerlejligheder, der blev solgt til samme kvadratmeterpris til almindelige lejere og andelshavere. En andelshaver, der solgte sit andelsbevis til andelsboligforeningen for et beløb, der var noget lavere end hans anskaffelsessum, fik dispensation for beskatning af afståelsessummen. Andelsboligforening		Dispensation - andelsboligforening
TfS 1987,453 DEP	Det daværende Departement udtalte, at bestemmelsen fremover skal praktiseres således: Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag for tilbagesalg af andelsbeviser til det udstedende selskab. Hele afståelsessummen medregnes efter LL § 16 B, stk. 1, medmindre der gives dispensation. Hvis der gives dispensation beskattes gevinst efter ABL. Hvis andelshaveren i forbindelse med sin udtræden af selskabet skal indbetale et beløb, der overstiger de administrative omkostninger forbundet med udmeldelsen, eventuelt i form af en bod for ulovlig udtræden, vil dette beløb ikke være omfattet af LL § 16 B, stk. 1, der alene omhandler en positiv afståelsessum. Efter omstændighederne vil der kunne være tale om, at beløbet er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a som en driftsomkostning. Det vil typisk være tilfældet, hvor andelshaverens udtræden er driftsøkonomisk begrundet, f.eks. hvor boden eller gebyret kan anses for betalt for at erhverve en højere indkomst efter udtræden af selskabet. Fortolkning af reglen, når en andelshaver udtræder ved tilbagesalg.		Andelsselskab -praksisændring
TfS 1986,449 DEP	En aktionær ønskede på grund af samarbejdsvanskeligheder at afhænde hele sin beholdning af aktier til selskabet og få indfriet sine konvertible obligationer, inden de forfaldt til indfrielse 1/7 1986. Der blev for aktier og konvertible obligationer under et givet dispensation, så fortjeneste ikke skulle beskattes efter LL § 16 B, stk. 1, men efter reglerne i ABL. En aktionær udtræder helt.		Dispensation