åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit handler om ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven og afgrænsningen til andre regelsæt.

Afsnittet indeholder:

  • Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne 
  • ►Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter ◄
  • Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale
  • Når der gælder andre frister - lex specialis
  • Åbenbare fejl
  • Ændringer inden for samme indkomstår
  • Forholdet til forældelsesreglerne
  • Initiativforpligtelse ved afledte ansættelsesændringer
  • Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler.

Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne

Skatteforvaltningslovens regler om frister for skattemyndighedernes varsling, foretagelse eller ændring af skatteansættelser samt reglerne om den skattepligtiges anmodning om genoptagelse, findes i SFL §§ 26-27 og §§ 31-32. Disse regler udgør ansættelsesfristerne. Se nærmere om reglerne i afsnit A.A.8.2 og afsnit A.A.8.3.

Se lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 om skatteforvaltningsloven. 

Begrebet skatteansættelse anvendes såvel om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen som om selve skatteberegningen. I skatteberegningen indgår beregning af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen. Begrebet omfatter desuden på tilsvarende måde fastsættelse af afgiftstilsvar. Se definitionen i lovforslag L 110, FT 2004/2005, afsnit 4.17.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Se bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og afsnit A.A.8.2.2.

SFL §§ 26-27 og §§ 31-32 angår frister for skatteansættelsen og sætter tidsmæssige grænser for adgangen til foretagelse og reguleringer heraf.

Landsskatteretten har fastslået, at felterne nr. 92 og nr. 93 i selvangivelsen for indkomståret 2004 - aktieudbytter med indeholdelse af udbytteskat - er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning vedrørende skatteberegningen, der er fastsat efter skattekontrollovens § 1, og at en ændring heraf er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven om ændring af en ansættelse af indkomstskat. Der er henvist til lovforslag L 110, pkt. 4.17, de almindelige bemærkninger. Se SKM2010.473.LSR.

Der findes særlige frister for genoptagelse af vurderinger af fast ejendom og særlige frister for afgørelser om told. Se afsnit A.A.8.6. og A.A.8.7.

Gaveafgift er udtrykkeligt undtaget fra fristreglerne. Se SFL § 26, stk. 9 og SFL § 27, stk. 5. Se om fristerne for korrektion af gaveanmeldelser i afsnit A.A.8.8.

Der findes særlige frister i SFL § 32 a for afgørelser om registrering af køretøjer. Se om reglerne i afsnit A.A.8.9.

►Fristreglerne i SFL §§ 26-27 og 31-32 suppleres af reglen i SFL § 34 c om en forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter. Bestemmelsen regulerer selve tilbagebetalingskravet. Se om reglen i afsnit A.A.15.◄

►Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter◄

 

►Fristreglerne for indkomst- og ejendomsværdiskat er systematisk placeret i skatteforvaltningslovens kapitel 9, §§ 26 -27, mens fristreglerne for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift systematisk er placeret i lovens kapitel 11, §§ 31-32. ◄

►Reglerne er således adskilt i 2 forskellige kapitler i skatteforvaltningsloven. Men de grundlæggende hensyn bag reglerne i kapitel 9 og 11 er de samme. Dette ses ved, at grundsystematikken i opbygningen af kapitel 11 langt hen af vejen er den samme som opbygningen af kapitel 9. Samtidig er flere af bestemmelserne - med respekt af de særlige skatte- eller afgiftsmæssige kendetegn - formuleret enslydende◄

►Det er samtidig karakteristisk, at fristreglerne for moms og afgifter først blev indført i 2003, mens der i årtier har eksisteret fristregler på indkomstskatteområdet. Det betyder, at der på indkomstskatteområdet findes en mere veludviklet praksis til støtte for bestemmelserne, end det er tilfældet vedrørende moms og afgiftsfristerne. I det omfang fristreglerne er identiske for skatter, moms og afgifter, kan der derfor med fordel hentes hjælp i de erfaringer, der med årene er indhentet vedrørende bestemmelserne på indkomstskatteområdet.◄

►I det følgende skitseres nogle af de fælles træk, der findes ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter, opdelt i henholdsvis de ordinære, henholdsvis de ekstraordinære frister. For en detaljeret gennemgang af SFL §§ 26-27 samt §§ 31-32 henvises til afsnit A.A.8.2 og A.A.8.3.◄

►Fælles træk ved de ordinære frister◄

 

►De ordinære frister findes i SFL § 26 og 31.◄

►I begge regelsæt er der fastsat en ordinær varslingsfrist for SKAT, som angår såvel forhøjelser som nedsættelser. Se SFL § 26, stk. 1, 1. pkt. og 31, stk. 1, 1. og 2. pkt. Varslingen skal på indkomstskatteområdet følges op af en afgørelse, senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. På området for moms og afgifter, skal der træffes afgørelse senest 3 måneder efter udløbet af varslingsfristen. Se SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. og SFL § 31, stk. 1, 3. pkt. Se om reglerne og praksis på området i afsnit A.A.8.2.1.1 og A.A.8.3.3.◄

►Afgørelsesfristen kan på begæring af borgeren/virksomheden forlænges, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Der er fastsat helt enslydende bestemmelser herom vedrørende indkomstskatter, moms og afgifter. Se SFL § 26, stk. 1, 4. pkt. og SFL § 31, stk. 1, 4. pkt. Betingelserne for bestemmelsernes anvendelse er således identiske. Se om reglerne og praksis på området i afsnit A.A.8.2.1.1 og A.A.8.3.3.◄

►Borgerens og virksomhedens adgang til genoptagelse er såvel på området for indkomstskatter som på området for moms og afgifter formuleret således, at der stilles krav om fremlæggelse af oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Se SFL § 26, stk. 2, og SFL § 31, stk. 2. De krav, der stilles til borgerens eller virksomhedens dokumentation efter de to bestemmelser, er med andre ord identiske. Se om reglerne og praksis på området i afsnit A.A.8.2.1.2 og A.A.8.3.4.◄

►Ved ansættelse af indkomstskatter skal man være opmærksom på, at der foruden de netop skitserede fristregler er særlige tilfælde, hvor de ordinære frister ændres. Se hertil SFL §§ 26, stk. 1, 5. pkt. om kort ligningsfrist for fysiske personer og SFL § 26, stk. 3 - 8. Disse regler gælder ikke for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Se om reglerne og praksis på området i afsnit A.A.8.2.2 og A.A.8.2.1.3 - A.A.8.2.1.8.◄

►Fælles træk ved de ekstraordinære frister◄

 

►De ekstraordinære frister findes i SFL §§ 27 og 32. Reglerne regulerer udtømmende de helt særlige tilfælde, hvor der er adgang til at varsle, genoptage og ændre efter udløbet af den ordinære frist.◄

►Reguleringen af fristgennembrud for ansættelser vedrørende indkomstskatter og vedrørende moms og afgifter er i høj grad parallel. Det er karakteristisk, at samtlige fristgennembrudsregler for moms og afgifter findes i en stort set identisk udgave vedrørende indkomstansættelser, mens der for området for indkomstskatter findes 4 ekstra fristgennembrudsgrunde, som ikke gælder moms og afgifter.◄

►De 4 stort set enslydende fristgennembrudsregler for skatter, moms og afgifter er:◄

    ►
  • Direkte følgeændringer. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 2 og SFL § 32, stk. 1, nr. 2. Se om reglerne nærmere i afsnit A.A.8.2.3.4 og A.A.8.3.7.
  • Forsætlig eller groft uagtsom adfærd hos borgeren/virksomheden. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Se om reglerne nærmere i afsnit A.A.8.2.3.7 og A.A.8.3.8.
  • Praksisændringer. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 7 og SFL § 32, stk. 1, nr. 1. Se om reglerne nærmere i afsnit A.A.8.2.3.9 og A.A.8.3.6.
  • Særlige omstændigheder. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Se om reglerne nærmere i afsnit A.A.8.2.3.9.
    • ◄

►På indkomstskatteområdet findes herudover 4 fristgennembrudsregler. Der er ikke fristgennembrud for moms- og afgifter i disse tilfælde. De 4 regler er:◄

    ►
  • Ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Se om reglen nærmere i afsnit A.A.8.2.3.3.
  • Overdragelsessum for et aktiv for en anden skattepligtig er ændret. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 3. Se om reglen nærmere i afsnit A.A.8.2.3.5.
  • En udenlandsk skattemyndighed har truffet afgørelse af betydning. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 4. Se om reglen nærmere i afsnit A.A.8.2.3.6.
  • Skatterådet udnytter sin kompetence efter SFL § 3, stk. 2. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 6. Se om reglen nærmere i afsnit A.A.8.2.3.8.
    • ◄

►Ved fristgennembrud gælder der nogle procedureregler for borgerens/virksomhedens og SKATs adgang til at gøre reglerne gældende. Reglerne er enslydende for genoptagelse/ændring af indkomstskatteansættelser og for genoptagelse/ændringer vedrørende fastsættelser og godtgørelser af moms og afgifter.◄

►Der gælder for det første en frist på 6 måneder, som betyder, at SKAT og borgeren/virksomheden i alle tilfælde af fristgennembrud skal reagere senest 6 måneder fra der er viden om, at et forhold giver anledning til fristgennembrud.  Der kan dispenseres herfra, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Se SFL § 27, stk. 2, 1. pkt. og SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. Se om reglerne nærmere i afsnit A.A.8.2.3.11 og A.A.8.3.10.◄

►Der gælder for det andet en særlig 3-måneders ansættelsesfrist fra varslingen af den ekstraordinære ansættelsesændring. Fristen kan forlænges på borgerens initiativ. Se SFL § 27, stk. 2, 2.-4. pkt. og SFL § 32, stk. 2, 3.-4. pkt. Se om reglerne nærmere i afsnit A.A.8.2.3.12 og A.A.8.3.10.◄

►For det tredje gælder der i tilfælde af fristgennembrud en særlig adgang til fravigelse af de sædvanlige kompetenceregler mellem myndighederne. Se SFL § 27, stk. 3 og SFL § 32, stk. 3. Se om reglerne nærmere i afsnit A.A.8.2.3.13 og A.A.8.3.11.◄

Afgørelser om indeholdelsespligt omfattes ikke af fristreglerne

Landsskatteretten har fastslået, at et selskabs pligt til at indeholde A-skat af arbejdsindlejede personer samt selskabets hæftelse for manglende betaling af skat ikke omfattes af fristreglerne. Dette er begrundet med, at der ikke er tale om "foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat." De formueretlige forældelsesregler regulerer disse afgørelser. Se SKM2010.814.LSR.

Se om forældelse afsnit A.A.9.

Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale

Der kan ikke indgås aftale om fravigelse af fristerne i SFL §§ 26-27, 31-32, og fristreglerne gør udtømmende op med de tidsmæssige grænser for varsling, foretagelse og ændring af skatteansættelser. Se dog lex specialis om tilfælde, hvor der i særregler er fastsat specielle frister, der går forud for fristreglerne.

Når der gælder andre frister - lex specialis

Hvis der i særlovgivningen er fastsat andre frister for ændringer af skatteansættelsen, går disse frister forud for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningsloven. Det følger af princippet om lex specialis.

Særregler om efterbeskatning

Der findes fx i etableringskontoloven og i kildeskatteloven regler om efterbeskatning, der går forud for fristerne i SFL. Højesteret har vedrørende etableringskontoloven udtrykkeligt bekræftet dette. Se SKM2001.497.HR.

Særregler om ændret valg i selvangivelsen

Der er i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, og i afskrivningslovens regler om valg af afskrivningsprocent og anmodning om efterfølgende af- og nedskrivninger andre frister, som gælder i stedet for fristerne i skatteforvaltningsloven.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at fristen i virksomhedsskatteloven for omvalg, var overskredet, hvorfor genoptagelse ikke kunne tillades. Se TfS 1999, 219. LSR.

Er fristerne og betingelserne for omvalg opfyldt, sker genoptagelse af ansættelsen som konsekvens heraf. Se Departementet i TfS 1997, 545 DEP.

Hvis efterfølgende af- og nedskrivninger ønskes foretaget uden hjemmel i afskrivningsloven eller andre særlove, skal en anmodning om genoptagelse behandles efter de sædvanlige regler om ordinær genoptagelse. Se SFL § 26, stk. 2.

Åbenbare fejl

SKAT har ret til at udsende en fornyet varsling efter varslingsfristens udløb, hvis den første rettidige varsling indeholder åbenbare fejl. Østre Landsret har fastslået, at en varsling efter omstændighederne var rettidig, selvom den var fremsendt efter varslingsfristens udløb. Der blev henvist til, at den første og rettidige varsling indeholdt en fortegnsfejl, således at ansættelsen fejlagtigt blev nedsat i stedet for forhøjet. Se SKM2005.122.ØLR.

Ændringer inden for samme indkomstår

Ved siden af fristreglerne i skatteforvaltningsloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan foretages ændringer inden for det samme indkomstår, i det omfang ændringen udspringer af den skattepligtiges anmodning om genoptagelse. Se TfS 1998.315.VLD. Hvis en sådan ændring resulterer i et modkrav i SKATs favør, vil modkravet som følge af konneksitet ikke være forældet efter de formueretlige forældelsesregler. Se SKM2006.750.VLR.

Forholdet til forældelsesreglerne

Skatteforvaltningslovens fristregler suppleres af regler om forældelse. Reglerne om forældelse angår ikke selve ansættelsen, men i stedet det af ansættelsen afledte skattekrav. Forældelsesreglerne sætter den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår et skattekrav kan gøres gældende. Reglerne om skattekravenes forældelse findes i forældelsesloven samt i SFL §§ 34 a og 34 b. Se afsnit A.A.9 om formueretlig forældelse.

Initiativforpligtelse ved afledte ansættelsesændringer

Skatteforvaltningslovens fristregler regulerer ikke SKATs forpligtelse til at tage initiativ til en afledt ansættelsesændring hos andre skattepligtige end den, hvis ansættelse er blevet ændret. En sådan ændring af tredjemands ansættelse kan være en følge af en ansættelsesændring foranlediget af såvel myndighederne som af en skattepligtig.

Skattemyndighederne er forpligtet til at foretage korrekte skatteansættelser. Det betyder, at der er pligt til at foranledige, at der gennemføres konsekvensændringer hos tredjemand i det omfang de foreliggende oplysninger gør det muligt. Det er en forudsætning, at det er muligt efter skatteforvaltningslovens fristregler samt efter reglerne om de afledte kravs forældelse.

Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler

Vedrørende indkomstår før 2000 kan den skattepligtiges skatteansættelser fortsat behandles efter de fristregler, der tidligere var gældende, i det omfang disse regler stiller den skattepligtige gunstigere end de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1 og G.1.1 samt Procesvejledningen 2006-1, afsnit G.3.

Bemærk

Tidligere gældende regler finder dog ikke anvendelse fra og med den 1. januar 2008, i det omfang tidligere gældende regler er i modstrid med de ændringer, der er sket i § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 (følgeændringer til ny forældelseslov). Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1 samt afsnit A.A.8.2.3 i denne vejledning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2006.750.VLR

Modkrav ved konneksitet ikke forældet.

  

SKM2005.122.ØLR

Fornyet varsling efter fristens udløb ansås for rettidig, da rettelse af åbenbar fortegnsfejl.

  

TfS 1998.315.VLD

Anmodning om genoptagelse inden for fristen, giver ret til ændringer inden for samme indkomstår.

  

Landskatteretskendelser

SKM2010.814.LSR Afgørelse om indeholdelsespligt og hæftelse omfattes ikke af fristreglerne.  
SKM2010.473.LSR Felterne 92 og 93 i selvangivelsen for indkomståret 2004 er at anse for pligtmæssige selvangivelsesoplysninger vedrørende skatteberegningen og dermed omfattet af fristreglerne.  

TfS 1999, 219.LSR

Da fristen i virksomhedsskatteloven var overskredet, kunne genoptagelse ikke tillades.

  

SKAT

TfS 1997, 545 DEP

Hvis fristerne for omvalg er opfyldt, er der ret til genoptagelse som følge heraf.