Formål De særlige ind- og udførselsbestemmelser for ozonnedbrydende stoffer skal sikre, at disse stoffer og udstyr der anvender eller indeholder sådanne stoffer, ikke ind- og udføres af fællesskabets område, uden at der foreligger tilladelse fra den kompetente myndighed.

Vareområde De ozonnedbrydende stoffer der er omfattet af ind- og udførselsbestemmelserne fremgår af Rådets forordning 1005/2009 af 16. 2eptember 2009 og dansk Bek. 243 af 19. april 2002.Bilag I i Rådets forordningen, indeholder en liste over de kemiske betegnelser for de ozonnedbrydende stoffer der er omfattet af lovgivningen. Bilag IV indeholder en liste over KN-koderne for de pågældende stoffer, og bilag V er en liste over KN-koder for produkter, der kan indeholde kontrollerede stoffer. (Forordningens lister findes i toldvejledningens bilag 51)

Tilladelse til indførsel fra tredjelandeFor overgang til fri omsætning i Fællesskabet, eller aktiv forædling af kontrollerede stoffer, kræves en importtilladelse forelagt for SKAT. (Se toldvejledningens bilag 50)

Dette krav gælder kontrollerede stoffer som sådan, og ikke produkter der indeholder kontrollerede stoffer.

Dog er overgang til fri omsætning i Fællesskabet af produkter og udstyr, der indeholder kontrollerede stoffer, og som er indført fra en stat, der ikke har tiltrådt Montreal protokollen, forbudt.

Importtilladelse udstedes af Kommissionen på anmodning fra importøren. Kommisssionen kontrollerer inden udstedelsen om de nødvendige betingelser er opfyldt.
EU-kommissionen giver adgang til et elektronisk licenssystem via: http://circa.europa.eu/Members/irc/env/review_2037/library

Udstedelsen varetages af Generaldirektoratet for Miljø Unit E.1.

Hver tilladelse der udstedes af Kommissionen består af 5 ens sider.

Tilladelsen skal være underskrevet og stemplet med rødt af Generaldirektoratet for Miljø Unit E.1 for at være gyldig.

Hvis tilladelsen gælder aktiv forædling, udstedes den kun, hvis de kontrollerede stoffer skal anvendes på Fællesskabets toldområde under suspensionsordningen jvf. artikel 114,stk.2, litra a), i forordning (EØF) nr.2913/92, og forudsat at forædlingsprodukterne genudføres til en stat, hvor fremstilling, forbrug og indførsel af det pågældende kontrollerede stof ikke er forbudt.

Udførsel af kontrollerede stoffer eller produkter, som indeholder kontrollerede stofferUdførsel fra Fællesskabet af kontrollerede stoffer, der er omfattet af Rådets forordning 2037/2000, eller produkter og udstyr, bortset fra personlige ejendele, som indeholder disse kontrollerede stoffer, eller hvis fortsatte funktion er betinget af levering af disse stoffer, er forbudt. Forbudet omfatter ikke Methylbromid og HCFC samt produkter der indeholder HCFC.

Der er dog visse undtagelser fra forbudet, idet det ikke gælder udførsel af kontrollerede stoffer, der er nødvendige for at opfylde Montreal protokollens parters grundlæggende behov til væsentlige eller kritiske anvendelser, samt kontrollerede stoffer til anvendelser som råvare og proceshjælpestof.

Som hovedregel kan der kun handles kontrollerede stoffer med stater der har tiltrådt Montreal protokollen.

Eksporttilladelse vedrørende alle kontrollerede stoffer udstedes af Kommissionen på anmodning fra eksportøren. Kommissionen kontrollerer inden udstedelsen om de nødvendeige betingelser er opfyldt.

Udstedelsen varetages af Generaldirektoratet for Miljø Unit E.1.

Erhvervsmæssig eksport fra Danmark af varer, herunder anlæg, der indeholder kontrollerede stoffer, er forbudt i henhold til Bekendtgørelse 243 af 19.april 2002. Forbuddet gælder dog ikke fly og skibe. Forbuddet gælder også "eksport" til andre EU-lande.

Sammenfatning

Nedenstående skema sammenfatter mulighederne for ind- og udførsel af ozonlagsnedbrydende stoffer til og fra Danmark:

 

IMPORT

EKSPORT

 

Parter *

Ikke parter

Parter *

Ikke parter

Kontrollerede stoffer

tilladt med import licens

forbudt

tilladt med licens

forbudt 2)

Varer og produkter

umiddelbart tilladt

forbudt

forbudt iflg. dansk bek.1)

forbudt iflg. dansk bek. 1)

*Lande der har underskrevet Montreal Protokollen. Status for ratifikation kan ses på web-adressen: http://www.unep.org/ozone/Treaties_and_Ratification/2C_ratification.asp

1) Nogle produkter kan tillades udført i henhold til EU lovgivning, men ikke i henhold til den danske bekendtgørelse, derfor kan de ikke udføres fra Danmark.

2) Kan være tilladt i visse tilfælde hvis der forevises licens.

Konventioner

Montreal Protokollen fra 1987