|
Resumé | A købte i 2005 for 10 mio. svenske kr. samtlige aktier i et svensk selskab fra et selskab hjemmehørende på De hollandske Antiller. I 2007 solgte A for samme beløb aktierne i det svenske selskab til et cypriotisk selskab. A ejede både selskabet hjemmehørende på De hollandske Antiller og det cypriotiske selskab. Der var enighed om, at aktierne i det svenske selskab både ved købet og salget havde en højere værdi end de aftalte 10 mio. svenske kr. Det var ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at korrigere afståelsessummen for aktierne, jf. ligningslovens § 2. I henhold til de indgåede skriftlige aftaler var det svenske selskab, ved A’s salg af aktierne heri, ejer af en aktiebeholdning, og denne aktiebeholdning skulle indgå ved opgørelsen af værdien af det svenske selskab. Skattemyndighedernes skøn vedrørende afståelsessummen var ikke udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og skønnet havde ikke ført til et åbenbart urimeligt resultat. Højesteret udtalte, at anskaffelsesog afståelsessum skulle korrigeres efter samme værdiansættelsesprincipper, således at en eventuel aktieavance blev fastsat i overensstemmelse med, hvad der reelt måtte anses for at have været A’s fortjeneste ved salget af aktierne i det svenske selskab i 2007. Der var enighed om, at en korrigeret anskaffelsessum skulle ansættes til et højere beløb end de aftalte 10 mio. svenske kr., og spørgsmålet om ansættelse af A’s mulige aktieavance for indkomståret 2007 blev hjemvist til behandling i Skattestyrelsen. A burde, som følge af at han havde købt det svenske selskab til underpris, have været beskattet af maskeret udlodning i indkomståret 2005, jf. ligningslovens § 16 A, og Højesteret udtalte, at Skatteministeriet havde været berettiget til under retssagen at nedlægge påstand herom. Højesterets tilsidesættelse af A’s ansættelse for indkomståret 2007 skyldtes alene, at anskaffelsessummen ved købet af det svenske selskab i 2005 var ansat efter forkerte principper, og en eventuel nedsættelse eller bortfald af A’s aktieavance ved salget i 2007 blev modsvaret af en tilsvarende forhøjelse af anskaffelsessummen til beskatning som maskeret udlodning i indkomståret 2005. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at ansættelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 måtte anses for en direkte følge af den ændrede ansættelse for indkomståret 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Kravet var ikke forældet, idet forældelsesfristen var afbrudt ved, at Skatteministeriet i et processkrift havde nedlagt påstand om beskatning af maskeret udlodning i indkomståret 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2. Spørgsmålet om ansættelse af korrekt anskaffelsessum ved A’s køb af det svenske selskab i 2005, og dermed spørgsmålet om størrelsen af skattepligtig maskeret udlodning i indkomståret 2005, blev ligesom spørgsmålet om opgørelsen af aktieavancen i indkomståret 2007 hjemvist til behandling i Skattestyrelsen. Højesteret fandt i den forbindelse, at det måtte lægges til grund, at A ikke har betalt den aftalte købesum på 10 mio. svenske kr. til selskabet hjemmehørende på De hollandske Antiller. Det var ubestridt, at det svenske selskab i 2007 og 2008 havde foretaget 48 pengeoverførsler på i alt ca. 3,2 mio. danske kr. til en bankkonto tilhørende A, at A i denne periode gennem direkte eller indirekte ejerskab havde en bestemmende indflydelse i det svenske selskab, samt at A arbejdede i det svenske selskab, men ikke modtog løn herfor. Det påhvilede herefter A at føre bevis for, at pengeoverførslerne ikke var skattepligtige, jf. ligningslovens § 16 A. Højesteret fandt, at overførslerne fra det svenske selskab til A’s personlige konti skulle anses for maskerede udlodninger, jf. ligningslovens § 16 A. Det, som A har oplyst om et gældsforhold mellem ham og det svenske selskab, kunne ikke anses for bestyrket ved objektive kendsgerninger. |