Bestemmelser

Bestemmelser

  1. Dette kapitel omfatter ikke:
    1. Isolerede grundstoffer og isolerede kemisk definerede forbindelser, med undtagelse af følgende
      1. kunstig grafit (pos. 3801)
      2. insektbekæmpelsesmidler, rotteudryddelsesmidler, afsvampningsmidler, ukrudtbekæmpelsesmidler, antispiringsmidler, plantevækstregulatorer, desinfektionsmidler og lignende produkter i former eller pakninger som omhandlet i pos. 3808
      3. ildslukkere og ladninger til ildslukningsapparater (pos. 3813)
      4. certificerede referencematerialer som nævnt i bestemmelse 2 nedenfor
      5. produkter nævnt i bestemmelse 3 a) og 3 b) nedenfor
    2. blandinger af kemikalier med næringsstoffer eller andre stoffer med næringsværdi, af den art der anvendes ved fremstilling af næringsmidler (almindeligvis pos. 2106)
    3. Slagger, aske og restprodukter (herunder slam, undtagen kloakslam) med indhold af metaller, arsen eller blandinger deraf og som opfylder kravene i bestemmelse 3a) eller 3b) til kapitel 26 (pos. 2620)
    4. lægemidler (pos. 3003 eller 3004)
    5. brugte katalysatorer af den art, der anvendes til udvinding af ædle metaller eller til fremstilling af kemiske forbindelser af uædle metaller (pos. 2620), brugte katalysatorer af den art, der hovedsagelig anvendes til genindvinding af ædle metaller (pos. 7112) eller katalysatorer bestående af metaller eller metallegeringer i form af fx fint pulver eller vævet trådnet (afsnit XIV eller XV).
    1. Som »certificerede referencematerialer« (pos. 3822) anses referencematerialer som er ledsaget af et certifikat, der viser værdien af de certificerede egenskaber, de anvendte metoder til fastsættelse af værdien og usikkerheden for hver værdi, og som er egnet til analyse-, kalibrerings- eller referenceformål
    2. Ved tariferingen af certificerede referencematerialer, undtagen produkter henhørende under kapitel 28 eller 29, skal pos. 3822 anvendes fremfor enhver anden position i nomenklaturen.
  2. Følgende varer henføres til pos. 3824 og ikke til nogen anden position i nomenklaturen:
    1. kunstigt fremstillede krystaller (bortset fra optiske artikler) af magnesiumoxid eller af halogenider af alkalimetaller eller alkaliske jordarters metaller, af vægt 2,5 g eller derover pr. stk.
    2. fuselolie; dippelsolie
    3. blækfjerningsmidler i pakninger til detailsalg
    4. korrekturlak og andre korrektionsvæsker i pakninger til detailsalg
    5. smeltelige artikler til temperaturkontrol i brændingsovne (fx segerkegler).
  3. Som »kommunalt affald« forstås overalt i nomenklaturen affald af den art, der indsamles fra private husholdninger, hoteller, restauranter, hospitaler, butikker, kontorer etc. og opfejning fra gader og veje samt affald fra bygge- og nedrivningsarbejder. Kommunalt affald består almindeligvis af mange forskellige materialer så som plast, gummi, træ, papir, tekstil, glas, metaller, næringsmidler, itugåede møbler og andre ødelagte eller kasserede varer. Betegnelsen »kommunalt affald« omfatter ikke:
    1. individuelle materialer eller varer udskilt fra affald, så som affald af plast, gummi, træ, papir, tekstil, glas eller metaller og brugte batterier, som tariferes i de respektive positioner for sådanne varer
    2. industriaffald
    3. pharmaceutiske produkter i form af affald som defineret i bestemmelse 4 k) til kapitel 30
    4. klinisk affald som defineret i bestemmelse 6 a) nedenfor.
  4. Som »kloakslam« (pos. 3825) anses slam hidrørende fra offentlige rensningsanlæg og omfatter forbehandlet affald, frasigtet affald og ikke-stabiliseret slam. Stabiliseret slam, der er egnet til anvendelse som gødning, er undtaget (kapitel 31).
  5. Som »andet affald« (pos. 3825) anses:
    1. klinisk affald, dvs forurenet affald fra medicinsk forskning, diagnose, behandling eller anden medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær procedure, ofte indeholdende patogene eller farmaceutiske stoffer, som kræver specielle håndteringsprocedurer (fx snavsede beklædningsgenstande, brugte handsker, brugte sprøjter)
    2. organiske opløsningsmidler i form af affald
    3. affald i form af væsker fra metalbejdsning, hydrauliske væsker, bremsevæsker og antifrostpræparater
    4. andet affald fra kemiske og nærstående industrier.
      Udtrykket »andet affald« omfatter imidler ikke affald, der hovedsagelig består af olier udvundet af jordolie eller af olier hidrørende fra bituminøse mineraler (pos. 2710).

Underpositionsbestemmelser

  1. Pos. 3808 50 omfatter kun varer henhørende under pos. 3808, som indeholder et eller flere af følgende stoffer: aldrin (ISO), binapakryl (ISO); captafol (ISO); DDT (ISO) (clofenotan (INN) 1,1,1-triklor-2,2-bis (p-klorfenyl)ethan); dieldrin (ISO, INN); dinoseb (ISO) samt salte eller estere deraf; ethylendibromid (ISO) (1,2-dibromethan); ethylendiklorid (ISO) (1,2-diklorethan); fluoroacetamid (ISO); fosfamidon (ISO); heptaklor (ISO); hexaklorobenzen (ISO); 1,2,3,4,5,6-hexaklorcyclohexan (HCH (ISO)); herunder lindan (ISO, INN); kamfeklor (ISO)(toxafen); klordan (ISO); klordimeform (ISO); klorobenzilat (ISO); kviksølvforbindelser; metamidofos (ISO); monocrotofos (ISO); oxiran (ethylenoxid); parathion (ISO); parathion-metyl (ISO) (metyl-parathion); pentaklorfenol (ISO); (2,4,5-triklorfenoxyeddikesyre) samt salte og estere deraf.
  2. Som »organiske opløsningsmidler i form af affald« (pos. 3825 41 og 3825 49), anses affald der hovedsagelig består af organiske opløsningsmidler, der i den foreliggende form ikke længere er anvendelige som basisprodukt, uanset om de er bestemt til genindvinding af opløsningsmidlerne.
Generelle bestemmelser for afsnittet

Klik her for at se "Generelle bestemmelser for afsnit VI"