Årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser medregnes ikke til det skattepligtige afkast efter PAL § 4, stk. 1-6.
Dette gælder dog ikke, hvis de tekniske hensættelser er en del af:
- de ufordelte midler efter PAL § 8, stk. 2 eller 3, eller
- en del af de pensionsberettigedes depoter, jf. PAL § 4, stk. 2 eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.
Afkastet, der tilskrives sådanne tekniske hensættelser skal i stedet beskattes på institutniveau, jævnfør PAL § 8, stk. 4. Se afsnit B.5.3 Beskatning af ufordelte midler i livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber med videre.