Dato for udgivelse
13 Dec 2011 14:22
SKM-nummer
SKM2011.808.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2011-541-0047
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Landbrug, normaludgift, kostdag, egne produkter
Resumé

Skatteministeriet har fastsat vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2012. Satserne blev forelagt for Skatterådet på mødet den 13. december 2011.

Reference(r)

Statsskattelovens §§ 4 og 6

Henvisning

Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit E.E.4.10

Skatteministeriet har til brug for indkomståret 2012 for landbrugere mv. fastsat nedenstående vejledende satser:

a. Normaludgift pr. kostdag

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 56 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for syv helårsarbejdere.

b. Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere

Statsskattelovens § 4, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.

De vejledende mindstesatser er fastsat således:

ekskl. moms 

 Okse- og kalvekød/pr. kg.:

    12,30 kr.

 Svinekød/pr. kg.:

      6,70 kr.

 Heste pr. kg.:

      4,10 kr.

 Får og lam/pr. kg.:

    13,70 kr.

 Fjerkræ og æg/pr. person:

  175,00 kr.

 Mælk/pr. person:

  165,00 kr.

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn, som ikke ved indkomstårets begyndelse er fyldt 14 år.