Indhold

Dette afsnit handler om formuleringen af syns- og skønstemaet.

Afsnittet indeholder:

Definition af syns- og skønstemaet
Neutralitet
Konkrete forhold
Klarhed
Relevante spørgsmål
Spørgsmål omfattet af syns- og skønsmandens særlige kompetence
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition af syns- og skønstemaet

Syns- og skønstemaet er de spørgsmål, som parterne ønsker besvaret af syns- og skønsmanden. Syns- og skønstemaet kan eventuelt også indeholde en indledende beskrivelse af rammerne for den ønskede besvarelse og/eller af baggrunden for spørgsmålene.

Syns- og skønstemaet skal være neutralt og spørgsmålene konkrete, klare, relevante og omfattet af syns- og skønsmandens særlige sagkundskab.

Rekvirenten samt skønsindstævnte forsøger gennem uformelle kontakter uden byrettens deltagelse at opnå enighed om formuleringen af syns- og skønstemaet.

Neutralitet

Syns- og skønstemaet skal være objektivt og må ikke indeholde subjektive opfattelser af forhold, som parterne ikke er enige om. Det må ikke indeholde argumenterende afsnit eller ledende spørgsmål.

Derudover må der ikke være indbygget underforståede forudsætninger i spørgsmålene, hvis parterne ikke er enige om disse forudsætninger. De forudsætninger en part ønsker indbygget i besvarelsen skal udtrykkeligt være angivet.

Kravet om neutralitet er bl.a. formuleret i en kendelse, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Konkrete forhold

Spørgsmålene i syns- og skønstemaet skal vedrøre konkrete forhold og ikke blot efterlyse en generel vurdering af branchemæssige forhold eller lignende.

Kravet om konkrete spørgsmål er bl.a. formuleret i en kendelse, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Eksempel: Generel vurdering skulle foretages af brancheorganisation

Retten fandt, at de spørgsmål i syns- og skønstemaet, der vedrørte en mere generel vurdering af motorsportsbranchen i Danmark, skulle stilles til en relevant brancheorganisation og ikke til en konkret udmeldt syns- og skønsmand. Se SKM2007.550.VLR.

Klarhed

Spørgsmålene i syns- og skønstemaet skal være klare og entydige, så der ikke er rimelig tvivl om, hvad syns- og skønsmanden skal svare på og dermed om, hvordan hans besvarelse skal forstås.

Kravet om klarhed er bl.a. formuleret i en kendelse, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Eksempel 1: Syns- og skønstema afvist - spørgsmål manglede klarhed og entydighed

I en retssag var der bl.a. stillet spørgsmål om, hvorvidt en boatchartervirksomhed var drevet sædvanligt i boatchartermæssig henseende. Retten fandt, at en besvarelse af spørgsmålet med den ubestemthed, som udtrykket boatchartervirksomheden indebar i konteksten, ville forudsætte, at skønsmanden blev forsynet med oplysninger, der ikke indgik i udkastets spørgsmål og bilag. Retten fandt derfor ikke, at spørgsmålet havde den fornødne klarhed og entydighed til at kunne indgå i et retligt syns- og skønstema. Se SKM2002.453.ØLR.

Eksempel 2: Syns- og skønstema afvist - spørgsmål var hypotetiske og uklare

En skatteyder havde fejlagtigt fået oplyst fra kommunen, at der ikke var mulighed for at foretage udstykning fra hans ejendom. Et salg ville derfor ikke medføre beskatning. Skatteyder solgte efterfølgende ejendommen. I forbindelse med SKATs gennemgang af sagen blev det nu oplyst, at der alligevel kunne foretages udstykning, og at salget derfor var skattepligtigt.

Skatteyder klagede over SKATs afgørelse. Der blev i den forbindelse afholdt syn og skøn. Skatteyderen ønskede syn og skøn afholdt bl.a. med henblik på fordeling af købesummen under den forudsætning, at ejendommen i form af grundparcellen kunne have været udstykket. Skatteyder ønskede bl.a. at stille følgende to spørgsmål:

"Skønsmanden anmodes om at indhente erklæring fra skattevæsnet om en udstykning vil medføre en væsentlig værdiforringelse af restarealet eller for den bestående bebyggelse.

Skønsmanden anmodes om at oplyse værdien af et selvstændigt grundstykke udstykket fra ejendommen."

Retten fandt at de to spørgsmål var hypotetiske og uklare, hvorfor de ikke blev tilladt stillet. Se SKM2009.315.BR.

Relevante spørgsmål

Spørgsmålene i syns- og skønstemaet må ikke være åbenbart overflødige, hvilket fx vil være tilfældet, hvis der ikke er uenighed om det forhold, der spørges til, eller hvis spørgsmålet allerede anses for fyldestgørende besvaret af syns- og skønsmanden.

Spørgsmålene skal være relevante i forhold til parternes argumentation i skattesagen. Domstolene udviser derimod stor tilbageholdenhed med at vurdere, om det forhold, der ønskes oplyst ved spørgsmålet, vil have betydning for klagesagens afgørelse. Denne vurdering bliver foretaget af den instans, der behandler klagesagen. Kun hvis det på forhånd kan udelukkes, at en besvarelse kan få betydning, bliver spørgsmålet afvist.

Kravet om relevans er bl.a. formuleret i en dom, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Eksempel 1: Yderligere spørgsmål afvist da de allerede var besvaret i syns- og skønserklæringen

Retten behandlede en sag, der vedrørte værdiansættelse af aktier. Der var i sagen afgivet dels en syns- og skønserklæring og dels en tillægserklæring. Skatteyders repræsentant ønskede nu at stille yderligere spørgsmål vedrørende grundlaget for den vurdering, der var foretaget af syns- og skønsmændene, hvilket SKAT protesterede imod. Retten fandt, at syns- og skønsmændene havde besvaret spørgsmålet om værdien af aktierne og redegjort for, hvad de havde baseret deres vurdering på, herunder også for de anvendte vurderingsmetoder, forudsætninger og konklusioner. Retten fandt derfor ikke, at de ønskede spørgsmål var relevante og tillod dem ikke stillet. Se SKM2007.395.BR.

Eksempel 2: Spørgsmål om generel prisudvikling tilladt da det ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen

Landsretten tillod et spørgsmål om den generelle prisudvikling på ejendomme med henvisning til, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en besvarelse kunne have betydning for sagen. Se SKM2003.245.VLR

Eksempel 3: Spørgsmål om fordringers værdi tilladt da det ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen

SKAT ønskede at stille spørgsmål om nogle fordringers værdi for en bestemt kreditor. Landsretten tillod spørgsmålet, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at besvarelsen kunne have betydning for sagen. Se SKM2003.216.VLR.

Eksempel 4: Spørgsmål om afskrivningsperiode for goodwill tilladt da det ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen

SKAT ønskede at stille spørgsmål om afskrivningsperiode for goodwill. Landsretten tillod spørgsmålet stillet, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en besvarelse af spørgsmålene kunne have betydning for Landsskatterettens afgørelse. Se SKM2004.271.ØLR.

Spørgsmål omfattet af syns- og skønsmandens særlige kompetence

Parterne kan ikke stille syns- og skønsmanden spørgsmål, som han ikke via sin sagkundskab har særlige forudsætninger for at besvare. Spørgsmålene skal derfor vedrøre faktiske forhold og må ikke bede syns- og skønsmanden om at foretage retlige vurderinger.

Eksempel 1: Spørgsmål afvist da det var en retlig vurdering

En skatteyder ønskede at stille spørgsmål om, hvorvidt et regnskabsgrundlag opfyldte de skattemæssige regnskabskrav. SKAT protesterede mod spørgsmålene med henvisning til, at syns- og skønstemaet lagde op til en juridisk bedømmelse af, om skatteyderens bogføringsmateriale og årsregnskab opfyldte regnskabskravene i bogføringsbekendtgørelsen og mindstekravsbekendtgørelsen. Efter SKATs opfattelse kunne syns- og skønsmanden kun spørges om faktiske og ikke om retlige forhold. Vurderingen af om de nævnte bekendtgørelser var opfyldt, var en retlig vurdering, som retten skulle foretage. Landsretten tiltrådte dette og afviste begæringen om syn og skøn. Se TfS2000.636.ØL

Eksempel 2: Spørgsmål afvist da det var af retlig karakter

En skatteyder ønskede at stille en række spørgsmål vedrørende den grundværdi af en ejendom, der var fastsat i medfør af vurderingsloven. Kammeradvokaten protesterede mod spørgsmålene bl.a. med henvisning til, at en del af spørgsmålene vedrørte forståelsen af vurderingsloven og dermed var af retlig karakter. Kammeradvokaten havde derudover en række øvrige indsigelser mod det foreslåede syns- og skønstema og havde udarbejdet et alternativt forslag til skønstema. Dette var bl.a. renset for spørgsmål om, hvorledes grundværdien blev fastsat. Landsretten fandt under henvisning til det af Kammeradvokaten anførte og under hensyn til, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante, at der ikke var grundlag for at godkende skønstemaet i den af skatteyder foreslåede udformning. Landsretten fandt af de samme grunde, at de af Kammeradvokaten foreslåede spørgsmål kunne godkendes. Se SKM2004.473.ØLR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.30.VLR	► Appellanten, der var lastvognschauffør, drev et deltidslandbrug med planteavl fra sin landbrugsejendom. Driften havde i perioden 1998-2003 været underskudsgivende. ◄► Sagen angik, om landbruget var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2001-2003. Appellanten realiserede i indkomstårene 2005-2008 mindre driftsoverskud, hvorfor appellanten gjorde gældende, at landbruget som konsekvens heraf havde været erhvervsmæssigt drevet i de af sagen omhandlede indkomstår. Appellanten gjorde i den forbindelse gældende, at driftsformen i 2005-2007 havde været den samme som i 2001-2003 på trods af, at appellanten i 2005 havde omlagt driften, idet han i dette indkomstår opstartede udlejning af en driftsbygning samt opnåede nye indtægter fra jagtudleje samt salg af brænde. Såfremt der i appellantens regnskaber sås bort fra indtægterne fra de nye aktiviteter, var appellantens landbrugsbedrift fortsat underskudsgivende i indkomstårene 2005-2008. Landsretten fandt, at indtægtskilderne fra salg og udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsbedriften, idet der var tale om nye og i forhold til landbrugsvirksomheden sekundære indtægter, hvorfor landbrugsbedriften også i de efterfølgende indkomstår havde været underskudsgivende. Henset hertil samt henset til, at syn - og skønsmanden ikke fandt, at der i de af sagen omhandlede indkomstår var udsigt til, at appellantens landbrugsbedrift med den valgte driftsform på sigt kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, fastslog landsretten, at appellantens landbrugsvirksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet. Appellanten kunne derfor ikke indrømmes fradragsret for de i indkomstårene 2001-2003 realiserede driftsunderskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a Ikke alle indtægter indgår i den erhvervsmæssige vurdering ◄	►Landsretten finder således, at alene de indtægter der udgør en integreret del af en landbrugsbedrift kan indgå i vurderingen af hvorvidt ejendommen er drevet erhvervsmæssigt. Det er derfor relevant i syns- og skønstemaet, at få klarlagt hvilke indtægtskilder, der kan medregnes i vurderingen af den erhvervsmæssige drift. ◄
SKM2007.550.VLR	Vestre Landsret besluttede, at de af sagsøgerens spørgsmål i spørgetemaet, der vedrørte en mere generel vurdering af motorsportsbranchen i Danmark, skulle stilles til en relevant brancheorganisation og ikke til en konkret udmeldt skønsmand. Den resterende del af sagsøgerens spørgetema blev ikke tilladt, idet besvarelsen heraf ville indebære en retlig vurdering af kriterier, som parterne ikke var enige om samt en bevismæssig bedømmelse, som skulle foretages af landsretten på baggrund af de oplysninger, der bliver tilvejebragt gennem forklaringer og fremlagte dokumenter. Begæring afvist.
SKM2007.244.VLR	Landsretten afskar supplerende spørgsmål til en syns- og skønsmand, efter at der var afgivet en skønserklæring om et rimeligt honorar til en revisor for at gennemføre en skattesag. Supplerende spørgsmål afskåret.	Afgørelsen blev truffet efter en konkret vurdering og efter karakteren af de supplerende spørgsmål.
SKM2004.473.ØLR	Landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante, hvorfor landsretten ikke kunne godkende skønstemaet i den af rekvirenten foreslåede udformning. Landsretten kunne derimod godkende de af Kammeradvokaten foreslåede spørgsmål. Formulering af spørgsmål.
SKM2004.271.ØLR	Landsretten tillod Told- og Skattestyrelsen at stille to supplerende spørgsmål, da landsretten fandt, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en besvarelse af spørgsmålene kunne have betydning for Landsskatterettens afgørelse i den materielle skattesag. Accept af supplerende spørgsmål.
SKM2003.245.VLR	Landsretten tillod Skatteministeriet, mod rekvirentens protest, at stille et spørgsmål om, hvorvidt priserne på markedet for ejendomme som de i sagen omhandlede i området omkring Vejle i 1995 var stigende eller faldende. Landsretten fandt, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en besvarelse af spørgsmålet (med de anførte præciseringer) kunne have betydning for sagen. Accept af supplerende spørgsmål.
SKM2003.216.VLR	Landsretten tillod Skatteministeriet at stille spørgsmål til syns- og skønsmanden, mod rekvirentens protest, om nogle fordringers værdi for en konkret kreditor, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en besvarelse af spørgsmålene kunne have betydning for sagen. Accept af supplerende spørgsmål.	.
SKM2003.120.ØLR	Told- og Skattestyrelsen fik tilladelse til at stille et supplerende og opklarende spørgsmål, da en besvarelse af spørgsmålet kunne anses for at være relevant for sagen. Accept af supplerende spørgsmål.
SKM2002.453.ØLR	Landsretten afskar spørgsmål i skønsrekvirentens udkast til syns- og skønstema på grund af manglende klarhed mv. og nægtede samtidig tilladelse til fremlæggelse af visse bilag. Spørgsmål afskåret.
TfS2000.937.VL	I en sag om hvad udlejningsværdien ville være på en beboelsesejendom, kunne Told- og Skattestyrelsen ikke stille et generelt spørgsmål om det normale udlejningsniveau for tilsvarende ejendomme, fordi syns- og skønsmanden selv skal afgøre hvilke oplysninger, han har brug for at indhente for at besvare spørgsmålet om den konkrete ejendom. Spørgsmål afskåret.
TfS2000.636.ØL	Retten afviste en begæring om at udmelde syn og skøn, da syns- og skønstemaet lagde op til en juridisk bedømmelse, som hørte retten til. Spørgsmålene og begæringen afvist.
Byretsdomme
SKM2009.315.BR	I sagen blev to spørgsmål afvist med den begrundelse, at de var hypotetiske og uklare. To øvrige spørgsmål vedrørte efter rettens opfattelse faktiske og ikke retlige forhold og blev derfor tilladt. Spørgsmålene blev delvis imødekommet.
SKM2007.715.BR	Byretten tillod ikke et supplerende spørgsmål, da det var uden relevans. Supplerende spørgsmål afskåret.
SKM2007.395.BR	Byretten afskar en række supplerende spørgsmål, da retten fandt, at de supplerende spørgsmål ikke var relevante. Supplerende spørgsmål afskåret.
SKM2005.462.BR	Byretten afskar en række tillægsspørgsmål blandt andet med den begrundelse, at de ikke var relevante. Supplerende spørgsmål afskåret.