Sagen drejer sig om, hvorvidt saldo på mellemregning skal beskattes som maskeret udlodning, når kurator i forbindelse med selskabets konkursbehandling har anset beløbet for uerholdeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Aktieindkomst

Skattemyndigheden har anset saldo på mellemregning for, likvidationsprovenu med 445.780 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 0 kr.

Sagens oplysninger

Klageren var direktør og hovedaktionær i B Holding ApS (holdingselskabet), som blev erklæret konkurs i 2000. Holdingselskabets aktivitet var køb og salg af værdipapirer samt udlejning af fast ejendom. Konkursen blev afsluttet ved skiftesamling den 6. januar 2004.

Holdingselskabet ejede C ApS (datterselskabet), som blev erklæret konkurs samtidig holdingselskabet. Klageren var ligeledes direktør i datterselskabet, hvis aktivitet bestod i softwareudvikling, konsulentvirksomhed m.v.

Ifølge boopgørelsen for holdingselskabet er der opgjort et retskrav på 445.870 kr. mod klageren som følge af, at der har været en mellemregning - ulovligt anpartshaver lån. Fordringen blev i boregnskabet af 6. november 2003 anført som uerholdelig.

I perioden 1. juli 1998 - 3. juni 1999 blev der ydet et ulovligt anpartshaverlån fra holdingselskabet til klageren på i alt 533.839 kr. Klageren havde samtidig et krav mod datterselskabet på i alt 343.344 kr. Heraf vedrørte i alt 433.387 kr. løn.

Pr. 30. juni 1999 blev fordringen fra holdingselskabet overført til datterselskabet. Der blev ikke oprettet dokumenter i denne forbindelse. Ifølge det afsluttende boregnskab i holdingselskabet blev den foretagne overførsel af kravet mod klageren anset for ugyldig.

Ifølge det afsluttende boregnskab i holdingselskabet var datterselskabet insolvent på tidspunktet for godskrivningen af lønningerne til klageren. Som følge heraf blev løn til klageren anset som omstødelig efter konkurslovens regler. Klagerens mellemregningskonto med datterselskabet blev derfor reguleret med 433.387 kr., hvorefter datterselskabet havde et krav mod klageren på 90.042 kr.

Klageren havde på det tidspunkt allerede som følge af en fejlagtig boopgørelse indfriet 178.101 kr. til datterselskabets konkursbo. Som følge af lønkravets ugyldighed skyldte klageren herefter datterselskabet et beløb på 90.042 kr. Den overskydende del af indbetalingen til datterselskabet på (178.101 - 90.042) i alt 88.059 kr. blev herefter anvendt til nedbringelse af mellemregningen med holdingselskabet, således at holdingselskabets restkrav mod klageren kunne opgøres til (533.839 - 88.059) i alt 445.780 kr.

Klageren har for 1999 selvangivet en løn på 906.400 kr. fra datterselskabet, hvilket også fremgår af indkomstopgørelse for klageren for dette år. Det fremgår af regnskab for datterselskabet for perioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999, at der er udgiftsført løn til direktøren med 885.168 kr.

Det fremgår af R-75'erne fra SKAT, at klagerens selvangivne indtægt i 2000 var 484.330 kr., i 2001 var 650.216 kr., i 2002 var 54.939 kr., i 2003 106.685 kr., i og 2004 var 411.449 kr.

SKAT's afgørelse

Klageren er anset for at have modtaget likvidationsudlodning med 445.780 kr. Beløbet beskattes som maskeret udlodning, da det er anset for udloddet forud for det år, hvor selskabet er endeligt opløst.

Ifølge oplysninger fra boregnskabet har selskabet ydet klageren et lån, som ikke har kunnet inddrives og er anført som uerholdeligt. Beløbet er anset for likvidationsudlodning. Det skal beskattes som maskeret udlodning forud for det indkomstår, hvor selskabet endeligt er opløst, jf. ligningslovens § 16 A og TfS 1997.641 LSR.

Gevinst ved gældseftergivelse er kun skattefri, hvis skatteyderen i skattemæssig henseende er insolvent, hvilket ikke ses at være dokumenteret.

Til repræsentantens bemærkning om kurators kommentar om, at omstødte lønninger fra datterselskabet ikke var angivet over for offentlige myndigheder, bemærkes, at beløbet ikke er medtaget i klagerens skattepligtige indkomst. Ifølge personligt regnskab for 1999 er lønnen 906.400, hvilket også er lønangivet. Det er ikke dokumenteret, at en del af denne løn skulle stamme fra mellemregningskontoen eller andet.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Kun i tilfælde, hvor en insolvent hovedaktionær låner penge af et selskab, kan lånet anses som maskeret udlodning. Beskatning skal her ske i det år, hvor udlodningen er foretaget.

Klageren har betragtet mellemregningen med holdingselskabet som et lån med tilbagebetalingsforpligtigelse. Det er ikke i overensstemmelse med praksis, når udlån ydet i 1998/99 omkvalificeres til likvidationsudlodning i 2003. Fordringen er nedskrevet til 0 kr., og der fremgår intet om likvidationsudlodning til klageren i boregnskabet. Såfremt der måtte være tale om en udlodning, skulle den være beskattet i 1999.

Der er ikke tale om udlodning, men om gevinst ved eftergivelse af gæld. Kurator har forgæves forsøgt at inddrive fordringen, som kurator herefter anser for uerholdelig. Derfor er klageren ikke skattepligtig af gevinst ved gældseftergivelsen, idet fordringen ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet på gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 21.

Endelig bemærkes det, at klageren er beskattet af en løn på 433.387 kr. fra datterselskabet, selvom den efterfølgende er blevet omstødt og reelt omkvalificeret til gæld til holdingselskabet - efter at regnskabet var blevet udarbejdet. Klageren er således beskattet af et beløb, som stort set svarer til det samlede beløb, han har modtaget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det fremgår af kursgevinstlovens § 21.

Kurator har anført, at 445.780 kr. hævet af klageren i tiden før 30. juni 1999, uden at der er sket beskatning, ikke har kunnet inddrives, og kravet er derfor anset for uerholdeligt ved opgørelse af boets aktiver. Under disse omstændigheder må gælden anses for at være nedskrevet til 0 kr., og der er ikke grundlag for at beskatte klageren af gældseftergivelsen efter kursgevinstlovens § 21.

Den påklagede ansættelse nedsættes til det selvangivne.