Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for den ægtefælle, der succederer i afdødes opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I i en virksomhed, som den ægtefælle selv ejer.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Den ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er).

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Regel

Den ægtefælle kan med virkning fra begyndelsen af dødsåret succedere i afdødes

  • opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat
  • indskudskontoen og
  • mellemregningskontoen

ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se DBSL § 45, stk. 2.

Det er uden betydning om dødsboet er omfattet af

  • DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
  • DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Den ægtefælles virksomhed(er) er drevet sammen med afdødes virksomhed(er)

Når den ægtefælles virksomhed(er) indgår i afdødes opsparede overskud sammen med afdødes egne virksomheder, kan den ægtefælle overtage den forholdsmæssig del af afdødes

  • opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat
  • indskudskontoen og
  • mellemregningskontoen

ved udløbet af indkomståret før dødsåret, der vedrører den ægtefælles virksomhed(er). Se DBSL § 45, stk. 3.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

  • den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
  • hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

  • værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
  • samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Se DBSL § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter § 45, stk. 3, 3. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.