Parter
A
(advokat Jørgen P. Olsen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)
Afsagt af højesteretsdommerne
Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Peter Blok, Poul Søgaard og Engholm Jacobsen.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 7. afdeling den 5. maj 2000.
Appellanten, A, har gentaget sine påstande.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets bemærkninger
Det må lægges til grund, at boets kurator under behandlingen af konkursboet har givet A mulighed for at få udleveret regnskabsmateriale for årene forud for 1994. I hvert fald under disse omstændigheder må A selv bære risikoen for, at regnskabsmaterialet måtte være bortkommet. Med disse bemærkninger og med henvisning til de grunde, som landsretten har anført, finder Højesteret, at A ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, hverken at fradraget af 1.472.158 kr. i indkomstopgørelsen for 1990 ikke som omfattende igangværende arbejder skal føres til indtægt i indkomstopgørelsen for 1991, eller at fradraget for 1992 af 386.365 kr. vedrørende tab på forretningsdebitorer er berettiget.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 60.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.