Det fremgår af INDOG § 2, stk. 3, at fordringshaveren kan oversende kravet til SKAT, når der er gennemført sædvanlig rykkerprocedure. Det er en betingelse, at betalingsfristen er overskredet, og at kravet er opgjort og præsenteret for skyldneren inden oversendelsen. Såfremt forholdene i særlig grad taler derfor, kan fordringen overdrages til RIM på et tidligere tidspunkt, jf. INDOG § 2, stk. 3, 4. pkt.

Underretning kan undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning eller vil blive væsentligt forringet, jf. INDOG § 2, stk. 4. Af lovens bemærkninger (INDOG) fremgår, at bestemmelsen alene kan anvendes i særlige situationer, hvor der kan være behov for at handle hurtigt for at sikre det offentliges krav, f.eks. ved foretagelse af arrest, ved foretagelse af udlæg uden forudgående underretning, jf. RPL § 486 og § 493, eller indgivelse af konkursbegæring, f.eks. i sager, hvor der optræder økonomisk kriminalitet eller for uforfaldne krav konstateret i forbindelse med kontrol i en virksomhed. I sådanne særlige situationer, der overvejende kan opstå i forhold til fordringer, som vedrører virksomheder, bør formelle regler om underretning af skyldner om overdragelsen af fordringen til inddrivelse ikke hindre en effektiv inddrivelse eller forårsage tab for det offentlige.

Se også SKM2010.680.LSR. Kommunen havde i forbindelse med overdragelsen af kravet til inddrivelse ikke i overensstemmelse med den almindelige underretningspligt i INDOG § 2, stk. 4, underrettet skyldneren herom. Landsskatteretten udtalte, at bestemmelsen i INDOG § 2, stk. 4, må anses for en ordensforskrift, der har til formål at sikre, at skyldneren er bekendt med, at kravet er overdraget til inddrivelse. Manglende overholdelse af bestemmelsen kan således ikke medføre, at RIM ikke kan foretage inddrivelse af kravet, og at foretagne inddrivelsesskridt skal anses for ugyldige.