Spørgsmål

Er nedennævnte obligation en "blåstemplet" obligation omfattet af kursgevinstlovens § 14?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Baggrunden for anmodningen er et ønske om at sikre den skattemæssige behandling af Forespørgers kunder ved en investering i den udbudte obligation.

Forespørger ønsker at tilbyde sine kunder en investeringsmulighed, hvor den underliggende aktivitet er investering i udenlandsk statsgæld, men hvor den juridiske realitet er en investering i en obligation udstedt i danske kroner med en pålydende rente på 2 %. Forespørger ønsker samtidig at sikre sine kunder, at der i skattemæssigt henseende er tale om en obligation i danske kroner, der opfylder mindsterenten, og som beskattes efter reglerne i kursgevinstlovens § 14, dvs. som en blåstemplet obligation.

Forespørger skal markedsføre og sælge (formidle) obligationen i Danmark, men er ikke på anden måde forbunden med udsteder af obligationen. Forespørger har således hverken direkte eller indirekte ejerinteresser i det udstedende selskab eller direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i det selskab, der har udstedt obligationen.

Obligationen forventes udstedt af et udenlandsk selskab, der er stiftet med det formål, og hvis eneste aktivitet er ved låneoptagelse (obligationsudstedelse), at formidle lån til tredjeverdenslande. I den konkrete transaktion sker dette ved erhvervelse af følgende obligationer udstedt af en udenlandsk stat:

Det udstedende udenlandske selskab ejes af en trust med hjemsted i udlandet og har en vis tilknytning til en udenlandsk bank.

Håndteringen af det udstedende selskabs låneoptagelse og selskabets egen drift, investeringen m.v., herunder håndtering af kalkulationer, betalinger og registreringer vedrørende de danske investorers obligationskøb, varetages af en udenlandsk bank.

Det udstedende selskab er debitor, og der er ikke stillet sikkerhed (pant eller lignende) eller afgivet garanti for obligationerne. Obligationernes til enhver tid værende værdi er således udelukkende afhængig af det udstedende selskabs betalingsevne, der beror på selskabets egen virksomhed.

Selskabet udsteder obligationerne med en samlet nominel værdi på 50 mio. DKK og med en pålydende rente (kuponrente) på 2 % p.a., der beregnes fra og med udstedelsesdatoen til og med den faktiske indfrielsesdato.

Obligationerne udbydes i markedet til den forventelige højest opnåelige pris. Alt efter markedsforholdene på det faktiske udbudstidspunkt forventes obligationerne udbudt til en kurs i niveauet 62.

Obligationerne indfries senest den 1. januar 2012 til kurs pari (100). Indfrielsesdatoen kan under særlige omstændigheder (hvis betaling er umulig, ulovlig m.v.) udsættes med 2 måneder.

Såfremt det måtte vise sig, at selskabet ikke er i stand til at indfri obligationerne til kurs 100, vil obligationerne blive indfriet til den lavere kurs, som selskabet er i stand til at betale under hensyntagen til samtlige aktiver og passiver i selskabet. I den værst tænkelige situation - hvis selskabet har tabt hele sin kapital - vil obligationerne blive indfriet til kurs 0.

Selskabet anvender provenuet fra obligationsudstedelsen til efter fradrag for egne drifts- og administrationsomkostninger at erhverve de ovennævnte obligationer udstedt af den udenlandske stat.

Selskabet vil ikke, fx ved indgåelse af valutaterminskontrakter eller finansielle instrumenter vedrørende rentebetalinger, afdække den valuta- og renterisiko, der ligger i, at selskabets låneoptagelse er i DKK, mens investeringerne er i den udenlandske obligations stats valuta, og drifts- og administrationsomkostningerne er i EUR."

"De investorer, der erhverver obligationerne, får herved en fordring mod det udenlandske selskab, der har udstedt obligationerne. Investorerne kan kun rette deres krav mod selskabet, idet der ikke foreligger garanti eller lignende fra tredjemand. Værdien af investorernes fordringer afhænger således udelukkende af selskabets betalingsevne. Herved adskiller obligationerne sig ikke fra enhver anden erhvervsobligation eller fra ethvert andet usikret pengekrav, som en kreditor har mod et givent selskab.

Investorerne bør derfor anses for at have erhvervet en "almindelig" obligation og bør derfor beskattes som enhver anden investor, der har erhvervet obligationer, erhvervsobligationer, fordringer m.v.

Med vedtagelsen den 17. maj 2005 af lovforslag nr. L 98 indførtes reglen om strukturerede obligationer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at fordringer skal beskattes på samme måde som finansielle instrumenter, hvis "fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v. når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

En forudsætning for, at en fordring er omfattet af bestemmelsen, er således, at der sker en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

I den foreliggende sag udstedes obligationerne til kurs ca. 62 og indfries til kurs 100. Dette kan i sig selv ikke sidestilles med en regulering som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. hertil Ligningsrådets bindende forhåndsbesked offentliggjort som SKM2006.5.LR.

Obligationerne vil kun blive indfriet til en lavere kurs end 100, hvis selskabet på indfrielsestidspunktet mangler betalingsevne.

Manglende betalingsevne kan ikke anses for en "regulering" som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. ligeledes den nævnte forhåndsbesked.

Det skal endelig nævnes, at det samlede driftsresultat i det udenlandske selskab næppe kan anses for en "uvikling af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

Efter vores opfattelse kan obligationerne således ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Da obligationerne på udstedelsestidspunktet har en pålydende rente svarende til mindsterenten, som beregnes af den højeste tilsagte indfrielsessum, og som beregnes fra obligationens udstedelsestidspunkt til indfrielsestidspunktet, opfylder obligationen betingelserne for at blive behandlet som en blåstemplet obligation omfattet af kursgevinstlovens § 14.

Vi skal endvidere henvise til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked offentliggjort i SKM2006.6.LR. Faktum i den nævnte forhåndsbesked ligesom faktum i den ovennævnte SKM2006.5.LR er på alle væsentlige punkter parallelle til faktum i den foreliggende sag. Der er således i alle tre sager tale om selskaber, der udsteder obligationer uden særlig sikkerhed, hvor indfrielsen ved udløb til den forventede pari kurs udelukkende beror på selskabets betalingsevne.

I de nævnte forhåndsbeskeder nåede Ligningsrådet da også frem til, at obligationerne ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, men måtte beskattes som almindelige fordringer.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis en eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Det fremgår af lovteksten, at hvis en obligation skal være omfattet af § 29, stk. 3, skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

I den konkrete sag er det oplyst, at obligationerne udstedes til ca. kurs 62, og indfries til kurs 100. Dette kan i sig selv, efter SKATs vurdering, ikke sidestilles med en regulering som nævnt i § 29, stk. 3, jf. SKM2006.5.LR.

Det fremgår af sagen, at provenuet fra salget af obligationerne vil blive brugt til at investere i obligationer udstedt af den udenlandske stat af det udstedende selskab og at obligationsejerne alene vil have sikkerhed i det udstedende selskabs aktiver. Det fremgår ikke af det oplyste, at det udstedende selskab vil have andre aktiver end de nævnte udenlandske obligationer.

Det er SKATs vurdering, at hvis obligationsejerne som udgangspunkt alene har sikkerhed i bestemte aktiver og realiteten er den, at obligationernes indfrielseskurs reelt følger værdien på disse underliggende aktiver, så er obligationerne omfattet af formuleringen i § 29, stk. 3, der siger, at "hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.", jf. SKM2006.304.SR.

I den konkrete sag er obligationernes indfrielseskurs bundet op på udenlandske obligationer og obligationsejerne har reelt ikke mulighed for at søge sig fyldestgjort i andre aktiver.

Med baggrund i ovenstående er det SKATs vurdering, at den i sagen omhandlede obligation er omfattet af den nævnte formulering i § 29, stk. 3 (hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.).

Det fremgår derudover af lovteksten at følgende skal opfyldes i § 29, stk. 3, at "når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

Den nævnte formulering forudsætter, at der skal være tale om en "udvikling" på priser og andet, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.

I den konkrete sag er "udviklingen" (værdien) på obligationerne bundet op på værdien af de udenlandske obligationer. Det er efter SKATs vurdering muligt at lave en finansiel kontrakt, der vil følger udviklingen på de udenlandske obligationer.

SKAT finder med baggrund i ovenstående, at obligationen vil være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Det indstilles derfor at svare nej til spørgsmålet.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.