Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for den ægtefælle, der overtager afdødes virksomhed(er), som har været beskattet efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Regel
- Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder
- Fremtidige hævninger af afdødes henlæggelser til konjunkturudligning.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.
Regel
Når afdødes virksomhed udloddes til den ægtefælle, kan denne succedere i henlæggelser til konjunkturudligning efter VSL afsnit II med tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 39, stk. 3, 1. pkt.
Det er uden betydning om dødsboet er omfattet af
- DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
- DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
Bemærk
Når den ægtefælle selv har drevet virksomhed(er), hvor der er henlæggelse til konjunkturudligning, betyder det, at både den ægtefælles og afdødes henlæggelser indgår i reglen om, at den ældste henlæggelse skal hæves først. Er nogen af de henlæggelser, som den ægtefælle har succederet i, de ældste, skal disse hæves før den ægtefælles egne nyere henlæggelser. Se VSL § 22 b stk. 4, 4. pkt.
Når den ægtefælle hæver af henlæggelser for indkomstår, hvor der både er
- henlæggelser, som han/hun har succederet i, og
- egne henlæggelser
kan den ægtefælle selv vælge i hvilken rækkefølge, disse henlæggelser skal hæves.
Når den udloddede virksomhed udgør én af flere virksomheder
Får den ægtefælle udloddet
- en del af virksomheden eller
- én af flere virksomheder
kan den ægtefælle overtage konjunkturudligningshenlæggelsen efter VSL afsnit II med den tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret med succession i en forholdsmæssig del. Se DBSL § 39, stk. 3, 2. pkt.
Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem
- den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der tilhører den ægtefælle, og som indgår i dødsboet, og
- hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.
Se DBSL § 11, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter § 39, stk. 3, 3. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.
Se også
Se om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når afsnit II bruges.
Fremtidige hævninger af afdødes henlæggelser til konjunkturudligning
Når en udlodningsmodtager - herunder den ægtefælle - efterfølgende hæver af konjunkturudligningshenlæggelser, som den pågældende har overtaget med succession, skal den tilhørende konjunkturudligningsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL § 60, stk. 1 litra f og VSL § 22 b, stk. 5 og 6.
Hvis konjunkturudligningsskatten ikke kan rummes i slutskatten mv. for det pågældende indkomstår, skal en resterende konjunkturudligningsskat fradrages i en ægtefælles slutskat mv., hvis udlodningsmodtageren er gift og med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Den konjunkturudligningsskat, som herefter er tilbage, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår. Se VSL § 22 b, stk. 6.
Se også
Se KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.
Reglerne afviger fra konjunkturudligningsskat af henlæggelser, som personen selv har henlagt, fordi en eventuel konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., i det tilfælde udbetales direkte. Se VSL § 22 b, stk. 5.