Indtil den 1. november 2005, hvor inddrivelse af fordringer der opkræves eller inddrives af det offentlige blev samlet hos SKAT, varetog kommunerne inddrivelsen af egne fordringer.

Da kommunerne således varetog både opkrævning og inddrivelse af egne krav, var der naturligt nok ofte et tæt samarbejde imellem de kommunale forvaltninger og inddrivelsesmedarbejderne i kommunerne. Inddrivelsesmedarbejderne havde derfor ofte brug for - og nytte af - kendskab til den lovgivning, der fastlagde kravets størrelse og eksistens og dermed lå til grund for opkrævning af kravet, som f.eks. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om aktiv socialpolitik, lov om boligstøtte m.fl.

I forbindelse med samlingen af inddrivelsen i SKAT er der sket en sondring mellem fordringshaverens og restanceinddrivelsesmyndighedens opgaver og kompetencer. Dette betyder blandt andet, at det er fordringshaveren, der beregner og opgør en fordring, samt behandler indsigelser mod fordringens eksistens og størrelse. Det er derfor ikke længere nødvendigt for inddrivelsesmedarbejdere, at have det samme kendskab til de regler, der fastlægger de kommunale kravs størrelse og eksistens. Men det er fortsat nødvendigt for medarbejderne, at have et indgående kendskab til de regler, der vedrører inddrivelsen af de kommunale krav.